Så er er jeg afsted igen!

Ja så er jeg atter på farten. Denne gang på en helt fabelagtig tur inviteret af tre meget gode venner - Paw (hvis nogle nikker genkendende til navnet, er den god nok!), Rade og Irmelin.



Vi har set de skønneste steder, blandt andet et helt særligt drivhus, som jeg vender tilbage til en af de nærmeste dage. Det er en helt fantastisk tur, og jeg bliver i den grad forkælet. Jeg mangler ord!

 

Irmelin bor i det fineste lille hus med de smukkeste stedmoder udenfor. Så charmerende. Dem skal I lige se. Skønne farver ikke?

 

5 kommentarer:

  1. Kære Claus.
    Det er altid dejligt at se og opleve nye steder. Og især for dig, som den erfarne og dygtige havemand du er, må det være vældig interessant at se, hvordan andre haveglade mennesker har indrettet deres egen have. Og naturligvis bliver der sørget godt for dig, hvem ville ikke gerne give igen, for alt det smukke og spændende du giver os, der følger din blog og livet i din vidunderlige have. Du øser jo ud af viden og erfaring, og man kan da ikke undgå at blive dejligt inspireret. Min have er ikke så spændende i år, jeg har heller ikke så mange krukker, men de jeg har, ja deres blomster er jeg vildt stolt af, for de står i ´Dalby-krukkemuld´ og strutter, som aldrig før, af sundhed og super livsglæde. Er vildt benovet over at opleve hvor stor forskel der er på ´voksemedier´. Også mine klokkeranker klatrer på livet løs, ligeledes i den omtalte supermuld. Ikke kun blomsterne bliver beriget, det gør sjælen så sandelig også. Tusind tak for det.
    Håber der næste år ´blæser mildere vinde´... som du altid siger, ´the garden will be even nicer next year´.
    Rigtig god aften i selskab med dejlige mennesker.
    Kærlig hilsen, Iris.

    SvarSlet
  2. Kære Claus
    Hvor lyder det hyggeligt! Du fortjener i den grad at blive forkælet og ha dejligt selskab med på havetur! Håber i har vejret med jer, Rødovre har haft ok fint vejr, kan jeg melde :) Irmelin (skønt navn) Smukke krukker! Dejligt at se flere tar den lysrøde stedmoder til sig - har hørt mange kalde den for kunstigt, men finder den nu selv vældig sød :)

    SvarSlet
  3. så nydelige de stemødrene var! Herlig å se stemoren få sånn en prominent plass på en så vakker og sammstemt måte :) Stemor er undervurdert!

    SvarSlet
  4. Kære Claus.
    Når du er sammen med Paw og Rade og bliver vartet op af dem, ja så er jeg klar over, du er i de bedste hænder - og det har du om nogen fortjent. Gad vide, hvorfor Preben Uglebjergs "Bare det var mig", nu begyndte at kværne rundt i hovedet på mig???
    Lur mig om ikke du i søndags var sammen med en vis TANTE hos Keld Slot - så nu ville jeg ønske, jeg også kunne få lov at forkæle dig en dag.
    Hils de søde mennesker omkring dig.
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
  5. Kære blomsterkonger, finske prinsesser, forfløjne jet-drenge og andet godtfolk.

    Hvor er det skønt at forkæle og at blive forkælet.

    De sart lyserøde stedmoderblomster er helt vidunderlige.

    It`s nice to be important.
    And it`s important to be nice:o)

    Hav endnu en rigtig dejlig, oplevelsesrig dag med uforglemmelige oplevelser og hyggeligt samvær.

    Knus fra konen i bakkerne

    SvarSlet