Når bronzeblad, Rodgersia, folder sig ud i foråret, er bladene smukt mørke, se f.eks. her.
Senere bliver de grønne for her i efteråret at antage flotte høstfarver. Næsten som bronze, igen …
Forleden skrev jeg om løg i krukker, og selv om jeg aldrig har haft problemer med denne disciplin eller regnet den for noget særligt, forstår jeg, at mange har problemer.
Sidste år producerede jeg en lille video til Bilka. Vil I høre mere om emnet, kan I se videoen her.
... sådan helt bogstaveligt! Knoldene er befriet for jord og står nu til tørring i det store væksthus. Ventilatoren kører og sørger for den rette ventilation.
 |  |
Det er vigtigt, at knoldene og den jord, der stadig er på dem, tørrer helt, før knoldene gemmes hen.
Som bekendt skal knoldene overvintres frostfrit, men det er ikke kun minusgrader, der kan tage livet af dem. Er de for fugtige, er der stor risiko for, at de rådner. Og opbevarer man dem for varmt, kan det ske, at de tørrer ind. Nej, det er ikke nemt ...
Nu har Kjeld Slot provokeret igen, sagde en af mine haveveninder forleden med et skælmsk blik og hentydede til, et indlæg, som Kjeld for nogle dage siden publicerede på sin blog under overskriften, Så er der porno igen.
Jeg må sige, at jeg har et had/kærlighedsforhold til dahliaer. Ligeså skønne de kan være, ligeså ‘uhensigtsmæssigt kan de også tage sig ud. Jeg har oplevet haver blot med dahliaer, og så bliver det altså for meget for mig.
 |  |
 |  |
Der findes dahliaer – flerfarvede og/eller med blomster så store som middagstallerkener (englænderne kalder dem for dinner plates), og her står jeg af. Så er der for meget skydeblomst over dem.
 |  |
 |  |
Når jeg også elsker dahliaer, skyldes det, at de bestemt også ’kan’ noget – f.eks. skabe kulør i en ellers mørk tid. Men jeg er jo noget af en farvefascist, så her på matriklen anvender jeg kun dahliaer i farveafstemte sammenhænge og altid sammen med enten sommerblomster eller stauder.
Og lad mig så lige indrømme, at jeg også kasserer knolde, der fremviser blomster med en (efter min smag) uskønne farver eller former. Ud med dem. Af og til finder jeg dog et godt hjem til dem og forærer dem væk, men de kan også være så grimme, at ingen vil kendes ved dem.
Og hvorfor har jeg overhovedet anskaffet dem, vil nogen måske spørge. Jo, det skyldes, at man desværre meget ofte får noget helt andet end etiketten viser. Så er mit liv altså for kort til at være barmhjertig.
I går fortalte jeg, at der er nogle stauder – f.eks. hestemynte – der helst skal deles for at klare mere end et par sæsoner.
Til denne kategori hører også primula. Nuvel, de dør først til efter nogle år, hvis de ikke bliver delt, men gør man det jævnligt – gerne hvert år – får man hurtigt rigtig mange nye, og man holder liv i bestanden.
Grav planten op og del rosetterne fra hverandre med hænderne. Når man står med planten i hånden, giver det sig selv, hvad man skal gøre. Plant igen med ca. 10 cm mellemrum.
Jeg har rigtig mange primulaer i haven, og de trives virkelig her. En af mine virkelige yndlinge, er kugleprimula, Primula denticulata.
Mange har spurgt, hvordan jeg lykkes med løg i krukker. Jeg forstår, at mange finder det problematisk, fordi blomstringen udebliver eller er meget sparsom.
Jeg er ret sikker på, hvad problemet er: Løgene rådner, og det skyldes vintervæde.
Derfor er det meget vigtigt at placere krukkerne på et sted, hvor de ikke udsættes for regn eller sne. Forestil jer, hvordan det er at være løg, hvis hele beholderen står og sopper, fordi bunden er stivfrossen, og vandet ikke kan løbe fra.
