Jeg har altså ’noget’ med små huse i haven. Denne herlige husvogn, som jeg synes, er helt skøn, fotograferede jeg forleden i en have, hvor drivhuset var det egentlige ærinde.
Husvognen stod i en lille skov, tæt på huset, og her trak ejeren sig ofte tilbage for at læse en bog eller slappe af på anden måde.
 |  |
 |  |
Huset er bygget på en underdel til en landbrugsvogn.
Mon ikke, der er mange, som godt kunne tænke sig sådan et hus?
Lige nu blomstrer høstanemonerne, Anemone japonica, og hvor de trives, kan de snart komme til at dække store arealer.
 |  |
I går kom jeg - lidt udenfor Horsens - forbi et hus med dette skønne skue. Helt vildt – ja, helt vildt skønt!
Der findes rigtig mange smukke hortensiaer, men den jeg viser her, er i en klasse helt for sig. Hydrangea ’Red Beauty Violet’ hedder den.
Det er svært at definere farven, men rødviolet er slet ikke langt fra virkeligheden. Den blå midte er lige prikken over i’et.
En plante, der blomstrer fra maj til november og tilmed er så smuk, så smuk. Kan det mon passe?
Ja, det er ganske vist, når det gælder planten på billedet her. En helt ny staudeanemone, der har fået navnet ’Wild Swan’. Hvis på forsiden og blå på bagsiden. Sikke´n skønhed!
Sidste år blev den kåret som årets plante på The Chelsea Flower Show, og det er i sagens natur kun helt særlige planter, der får den ærefulde titel.
 |  |
Jeg er så heldig, at jeg i foråret fik nogle planter ’fløjet ind’ fra den skotske planteskole - Elizabeth MacGregors Nursery, hvor den for nogle år siden dukkede op som en spontan frøplante
Nu er den på vej ud i handelen, og jeg tror og håber på, at Bilka har den til salg fra næste år.
Læs om kåringen her. Besøg Elizabeth MacGregors Nursery her.
Jeg tror, at vi er en del, der ikke kan stå for roser med runde hoveder. Derfor er rosen på billedet også elsket af mange.
Den hedder ’Raubritter’ og får en mængde små valnøddestore runde blomster. Sød ikke?
Lige nu har jeg nærmest drivhuse på hjernen! Jeg fornemmer en meget stor interesse for hvidmalede trædrivhuse, og derfor overvejer jeg i samarbejde med Bilka at udvikle et trædrivhus, og i den forbindelse har jeg et spørgsmål til jer. Det handler om størrelsen.
Jeg mener ikke, at det skal være mindst ti kvadratmeter, måske femten. Men hvad siger I? Har I nogle særlige ønsker?
Den mørkbladede kvan, Angelica purpurea ’Vickars Mead’ kan jeg ikke bruge nok superlativer om. Den er ganske enkelt helt uforlignelig og uimodståelig.
Med sit mørke løv, sin strunke statur, smukke blomster og en højde på et par meter, er det en plante, som altid vækker opmærksomhed.
’Skabelsesprocessen’, hvor blomsten bryder frem, er også et skønt skue. Se her.
Drivhusjagten fortsætter, og jeg kommer rundt til de skønneste steder. Således var jeg i går blandt andet i en have i Holstebro. Her så jeg noget, man sjældent oplever i Danmark.
Nemlig en muromkranset have. En walled garden, som man siger i England.
Et smukt staudebed var – som det fremgår af billedet – med til at fuldende det angelsaksiske indtryk.
Den lille fine middelhavsprydløg, Allium sphaerocephalon, er en af de skønneste sommerløgvækster, jeg kender.
Disse små prydløg kan man ganske enkelt ikke få for mange af, for de passer ind i de fleste sammenhænge.
Når man ser et billede som dette, synes jeg, at der er god mening i, at jeg har døbt mit rødorange bed ’Flammebedet’.
Se for eksempel her de imponerende Cleopatras nål, Eremurus. ’Pinokkio’ er sortnavnet. Fine ikke?
Dette ’arrangement’ passerede jeg, da jeg var i Norge. Jeg skulle lige kigge en ekstra gang.
En sjov idé til alle, der sælger pluk-selv-jordbær!
... at jeg passerer et motiv, jeg må forevige.
Ind til siden og frem med kameraet!
Denne dejlige ’buket’ kom jeg forbi i går. Den måtte jeg lige have et billede af. Vi skal huske at glæde os over de små ting.
I går besøgte jeg Lisbeth Hvid i Årup – tidligere konsulent for Haveselskabet på Fyn.
Utallige er de haver, som Lisbeth gennem årene har tegnet og alle med en sikker sans for detaljen.
Det er da også Lisbeth, der har skrevet ‘Politikens bog om havens indretning’.
