Billederne her fra alleen er taget i dag. Her er det tydeligt, hvordan de tidligere så flotte prydløg nu er en skygge af sig selv.
I stedet har hortensiaerne taget over, og nu er det dem, der påkalder sig al opmærksomhed.
På billederne ses lodden løvefod, der tillige er en vigtig aktør. Den er netop klippet ned, og jeg skal nok vise jer, hvordan det ser ud, når den igen skyder.
Du kan se, hvorledes det så ud med prydløgene her.
Kære Claus
SvarSletHåber sandelig ikke at det er for sent at gå amok med saksen!
A propos hortensier!
SvarSletJeg er så ked af det, for min højtelkede vilde, lacecap hortensia fra Azorerne er gået ud. Nu har jeg haft den i en halv snes år, og den var blevet en stor fin busk med masser af blomster hver sommer, men i år er den altså væk. Den har vel ikke kunnet tåle den sene frost, som I vist nok havde, da jeg var ude at rejse i foråret.
Imidlertid håber jeg på, at der er et par stiklinger at få hos min søster og/eller hendes veninde i Norge.
De to damer har nemlig i sin tid hjembragt stiklinger fra disse øer. Men ellers må jeg jo nøjes med fremover at glæde mig over de andre, jeg har - den med de store kålhovedblomster fx, som imidlertid tøver lidt endnu med at springe ud.
Happy Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
Det er ret genialt i al sin enkelhed og noget vi allesammen kan få til at du' i vores egen have.
SvarSletMen er det egentlig ikke tidligt at hortensia blomstrer i år? Vores er også ved at komme i blomst, jeg mindes ikke at det plejer at være helt så tidligt.
God weekend, Claus - og alle I andre.
Ulla