Video d. 23-3 2012

Så er der levende billeder. I begyndelsen siger jeg, at det undrer mig, at der ikke er sol her i Århus, men nu er den kommet. Det manglede da også bare!!!

 

Her er en video fra dagen i dag, og jeg har virkelig taget imod den kritik, der sagde: ‘Du skal huske at vende kameraet noget mere op’. Faktisk spurgte jeg også mig selv, når jeg selv så filmene,  hvorfor jeg ikke vendte kameraet mere vandret.

 

Jeg ved, at jeg på det sidste ikke har været god til at svare på spørgsmål. Jeg har været udrejst, som I ved, og det er svært at nå at svare på det hele.

 

Men til Nette og mange af jer andre kan jeg sige, at de små papirbindere, som jeg nævner i min video fra Flammebedet, vil kunne fås hos Bilka.dk inden længe. Jeg skal nok give besked.

 

NB. Tusind tak for jeres gratulationer. Nej, desværre ingen kringle i dag. Jeg har været på en forholdsvis skrap kur i nu snart tre uger, og den må og vil jeg holde. Stort set intet fedt og kulhydrater (i form af f.eks. ris, pasta og hvidt brød). Til gengæld masse af grøntsager, frugt, tørrede bønner, groft brød og andet fiberrigt. Og det går rigtig fint …

15 kommentarer:

  1. Gratulerer så mye med dagen Claus! Skal kose meg med denne video senere i kveld. Ha en fin weekend. Klem Ellen.

    SvarSlet
  2. Hej Claus, hihi velkommen i slankeklubben, ja vi ser ikke ud som før, tiden sætter sine spor. Jeg sidder med benet oppe efter at have fået et nyt knæ 12. marts. Surt når der trænger til at blive ryddet op i haven, men det kommer. Mens jeg sidder med benet oppe, ser jeg haveudsendelser, jeg har optaget. Selvfølgelig Haven i Hune, der startede hele min haveinteresse. Selvom jeg har set udsendelserne mange gange, ser man hele tiden noget nyt og får nye ideer, skønt. Håber vi ses i Hillerød 29. marts.
    Hilsen og godarbejdslyst,
    Lis

    SvarSlet
  3. Stort tillykke Claus !
    Jeg kan slet ikke hamle op med alle de fine lykønskninger som du har fået i dag, men hvis jeg havde en flagstang i kolonihaven var flaget helt sikkert hejst i dag !

    Mange tak for levende billeder af haven i Risskov.
    Noget jeg ikke kun tænker når jeg ser dit sneglehegn, men også alle andre sneglehegn, hvorfor fås de mon ikke i sort? Der må være en grund til det, som jeg ikke lige er klar over?

    Nu er det et fantastisk havevejr i Åbyhøj og jeg vil igen ud.
    Jeg håber du får en fortsat god dag...og sikke en viljestyrke sådan at vælge kringlen fra :-)
    Det kunne jeg lære noget af.....

    SvarSlet
  4. Tillykke tillykke du søde haveguru og tak for den fine video med flot vandret kameraføring ;-) Ja nu kom solen endeligt også til århus og jeg sidder nys hjemkommet og nyder eftermiddagsteen mens jeg kigger ud på mine nyligt indkøbte plantestativer. De er så fine i formen og dejligt robust lavet - godt at du fik sat det i sving. forårshilsen Lise

    SvarSlet
  5. Hej Claus
    Stort tillykke med fødselsdagen.
    Har du også bagt kringle i år eller har du for travlt
    Henriette

    SvarSlet
  6. Tillykke med dagen...
    Her omkring hovedstaden har solen skinnet, og det har været super dejligt... fortsat god dag.. knuz fru.leger

    SvarSlet
  7. Tillykke med dagen, Claus!
    Solen har skinnet for dig - ligesom du laver masser af solskin for os:)

    Dejlig video med flere linier. Du og Anne har givet mig ide til en arbejdssti i et nyt bed, rigtig praktisk og egentlig også lidt mere til opdagelse i haven.

    God aften -selv med low-carb-diet. Jeg er af helsegrunde nødt til at følge den diæt, og man kan faktisk lære at værdsætte den! Især når man har smagt de herlige kager, brød osv; jeg kan blive helt høj af at hensætte mig i smagen og duften i tankerne:) Håber du også oplever (endnu) mere energi af diæten.

    Kh Gitte, Viborg

    SvarSlet
  8. Rigtigt stort tillykke med fødselsdagen, skal du også have fra mig :-)
    Det var da godt at solen kom frem til sidst, det manglede da også bare.
    Godt gået at du holder kuren selv på sådan en dag, så skal det nok hurtigt gå den rigtige vej.

    SvarSlet
  9. Tillykke med fødselsdagen Claus. Det var godt, at solen også nåede til Risskov, det har du
    fortjent :-)
    Hvor er dine taks hække smukke.

    SvarSlet
  10. Hjertelig tillykke på dagen, - og selvfølgelig ville solen skinne og hen til dit vindue finde :o)
    Mange gode tanker herfra - Inge

    SvarSlet
  11. Hej Claus
    Jeg har et nyanlagt bed fra sidste forår med udelukkende omkring 50 påskeklokker og ind i mellem allium purple sensation og allium christophii. Der kommer rigtigt mange fine nye spirer af påskeklokker med små runde blade. Ind i mellem kommer en næsten lige så stor mængde små fiNe helt opretstående smalle spirer, når vi hiver dem op sidder der et 1-2 mm lille sort frø som planten vokser fra. Kan det tænkes at det er frø af et af prydløgene, har du nogen erfaring i
    Dette?

    Mette

    SvarSlet
  12. Tillykke! Og tak for levende billeder der ikke kun bevæger sig i jordhøjde :)

    SvarSlet
  13. Hej Claus,
    Tillykke med dagen og tak for det smukke vejr.
    Skal vi høre med til vores fælles projekt Lathyrus?
    Jeg må sige spirene har fart på, men klarer sig vel først på friland til maj/juni afhængig af kulde om natten?

    SvarSlet
  14. Hej Claus
    Jeg har et nyanlagt bed fra sidste forår med udelukkende omkring 50 påskeklokker og ind i mellem allium purple sensation og allium christophii. Der kommer rigtigt mange fine nye spirer af påskeklokker med små runde blade. Ind i mellem kommer en næsten lige så stor mængde små fiNe helt opretstående smalle spirer, når vi hiver dem op sidder der et 1-2 mm lille sort frø som planten vokser fra. Kan det tænkes at det er frø af et af prydløgene, har du nogen erfaring i
    Dette?

    Mette

    SvarSlet
  15. Til Mette

    Jo det kan sagtens tænkes det er en af alliumerne der har spiret.
    Nogle typer er mere villige end andre, hvis du passer lidt på dem har du om føje år allium i "dalbyske" mængder.
    Undskyld udtrykket Claus, men det blir brugt herhjemme istedetfor "industrielle" mængder.
    kh Gunvor

    SvarSlet