Vel ankommet

God morgen! Er nu vel ankommet til Holland. Var hernede omkring kl. Ca. 02.00 efter en ret regnfuld - men alligevel fin - køretur. På dette tidspunkt opgav jeg at finde et hotel, så i stedet lagde jeg mig til at sove bag i min bil. Havde både dyne og hovedpude med, men dog ingen madras. Pyt. Jeg faldt alligelvel hurtigt i søvn.

Sidder lige nu og nyder en kop kaffe og lidt morgenmad. Første stop er en planteskole, hvis speciale er salvier. Den glæder jeg mig til, for salvieslægten er ikke alene stor, men også spændende.

Dernæst går turen til en kendt hollandsk plantemand og kunstner - Ton ter Linden, inden jeg skal på dagens andet planteskolebesøg. Senere sætter jeg kursen sydpå, og målet er Riet Brinkhof i Hernen. De af jer, der ikke kender hende, kan søge på hendes navn her på bloggen. Så skal I få at se ...

I morgen er der plantemarked i Hernen med en del af Hollands bedste planteskoler. Godt, at jeg har bilen med og et stort bagagerum. Det bliver snart fyldt op, så ikke flere overnatninger der.





13 kommentarer:

  1. Det er sand plantsmanship!

    SvarSlet
  2. Kære Claus.
    Godmorgen. Salvier! Det lyder spændende. Glæder mig til billeder.
    Mener at have hørt om Ton ter Linden ... er han ikke også kunstmaler ?
    Ønsker dig en rigtig god dag blandt skønne blomster.
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  3. Kære Claus

    God morgen, godt du er vel ankommet til Holland, det lyder til at du fik en lidt hård sengeplads meen hvad gør man ikke for at få lov til at opleve alt det spændende du skal se idag, senere får du jo et fantastisk overnatningssted med god forplejning og en pragtfuld have.
    Du er jo nok ikke bedre end vi andre når det kommer til plantemarkeder, så har vi jo svært ved ikke at lade os friste så jeg tvivler ikke på at bilen risikere at være fuld, når du drager nord på igen.
    Rigtig god dag til dig.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  4. Godmorgen til vores globetrotter.
    Claus, du er i sandhed en "hård nyser". Ikke nok med at man skal stå tidligt op, for at følge med dig - men man skal også sent i seng:-)
    Jeg ønsker dig endnu en fantastisk dejlig tur i det hollandske. Jeg glæder mig til at være med på en kigger.
    De kærligste hilsner

    SvarSlet
  5. Hej Claus
    Du må hellere sørge for at planlægge hjemturen, så der ikke skal soves undervejs i bilen, for det bliver der da bestemt ikke plads til .....
    God vind dernede i det flade
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  6. Godmorgen kære Claus.

    Eller god formiddag nu. Jeg har været ude og er lige inde og få et krus...

    Der er nu noget særligt over at undvære bekvemmeligheder indimellem. Så jeg tænker, at du har haft en god oplevelse trods manglen på madras.

    Er lidt spændt på, om du mon også støder på græsser derned i Holland. Rigtig god fornøjelse med det hele!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  7. Claus! Jeg er GRÓN af misundelse!!!!
    og jeg glaeder mig vildt til at se dine inlaeg fra disse planteskoler!! Du maa se at finde en god seng til nat.
    Hilsen A. Bonairensis.

    SvarSlet
  8. Hej Claus.

    Du er da bare "sej" ---
    Håber du får en dejlig tur de næste dage.
    Og jo, Riet, kan jeg godt huske.
    Hyg dig/jer!!!
    hilsner jmn

    SvarSlet
  9. Hej Claus

    Glæder mig til en uge med nyt fra Holland. Jeg nyder meget dine raporter fra det store udland og egen have. Man bliver helt afhængdig af den daglige dosis havenyt.
    God tur
    Helle Bolgen

    SvarSlet
  10. Fortsat god tur og god weekend.

    Ja god weekend til jer alle, selvfølgelig.

    Skal du se den store udstilling i Holland også.

    SvarSlet
  11. Kære Claus

    Det er godt nok et par somre siden, at jeg lavede det nummer med at sove i bilen på grund af manglende husly. Hvor sjovt. Dejligt at du er så alsidig.

    Lader til at være en utrolig spændende tur du er på, og jeg glæder mig til at se og læse mere.

    SvarSlet
  12. Vild-vildere-Claus

    Du gør som altid tingene - to the max.

    Rigtig god tur. Glæder mig til at følge med. Og Riets have er jo vidunderlig at dømmme efter dine billeder.

    Skulle du komme forbi Millinger theetuin - vil jeg glæde mig til at se det gennem "dine øjne".

    SvarSlet
  13. Kære Claus

    Glæder mig til at følge med på din tur.

    Kunne ikke lade være med at google Millinger theetuin som Eva nævner. Det ser helt fortryllende ud og er gemt i min ønske bog.

    Engblomsten

    SvarSlet