Vand mulden godt igennem, placer løgene og dæk med 10-15 cm muld. Stil dem derefter i f.eks. drivhuset, under et udhæng eller lignende. Begynd først på at vande, når spirerne er ca. 5 cm over jorden.
Der er så mange gøremål her i efteråret, for det er nu, næste års blomstring kan optimeres. Blandt andet – som jeg nævnte forleden - ved deling af stauder.
Der er ligefrem nogle stauder, som jævnligt skal deles for at undgå, at de går til. Det gælder blandt andet hestemynte, Monarda.
Jeg tror, der er flere, som har været ude for, at hestemynten pludselig forsvandt fra bedet efter i nogle år at have blomstret overdådigt.
Det skyldes, at de mindst hver tredje år – eller endnu bedre: hvert andet – skal deles. Dette gøres nemmest med hænderne. Stænglerne trækkes fra hverandre og replantes så med 5-10 cm afstand. Dette kan gøres nu. Så skal I bare se en flot blomstring til næste år.
Sådan er drivhusene her lige nu.
Under glas står bakkevis af småplanter, parat til at blive plantet ud.
Blandt andet forglemmigej i tre farver – blå, rosa og hvid, omkring tusind af hver – som til foråret kommer til at danne smukke tæpper i samspil med tulipaner og andre forårsløgvækster.
De blev sået til midsommer og priklet om i bakker nogle uger senere. Og nu er de altså klar til at flytte ud i haven.
I krukker planter jeg dem også, se for eksempel de hvide i forgrunden her.
Store dele af landet har fået meget regn det sidste døgns tid, men det er alligevel ikke noget at regne i forhold til England. Derovre har de igen oversvømmelse, har jeg netop set på tv.
Rent vejrmæssigt er englænderne ofte meget udsatte, så vi skal ikke klage over den sommer, vi har (eller ikke har) haft. Jeg kender en del derovre og føler selvfølgelig med dem.
Den lerede jord her har svært ved at suge vandet, og derfor måtte folkene omkring drivhuset gå hjem til middag i dag. Men de kommer igen i morgen ...
Vi har så meget, vi skal nå her, før frosten kommer, så nu er vi begyndt at pakke dahliaer ned. De fleste har stået i krukker.
Nu står hovederne klar, så jeg kan tage billeder af dem og arkivere dem sammen med navnene. Så bliver det hele nemmere næste år.
Jeg ved, at det er ret tidligt at begynde at pakke ned, men her fra september er der skygge i haven på grund af skoven, og derfor er det ikke så meget spas ved den.
Derfor glæder jeg mig også virkelig til arealet foran det nye vækst. Her er nemlig stadig sol. Når det altså ikke regner ...
Jvf dagens indlæg om patina er det også værd at nævne planterne.
Foråret og sommeren igennem piller, klipper og nipper vi alle visne eller gule blade af, men nu hvor det for alvor er ved at være efterår, har jeg det helt fint med, at det ikke mere gælder om at fremvise evig ungdom.
Nu begynder efterårsfarverne som f.eks. på pæonløvet her. Et tegn på, at vi snart kan begynde at slappe lidt af inde og nyde vinteren i selskab med gode havebøger og tændte stearinlys. Ih hvor jeg glæder mig.
Jeg tror I kender det; man køber en krukke og synes, at den ser for ny ud. Men i løbet af en sæson eller to, begynder den at få patina, og så er den straks meget smukkere.
![120_20090519_171149[1]](http://lh3.ggpht.com/-cCvXwLbbTd4/UF9m3I23yrI/AAAAAAAAQCM/A21ZWkEDOR8/s1600-h/120_20090519_171149%25255B1%25255D%25255B4%25255D.jpg "120_20090519_171149[1]")
Alt for pæn var og renskuret virkede min pavillon, da den blev sat op for nogle år siden.
Men i dag er det anderledes ...
 |  |
Nu har den attråværdige patina indfundet sig, og jeg bliver rigtig glad, når nogen spørger mig, om pavillonen er opført sammen med villaen, der er over hundrede år gammel. Det var netop det, der var meningen, da vi byggede den.