Arkitekternes boliger har gennem tiderne været et tilbagevendende tema i magasiner, bøger og på TV. Og jeg har da også en vældig lyst til en dag at skrive en bog om haveformgivernes egne haver.
Lisbeths have er i hvert fald værd at skrive hjem om, og jeg tog et par billeder, som I ser her.
Først og fremmest var det drivhuset, det gjaldt; et moderne og stilrent et af slagsen. Imponerende smukt ... Det får I dog ikke at se her, men først i ‘Vis mig drivhus’ - et værk på omkring 500 sider, der udkommer til november.
Som I er nok er klar over, kører jeg i tiden land og rige rundt for at fotografere drivhuse. Heldigvis giver det mig også mulighed for at gæste gode havevenner og –veninder.
Forleden var jeg inviteret til middag hos en rigtig god og sød veninde, som har denne skønne veranda.
Hun er også blogger, men holder lidt blogferie lige nu. Tjek hendes blog her.
Det er hvad, jeg har lyst til at sige om den kommunale beplantning i Stege på Møn, som jeg besøgte forleden i forbindelse med et par drivhusfotograferinger.
Disse meget smukke beplantninger så man mange steder i byen, og jeg kan utroligt godt lide, at man har valgt den samme farveholdning alle steder.
 |  |  |
 |  |  |
Der er al mulig grund til at hylde kommunens gartnere her. Det kunne mange andre lære af.
Det er langt fra første gang, jeg fortæller om min begejstring for de gulløvede planter. Jeg bruger dem jo til at lyse op inde i halvskyggen, blandt andet i skovhaven.
Her har jeg flere eksemplarer af den gule løn, Acer japonicum ’Aureum’, som jeg lærte at kende, da jeg skrev ’Jeg ved hvor der findes en have’, bogen om Ivy Høgs have ved Tange sø.
Fordelen ved at plante de gulløvede planter i halvskygge er også, at bladene ikke ’brænder af’, som det ofte sker, hvis de står for solrigt.
NB. I får en video herfra senere i dag.
Det skal indrømmes, at min tid ikke er til at gå ind og besøge en masse blogs, men fra tid til anden er jeg da rundt i havecyberspace, og her findes jo mange gode oplevelser.
For omkring halvandet år siden var jeg inde på Karinas forholdsvis nye blog – ’Haverummet’, og det kan nok være, at jeg spærrede øjnene op.
 |  |
Den havestil, som Karina præsenterede her, pegede langt ud over landets grænser. Urban og utroligt stilsikker på samme tid.
Karina er uddannet designer, og det ses tydeligt i den lille gårdhaves smukke indretning. Stramme lodrette og vandrette linjer i form af espalier, skærme og siddepladser. Det er bare flot ...
 |  |
Også planterne er valgt ud fra den grafik, de giver. At de er smukke om vinteren, betyder også meget for Karina, fortalte hun mig, da vi omsider mødtes.
Det er dejligt at stifte bekendtskab med et menneske, som man straks svinger med, og selv om vore haver er vidt forskellige, ser vi alligevel ens på mange ting.
Det er meget interessant, at Karina med sin designmæssige baggrund har kastet sig over haven. Tak for det ...
 |  |
Karina tegner også haver for andre, og jeg glæder mig meget til at se, hvad hun finder på på andres parceller. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt. Læs mere her.
Der er uhyre fascinerende at betragte havens planter; at være vidne til, hvordan de gror frem og blomsterne dukker op.
Se blot denne flerårige kvan, Angelica purpurea ’Vicar’s Mead’.
I får flere billeder de næste dage.
Den fuldt udviklede plante kan ses her.
Lige nu glæder jeg mig over, hvor flot tætte kronerne på mine nordens oliven er. Det skyldes, at jeg i vinter gik ret hårdt til dem med beskærersaksen.
 |  |
På billedet til venstre ses, hvordan hvert træ så ud, da jeg havde været i gang, og til højre hvordan kronen nu er tæt og fin.
Det er ikke så tit, at man ser tallerkensmækkere som slyngplante. Men når den kan kravle, kan den vel også slynge, tænkte jeg.
 |  |
Ergo plantede jeg nogle tallerkensmækkere af sorten ’Milkmaid’ op ad buegangen i væksthuset, som vi fik etableret sidste år i oktober.
Jeg lover jeg for, at der er gang i dem! En højde på over fire meter har planterne nu nået, og intet tyder på, at de har tænkt sig at holde op med at gro.
Ved hver buegang står der en kasse af teraacotta, og i dem plantede jeg hvert sted to tallerkensmækkere og desuden en hvid klokkeranke.
Det er altså tolv tallerkensmækkere og seks klokkeranker. Sidstnævnte er så småt begyndt at blomstre. Den vender jeg tilbage til.
Indlæg
Alle kommentarer
