Tror godt, at I forstår, at jeg slet ikke kan stå for disse smukke staudevalmuer. Tænk, engang; blade som crepepapir.
Kan forestille mig, at I gerne vil kende navnet. Men her må jeg skuffe jer.
Sagen er, at de er bestilt for at være den sort, der hedder ’Ruffled Patty’, og det er det ikke. Altså har jeg fået en fejllevering.
![]() | ![]() |
Heldigvis, vil jeg nok sige. For denne sort er endnu smukkere, og jeg glæder mig over den dagligt.
Kom rigtig sent hjem i går aftes, men var tidligt oppe for at gå en havetur. Det var et dejligt gensyn, og min gartnere har gjort det så fint.
Det må være dejligt med dygtig hjælp i haven. Jeg må sige at det ser skønt ud - du har virkelig fået indført den eftertragtede vildskab i haven! Stor respekt for det. Jeg kæmper selv en brav kamp med mine "blomstergrøfter" - det er en svær disciplin med et velfungerende staudebed. Tak for den hjælp og inspiration der er at hente her på din blog og i dine "havebibler".
SvarSletVenligst, Mathias fra Nordfyn
Desuden - hvor er dine staudevalmuer smukke! Mine er ikke nær så store, beundring herfra
Så vackra!!!
SvarSletÖnskar dej en trevlig Midsommar
Mariana
Wow, de er til at dåååne over, de valmuer der. Jeg må se om de er til at opdrive i planteskoler.
SvarSletPattys Plum er ikke til at opdrive her i landet, nemlig. Umuligt. Så jeg måtte "nøjes" med Prinzessin Aleksandra. Den står i knop. Spændende!
Jeg tænker på Marylin Monroes pliserede kjole hvor den bliver blæst i vejret, når jeg ser disse smukke valmuer.Haven er vitaminer for sjælen.Kærligst Birgit.
SvarSletVet du om de er frøekte? De var virkelig nydelige i fargen!
SvarSletSå vakker, så vakker:)
SvarSletKære Claus
SvarSletHvor er de flotte, man bliver virkelig lidt misundelig på dig med disse skønheder. Klipper du også dem helt ned til jorden når de er afblomstret ligesom du gør med de andre stauder du har i haven.
Jeg kan godt forstå at du har nyt din morgentur rundt i haven med den flotte oase du har skabt og med de dygtige folk du har ansat, hvem ville ikke det .
Derfor er jeg rigtig glad for at du vil tage dig tid til at give os havetosser en appetitvækker igennem din blog, det er altid en stor fornøjelse, giver rigtig meget inspiration og en stor lyst til at afprøve ting selv. Tusind tak for det.
Forsat god dag.
Knus herfra det midtfynske, Pia
Ja, det var en riktig vallmovinst. Den är helt underbar. Om du skulle komma på idéen att sälja vallmofrön eller lotta ut dem, vill jag gärna vara med.
SvarSletDe staudevalmuer er altså nogle lunefulde damer. For ti år siden plantede jeg tre 'Patty's Plum'. De to viste sig aldrig igen (muldvarpe?) og den tredie blomstrede med en enkelt blomst den følgende sommer. I de mellemliggende otte år har der så stået en lille, forkrøblet plante, som aldrig har blostret igen .... indtil i år! Jeg havde simpelthen svært ved at ro mine egne øjne, da der pludselig var ni fine, fine blomster i år ...planten lidt forskubbet ift der, hvor den ellers altid har stået (muldvarpe igen?) - og de var så smukke, så dårende dejlige: som grårosa fint, fint silkepapir. Nu er kronbladene faldet, men jeg lader frøstandene stå og håber, at jeg kan formere dem; men hvem ved? Måske er de ikke 'true from seeds'. Så kunne man jo formere ved rodstiklinger; men jeg skal bestemt ikke nyde noget af at grave planten op nu, hvor den endelig har etableret sig.
SvarSletHvis du er interesseret, Kristine, i at gøre et forsøg med mine frø, er du velkommen til at henvende dig på nedenstående webadresse.
Dine mørkerøde, normanniske valmuer har også blomstret, Claus ... ikke så mange, men forhåbentlig med frø nok til yderligere formering.Tak for billederne, Claus, og for den daglige inspiration. Selv om jeg for et stykke tid siden havde besluttet at give min have tilbage til naturen, fordi havearbejdet er ved at vokse mig overhovedet pga dårligt helbred, kan jeg jo alligevel ikke nære mig, så i disse dage er jeg ved at udbygge et hvidt/gult bed, som jeg begyndte på for et par år siden. Man får jo så megen input fra dig hele tiden.
Happy Summer Gardening
JJytte
www.danishknitdesign.com
Claus valmuer blomster her over det hele. Er virkelig glad for, der er kommet så mange i år. Tror det er den meget tidlige udstrøgning til forskel fra de andre år
SvarSletVilken ljuvlig vallmo både i färg och utseende.Vilken lycka att ha den i trädgården.
SvarSletTack för alla vackra bilder du bjuder på.
Wow, den var flott!
SvarSletJeg har helt klart for få valmuer..!
Jo det er absolut en smuk staudevalmue.! Da jeg så dem overraskede det mig hvor store sådan nogle er!
SvarSletK.Gro
En fejllevering der er endnu smukkere end den forventede det er heldigt:)
SvarSletModsat de etårige valmuer er staudevalmuerne enorme og volumniøse, der er ikke meget grøftekant over dem, men jeg er så betaget af dem og har erkendt at jeg må udvide mit runde staudebed for at få plads til staudevalmuer og flere roser, så til næste år bum, bum, bum skal jeg igen grave græs op.
De er godt nok smukke ♥
SvarSletJa, hvor er de altså flotte.
SvarSletBilleder kan jo være svære at tyde med sikkerhed, men jeg er ret sikker på at jeg netop for få uger siden så disse i både Anne Hathaways Cottage og på Kiftsgate Court. De er så utroligt flotte - helt som crepepapir, men bløde som silke. Skønt. Kan desværre ikke hjælpe med navnet :-(
Til Jytte: Så vidt jeg ved, så er det ret almindeligt for staudevalmuer at flytte sig lidt, ligesom Liljekonvaller også gerne gør.
Kh. Lisbeth K
Hej Claus
SvarSletTror nu ikke du har fået en fejllevering, jeg har i anden forbindelse igen været ved at søge på denne skønne valmue papaver orentale Ruffles Patty og mind santen om den ikke hedder det. Jeg fandt den her på RHS Webshop http://www.rhsplants.co.uk/rhs-offers-nov-2011-poppy
Så navnet er altså korrekt, farven er bare en anden end selve papaver orentale Patty's Plum ☺️
En smuk og storslået valmue, håber du stadig har den.
God dag - Annette