Ikke for at jokke i det ...

Mine tulipaner og øvrige løgvækster i krukker har det godt, og i morgen bliver de linet op nede ved vejen.

 

Flere af jer har skrevet, at I har haft problemer med jeres løg i krukker, og lad mig gisne om, hvad det handler om – frost! Ikke, at løgene ikke kan tåle kulden, for det kan de fint, men skiftende frost og tø betyder ofte den visse død for løgene, fordi de rådner.

 

claus20120417_081552

 

At mulden i krukken fryser, er ikke noget problem, men når den så begynder at tø op, kommer der til at stå vand i krukken (regnvand). Den nederste muld i krukken virker nemlig som en prop, fordi den stadig er frossen. Vand er fatalt for løgene, og ofte rådner de. Jeg tror, at det er det, der er problemet.

 

claus20120417_081608

 

Mine krukker står i vort store telt og i drivhusene, og det betyder, at de ikke bliver udsat for regn. De bliver blot vandet én gang, lige når løgene er lagt, og så får de først vand igen, når det grønne er ca. 10 cm højt.

12 kommentarer:

  1. Hej allel i med problemlløg

    Det er rart at få en forklaring på, hvorfor det står så sløjt til med tulipanløgene i potter, det har godt nok ikke været umagen værd.
    Men derfor rigtig mange haveglæder til alle jer, der læser dette
    Bibi fra Almind

    SvarSlet
  2. Kære Claus.
    Glæder mig over at kunne nyde dine smukke krukker og deres fine løgvækster ved porten. det er altid et flot syn.
    Mine krukker har stået i vinterhaven, frostfrit, og jorden blev gennemvandet efter lægningen, som du foreskriver. Jeg har pillet nogle af løgene op for at kigge nærmere på dem, og der er ikke umiddelbare spor efter svamp eller råd. Måske har 8 grader været for varmt, hvad véd jeg. Men når de er visnet helt ned, bliver de sat ud i havens bede. Men, det er jo sådan, at hvis man ikke eksperimenterer bliver man heller ikke klogere, og nogle gange er man heldigere med resultatet end andre.
    Slud og hagl startede dagen her. Håber det er lunere andre steder i landet.
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  3. Jok du bare. Inspireret af dit 80 m2 store telt købte jeg et lille, hæsligt men praktisk drivhustelt i Harald Nyborg, for at forhindre at krukkerne fik nedbør. (Lidt Dalbysk har man vel lov at være). Jeg kastede noget ølandsbrud ind i teltet, så krukkerne har stået på sten og ikke på den bare jord (græs). Bortset fra at musene nok har holdt fest i nogle af mine krukker, er jeg undrende over, at Mount Hood og Cheerfulness kun stikker det grønne 5-10 cm over jorden. De samme løg (ja, altså samme sort) som er sat ud i bedene er langt længere fremme. Nogle blomstrer allerede og andre er på nippet.

    Jeg tager det nu roligt, selvom jeg havde regnet med at nacisserne ville være færdige i maj, hvor jeg jo skulle bruge krukkerne til andre spændende ting og sager. Er begyndt at tro, at min lille have ligger i en kuldelomme, for når jeg kigger på diverse blogs, er alting meget længere fremme end hos mig.

    SvarSlet
  4. Tak For tippet, hvor står de bare smukt...
    Sådan måtte alle mine krukker godt se ud nu:-)

    Ha´en skøn dag

    Knus Susi

    SvarSlet
  5. Jeg har også problemer med mine tulipanløg, men det er både i jorden og i krukkerne. Jeg købte 600 løg i efteråret, og max 100 er kommet frem.
    Nogle krukker blomstrer perfekt, andre har ikke så meget som et grønt 'tit'. De har stået samme sted og fået samme behandling.
    Ude i mit nyanlagte bed er det samme historie. Alle er plantet på samme måde, men paradoksalt nok er det kun de 'ekstraløg' jeg købte i Netto, som er blevet til noget.

    Jeg aner simpelthen ikke, hvad der er gået galt. Jeg håber, at mine er en meget sen tulipansort, som derfor ikke er kommet frem endnu:-)

    Hilsen Maria

    SvarSlet
  6. Hej Claus.
    Ja det er nok rigtigt som du siger, at krukkerne har fået både frost og regnvand. Mine har ihvertfald stået udendørs. Så næste år kommer de ind i carporten.
    Vh Elsebeth

    SvarSlet
  7. Ja det forklarer jo måske hvorfor det ser lidt sløjt ud hos mig - det er ihvertfald langt fra alle løg der er særlig langt fremme!
    Dine ser jo ud til at trives super godt!
    /SAGL

    SvarSlet
  8. Jeg er helt enig med dig i problematikken. Jeg har ihvertfald også meget bedre success efter at jeg er begyndt at stille mine krukker under halvtag om vinteren, så de ikke får noget væde ovenfra.
    Men jeg tror også at det har noget at gøre med kvaliteten af løgene, og opbevaringen inden vi køber dem. Netto-løg har jeg også haft success med flere gange, men det er nok mere held.
    Jeg har købt et par 'dyre' poser med større løg denne gang, og jeg er spændt på om de bliver flottere end resten.

    SvarSlet
  9. Mine krukker har klaret sig fint. Til gengæld har de mange hundrede løg jeg lagde i jorden det ikke så godt. Tror de er rådnet for dem, der er kommet op ser meget brune og kryllede ud. Æv

    SvarSlet
  10. Jeg vil også blande mig i løgsnakken. Mine potter med løg har stået i drivhus hele vinteren ved min. 2-3 grader. Måske for varmt? De opfører sig meget forskelligt. Påske- og pinseliljer er fine, men tulipanerne er meget forskellige. Nogle helt fine, i knop nu andre nogle små pjevser med en lille kedelig knop nede mellem bladene. Også de nysatte løg på friland ser ud til at falde meget forskelligt ud. Jeg købte en stor portion løg i Bilka sent på sæsonen, da de var sat voldsomt ned og er lidt i tvivl om kvaliteten af løgene - om de evt. var for tørre eller forkert opbevaret før jeg købte dem. De havde jo ligge længe i butikken. Jeg kan dog ikke helt vurdere løgene på friland endnu. Jeg har ikke tidligere købt løg i Bilka, men havde en forventning om at de var OK.

    SvarSlet
  11. Kære Bente - du behøver overhovedet ikke at være i tvivl om løgenes kvalitet. Jeg fik også nogle af løgene ret sent, og de har det fint - se blot billederne herover.

    Men når det handler om tulipaner, er der mange farer: Mosegrise, mus, svamp etc. etc.

    SvarSlet
  12. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet