Et impulskøb

Som I sikkert kan regne ud, har jeg af og til min gang i Bilka. Jeg skal jo se hvordan, det hele står til.

 

claus20120416_092356 claus20120416_092650

 

For et par dage siden var jeg i min lokale butik i Tilst, og da faldt jeg over en skønhed, som jeg ikke kunne leve uden.

 

claus20120416_092621

 

Den smukkeste træpæon med pink blomster til kun kr. 299,-. Og det er altså billigt. Så der kom tre med hjem. Så må jeg leve af vandgrød ugen ud. Men jeg er jo også på kur!

 

Det, jeg især godt kunne lide ved denne træpæon – ud over farven – var, at blomsterne af en træpæon at være var forholdsvis små. Nogle gange kan blomsterne være store som middagstallerkener, og det er altså lidt for vulgært for mig!

12 kommentarer:

  1. Så godt å se at til og med en hageekspert gjör impulskjöp innimellom. Denne trepionen var jo bare fantastisk vakker så der gjorde du et godt impulskjöp vil jeg si.
    MVH/Nora

    SvarSlet
  2. Kære Claus Dalby
    Hvor er den super flot med smukke blomster og kraftig i væksten.
    Jeg må se, om jeg kan smutte forbi Bilka i Hillerød en af de nærmeste dage. Kan man plante den ud nu, eller skal den stå inden døre til nattefrosten er afblæst?
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Nø-øøøj... dén er smuk!!! Så pyt da med vandgrøden...! ;-)
    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  4. Gnæk gnæk gnæk :-D
    Jo den er rigtig SMUK!
    K.Gro og velbekomme ;-)

    SvarSlet
  5. Morsomt at selv du er blevet ramt af Bilka-manien ;-)

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet
  6. Jeg har også været i Bilka i dag i Næstved.Det er 3 uger side jeg sidst har været i haveafdelingen. "Dine" podier til fliser og andre jernstativer står stadigvæk på en palle i det bagerste hjørne. Flok har ikke en chance til at se hvordan de skal bruges, det er kun os der følger med på bloggen der ved det. Planter og blomster ser godt ud og jeg har købt nogle af de roser du anbefalder.
    Mange hisner
    Helle Wollesen

    SvarSlet
  7. Er enig med Helle - man skal lede efter dem. Men blomster er altid flot sat op på forreste parket.
    Ja det er da virkelig billigt! Dejligt at høre du også lige smutter lidt planter med hjem som os andre:) Mine pæoner er godt med i haven - selv dem jeg flyttede i efteråret.

    SvarSlet
  8. Enig med de foregående om, at Bilka hemmeligholder nogle af dine flotte produkter. Staudestativerne er stadig bundet fast af strips i Bilka Viborg! Min stædige søn fik vristet nogen fri til mig:)

    Smuk pæon. Glæder mig hver dag når jeg ser de rødlige skud søge opad og snart bliver til overdådige blomster. Mine er aflæggere fra min farmors landbohave, bedre arv findes ikke.

    Kh Gitte ved Viborg

    SvarSlet
  9. PS. Træpæon er mine selvfølgelig ikke. Har ikke erfaring med dem endnu.

    Kh Gitte ved Viborg

    SvarSlet
  10. Uha - sådan en var også ved at snige sig ned i min indkøbsvogn sidst jeg var i Bilka. Fornuften sejrede dog til sidst, for jeg har ingen steder at sætte den. Der er simpelthen ikke plads. Så intet impulskøb denne gang for mit vedkommende, men jeg forstår dig godt!!
    Venlig hilsen Pernille

    SvarSlet
  11. Kære Claus

    Det var da lidt af et pragteksemplar!

    Engblomsten

    SvarSlet
  12. Smuk, smuk...........og grød skulle jo være så sundt. :o) Men det bliver næppe nødvendigt trods alt. Jeg elsker træpæoner, men kan ikke rigtig få dem til at lykkes her hos mig. Så det har jeg droppet og må "nøjes" med mine almindelige pæoner - men det er nu heller ikke så ringe endda.

    SvarSlet