Jeg er rigtig glad for nu at kunne præsenetere det skønne glasbær, Callicarpa, med de smukke blålilla efterårsbær i Bilka. Og tilmed til en meget lav pris, blot kr. 99,- Det er billigt!
Husk også Bilkas flotte udvalg af forårsløg.
Her kan I se, hvordan der ser ud på byggepladsen.
... både på den ene og den anden måde. Altså også i haven!
Jeg har sagt det før og gør der nu igen: At skabe et velfungerende staudebed kræver sin (have-)mand eller kvinde. Det er en livslang opgave.
 |  |
Blandt andet er det vigtigt en gang imellem at grave stauderne op og dele dem. Det er den rene foryngelseskur.
For eksempel. er det en fordel at dele floks hvert tredje eller flere år.
Vi graver klumperne op, skærer dem igennem med en brødkniv og graver dem ned nogle få centimeter dybere, end de stod før.
Derefter klipper vi dem ned til cirka 5 cm over jorden.
Vi sender som regel klematis op i luften, men man kan også bruge dem i staudebedet uden noget at vokse op ad. Så kryber de blot rundt og beriger bedet med blomster længere nede.
Det gælder om at anvende klematis, der ikke er alt for kraftigvoksende, og her er en type som den fine limegrønne ’Love Child’ fin.
 |  |
Lige nu er jeg på Sjælland for at fotografere de sidste drivhuse, så de bliver først plantet i næste uge.
Der er en del sommerblomster, som på denne årstid begynder at se lidt trætte ud. Men der er nogle, som stadig holder stand.
 |  |
Det gælder for eksempel den fine tagetes ’Vanilla’, som I ser her. Den bliver ofte bemærket af havegæster.
Når folk ser den, er mange af dem, der normalt siger, at de ikke kan lide tagetes, ’kureret’.
Jeg har ’noget’ med grønne blomster, og derfor har jeg i den grad glædet mig over mine artiskokker, som jeg har i krukker.
 |  |
Jeg fik en kassefuld foræret i foråret, og da de blev plantet om i god muld, tog de snart til i størrelse.
Nu blomstrer de og ser skønne ud. Håber, at de vil overvintre i det nye drivhus, for jeg må have dem næste år også.
At jeg holder af forårsløgvækster, tror jeg, at mange er klar over, og bliver jeg presset op i et hjørne for at nævne en favorit, bliver jeg nødt til at pege på to.
Tulipaner er svære at undvære, så dem vil jeg ikke være foruden. De sætter mig i den helt særlige forårsstemning.
Men heller ikke prydløg, Allium, må mangle i min have. Det skyldes især den grafiske virkning, som de runde blomsterstande giver.
For et par år siden så jeg en helt ny en af slagsen; nemlig sorten ’Ambassador’, og i dag har jeg lige fået en kassefuld med løg af denne skønne vækst med blomsterhoveder så store som håndbolde – næsten!
Glæder mig i den grad til at se den folde sig ud næste år i maj/juni.
Heldigvis da, for jeg er ikke så god til lediggang. Blandt andet skrider det fremad med drivhusprojektet.
Som jeg skrev forleden, er soklen støbt, og nu er anlægsgartnerne i fuld gang med at lave brostensvægge. Af gamle slidte, bornholmske brosten.
Da jeg begyndte på haven her for en lille snes år siden, var de til at betale, men i dag er de i høj kurs, for der bliver færre og færre af dem.
Men det er en stor glæde af have mulighed for at bruge gode materialer.
Det, anlægsgartnerne laver her, er virkeligt fint, og jeg frydes i den grad over det gode håndværksmæssige arbejde.
Som I kan se på billedet herover, får jeg virkelig en ny stor legeplads foran det nye drivhus. Og det skal jeg snart få arrangeret. Tror I, at jeg glæder mig?
Læs mere om projektet her.
NB. Nye på bloggen studser måske over, hvad det er for en skorsten til højre. Det er fra min brændefyrede stenovn, der hører til udekøkkenet.
Indlæg
Alle kommentarer
