On the road again

Så er jeg på vej til Holland. Holder lige nu på en rasteplads syd for Kolding og nyder det dejlige syn af den vilde kørvel. Der findes da ikke noget skønnere.



 

Kom først hjemmefra kl. halv otte, fordi der har været SÅ meget at gøre i dag. Gartnerne skulle jo have god besked om de gøremål, jeg vil have dem til at udføre, mens jeg er væk. Men nu er alt i gode hænder, og jeg er på farten til på lørdag otte dage.

Jeg glæder mig bare SÅ meget til at det, jeg skal opleve de næste dage. Der venter et meget spændende program. Nu kører jeg sydpå og finder et overnatningssted. I morgen kl. 10.00 har jeg min første 'date'!

En ipad er altså en fantastisk opfindelse.

 

10 kommentarer:

  1. Kære Claus

    God tur derned af, håber du må få oplevet en masse spændende ting.
    Jeg er sikker på at dine folk derhjemme nok skal klare deres opgaver til kryds og slange, men de nyder sikkert også at "Mester" er væk i godt en uge. hihi

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  2. Kære Claus,

    Ja, det er farligt at færdes i trafikken lige nu, hvor vi blomstertosser meget nemt bliver distraherede af al den skønhed, der findes i grøftekanterne og i landskabet her i slutningen af maj. Lupiner og vild kørvel er noget af det smukkeste, der findes. Spir og skærme klæder hinanden så godt. Hvidtjørnen og syrenerne beruser og forfører også både lugte- og synssansen, så jeg ønsker dig en rigtig god tur til Holland og vogt dig for os blomstertosser på landevejene.

    Pragtfulde billeder, du har taget. Glæder mig meget over, at vi får lov, at komme med som blinde passagerer på din rejse til endnu et blomstermekka. Vi er verdens mest forkælede blog-læsere. Når det regner på præsten, drypper det lidt på degnen. Skønt at vi hjemmefødninge, som sjældent kommer udenfor havelågen, får lov at dele alle dine pragtfulde haveoplevelser med dig. Tusind tak fordi du, som den myreflittige lille arbejdsbi du er, tager ud og samler nektar til os. Det forsøder virkelig tilværelsen og bliver meget højt værdsat.

    De kærligste grønne hilsner til alle foran skærmene og til den unge, slanke mand bag rattet.

    SvarSlet
  3. hej Claus,
    det 'kører' rigtig for dig - både på vejen og på iPad'en :D

    God tur - glæder mig til flere 'on the road'-rapporter ...

    kh
    Mette (i Horns Herred)

    SvarSlet
  4. Jeg tilslutter mig Tantens meget maleriske indlæg - umuligt at skrive noget så flot :) Rigtig god tur, kære Claus - så tar jeg til fastlandet og holder øje mens du er væk ;)

    SvarSlet
  5. Kære Claus. Hvor er det et smukt syn med alt det kørvel.
    God tur.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  6. ... Tante Grøn taler vist for mig også:) - så jeg "hægter" mig bare på.

    SvarSlet
  7. ja, smukt er det.
    Henleder lige opmærksomheden på forvekslingsmuligheder, som kan være ret triste: http://www.vestrehus.dk/svampeplantesider/skaerme_skvalder.htm
    Med dem in mente er det jo bare om at nyde synet.

    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  8. Smukt smukt. Har dem dog ikke haven, men plukker flittigt af dem på mine gåture med mine hunde, til fyld i mine buketter. Har istedet en utrolig flot lyserød skærmplante i min have som selvfølgelig også bliver plukket flittigt af.
    Rigtig god tur i det hollandske blomsterparadis.

    SvarSlet
  9. Er helt enig med dig - vild kørvel er simpelthen indbegrebet af dansk midsommer. Man skal opleve det for at forstå, tror jeg. De gør sig langt bedre i virkeligheden end på billeder.

    Det bliver spændende at følge din rejse de næste dage Claus.

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet