I min egenskab af forlægger og ejer af forlaget Klematis A/S har jeg mange spændende oplevelser og møder mange interessante mennesker. Således var forfatter Johan Bender og jeg på Marselisborg Slot sidste sommer. Her blev vi vist rundt af en meget gæstfri Dronning.
![]() | ![]() |
Ærindet var, at vi arbejdede på en bog om Marselisborg Slot, og derfor havde vi forespurgt hoffet, om H.M. Dronningen ville vise os rundt på slottet og undervejs fortælle. Ikke mange dage efter fik vi besked om, at Dronningen gerne ville modtage os.
![]() | ![]() |
Først og fremmest var jeg med som fotograf. Jeg skulle nemlig tage bogens billeder. Det blev et par hyggelige timer i selskab med en meget venlig og vidende regent.
Når jeg skriver om dette nu, er det fordi, TV2 Østjylland i aften kl. 19.45 og frem til kl. 21.30 har en temaften om Marselisborg Slot.
Journalist Søs Kjeldsen var for nogle år siden også på besøg hos Dronning Margrethe på slottet, og det kom der et par udsendelser ud af. Disse udsendelser genudsendes nu, og mellem udsendelserne fortæller Johan Bender og jeg om vort møde med Dronningen.
![]() | ![]() |
Disse sekvenser er optaget her i huset, der blandt andet er bygget af overskudsmaterialer fra det kongelige slot. Jeg har ikke tidligere budt tv indenfor i mine private stuer, men det sker altså i aften.
Til de af jer, der af geografiske grunde ikke kan se udsendelsen, skal jeg nok lægge et link på senere.
Bogen om Marselisborg udkom for en lille måneds tid siden under massiv pressedækning. I kan læse om bogen her.
Dén udsendelse ville jeg godt nok gerne se...! Kan håbe på, den bliver vist på landsdækkende TV på et tidspunkt.
SvarSletIndtil da, kan jeg jo glæde mig over bogen! :-) (Tak!)
*SMIL* fra Lisbet
Tusind tak, Claus, for det link, du vil laegge.
SvarSletDa jeg for snart mange aar siden boede lige bag ved slottet og ofte faerdedes i parken, naar Dronningen ikke var der, var jeg altid saa nysgerrig efter at se, hvad der gemmer sig bag de hoejtsiddende vinduer.
Dronningen har jo en baade fin og ukonventionel smag, saa det kunne vaere spaendende at kigge indenfor.
Forhaabentlig kan vi finde ud af herovre paa den anden side af Atlanten at fange den udsendelse.
Nu regner det igen. Jeg er ;idt nervoes for, at min blomstrende yndlings-frangipani-busk snart smider alle sine yndige, velduftende blomster.
God week-end og
Happy Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
hej Claus,
SvarSlet- ser frem til linket, for den udsendelse kan jeg vist ikke 'fange' her på Sjælland :)
kh
Mette (i Horns Herred)
Oj, det måsta ha varit mycket intressant!
SvarSletVores dejlige Dronning - et mere dansk menneske finder man vist ikke. Skønt at se hun også omgiver sig med blomster i alle stuer. Men hvis ikke også en Dronning sku det hvem sku så? :) Glæder mig virkelig meget til linket - tak for hjælpen med det!
SvarSletKaere Claus,
SvarSletja du er vist "fòdt til noget
stòrre" (taenk at gà sàdan rundt
med dronningen !), og mig der
troede, det bare var et
spòrgsmàl om stil !!
Tak for en dejlig lòrdagsvideo !
Hilsen Kia (fra Italien)
Det link glæder jeg mig til at se en af dagene.
SvarSletHa' nu en dejlig aften :-)
det vil jeg glæde mig til at se
SvarSletNi har en härlig (dejlig?) drottning i ert land. En självständig kvinna - verkar det som - som har många intressen och ett estetiskt sinne.
SvarSletGrattis till mötet!
Ann
Jeg har altid synes godt om Marselisborg Slot, måske mere udefra end indefra (noget af Kampmanns arkitektur kan være lidt bombastisk) og især haven.
SvarSletHaven minder mig altid om min mormors have før de flyttede fra gården; den er så dejligt afslappet, med formelle elementer som rosenhaven balanceret af de mere naturlige områder som skovsøen og krattene langs hegnet omkring haven.
Dere har en flott dronning i Danmark! Hun byr på seg selv, er kunnskapsrik og har karisma. Sikkert fantastisk med omvisning på slottet av henne selv!
SvarSletKære Claus!
SvarSletHvordan er det dog underliget at tingene kan passe sammen nogen gange! I går lagde du dette indlæg, og i går fik jeg denne dejlige bog i fødselsdagsgave.
Lad mig sige det med det samme, at det er en utrolig flot bo!
Faktisk noget af det smukkeste jeg har set fra Klematis' side. Den ligger fint i stil op af "Hurra for Århus", selvom den naturligvis er mindre i formatet.
Bogen er indbydende pga. gode fotos og mange smukke akvareller af H. Kampmann og ikke mindst papiret og god bogtrykkerkunst. Falsen med det smukke, smalle blå silkebånd er lige prikken over i'et, der får mig til at overgive mig ubetinget.
Giveren fortalte at hun synes det var denne jeg skulle have, fremfor (endnu) en havebog - og jeg er virkelig tilfreds med den overraskelse.
Nu kommer jeg jo også fra Ry-egnen, og derfor er det ekstra interessant at der i bogen også er nogle akvareller fra arkitektens side af de markante bygninger der findes der. Slottet kender jeg så godt fra de mange gåture i slotsparken, og det er virkelig et fint slot.
I øvrigt er det heldigt, at du har nået sidste sommer at fotografere den fine gamle allé (linde, tror jeg) foran slottet set fra Mindeparken. I efteråret fældede de jo en betydelig mængde af de træer og derfor vil der gå mange år, før landskabet vil tage sig ligeså harmonisk ud. (Jf. opslag på s. 62-63).
Glæder mig meget til dit link til tv, da jeg pga. fødselsdagsmiddagen ikke var opmærksom på dette.
Tillykke med bogen, kh. Lisbeth K
Kære Claus .. Ja også tillykke med bogen fra mig. Jeg har også et specielt forhold til Marselisborg slot. Da jeg var lille gik vi tit ture derinde i haven . Mine forældre skulle have os ( min bror og jeg)i kort snor for vi ville så gerne kikke ind af vinduerne. Med frokost serveret på græsset og bagefter en lille lur til mine forældre, ja så var der klar bane.. Min bror og jeg var nok skyld i at der skulle pudses vinduer nogle gange, snot næser og store øjne. Vi var meget betaget af at prinserne hade en stor togbane i et kælderrum. Alle de gange jeg har cyklet forbi slottet og tænkt bare det var mig der boede der. For mig er Marselisborg fyldt med minder. Jeg har været så heldig at få den smukke bog af en rigtig god ven. Jeg er meget glad for den og det fik liv i mange dejlige minder sammen med min familie.Det var en rigtig dejlig gave at få, mere end vedkommende er klar over. Jeg vil også glæde mig til linket , så vi uden for øst jylland også kan kikke med..Mange tak for at udgive bogen Claus ..) kærlig hilsen Paw.
SvarSlet