Nu er det plantetid

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er sværere og sværere at trække kunderne ud i plante- og havecentre i sensommeren og efteråret. I gamle dage sagde man, at det man planter om efteråret, vil gro, og det man planter om foråret, kan gro.

 

Det er der især en logik i, når det handler om træer. Planter man dem nu, får de mulighed for at etablere sig gennem det tidligere forår, og i takt med, at de sætter blade, sendes rødderne ud i jorden.

 

_20100721_183143[4][1]

 

Da jeg sidste år skrev om den manglende kundestrøm i havecentrene i sensæsonen, var der flere der bemærkede, at det givetvis skyldtes, at der ikke var noget at komme efter. Man bider sig selv i halen.

 

20100812_095722[6][1]

 

Derfor foreslog jeg Bilka at tilbyde to fine træer, som netop nu er kommet ud i butikkerne. Det handler om den gråbladede nordens oliven og den mørktløvede blodblomme, som jeg har i mine staudebede.

 

Claus_DSC6460_2_thumb[1][1]

 

Det er to for mig helt uundværlige træer. De er podede og vokser ikke i højden. Derfor er de fantastiske som overstandere.

 

Nordens oliven fås i to størrelser: Ca. 150 cm til kr. 399 og ca. 200 cm til kr. 599,-

 

Blodblomme, der blomstrer med smukke lyserøde blomster i foråret, er ca. 120 cm og koster kr. 299,-

13 kommentarer:

  1. Her ved Nykøbing Sj har vi et fantastisk plantecenter - også om efteråret. Og grunden til, at det er noget særligt, er ud over Netes og Mortens æstetiske sans, dygtighed og meget venlige betjening nok, at begge det unge pars fædre driver rigtige planteskoler med produktion af både stauder og rhododendron og træer. Mortens far har tilmed en meget stor samling af sjældne træer, og den mener Morten, at jeg vil være velkommen til at besøge til foråret, når rhododendronerne blomstrer. Det glæder jg mig rigtig meget til. Så skal jeg se på træer til afløsning af de to store, gamle birketræer i min have, som nu endegyldigt må lade livet til vinter.
    Happy Tree Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  2. Jeg synes nu da nok, at jeg også er i havecentret om efteråret - specielt i år. Det er jo nok fordi, jeg p.t. har fået Hostakuller - og planter Hosta - og er overbevist om, at der skal plantes flere. Og der smutter jo som regel lidt mere med i indkøbsvognen, når man nu er der.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  3. Nordens oliven er et nydelig tre som lenge har stått på ønskelisten min. Det er bare så godt som umulig å få tak i her i Norge. Dere er heldig i Danmark som har tilgang til dette flotte treet.

    SvarSlet
  4. Jeg er nu ikke utilfreds med der er færre kunder - for det betyder mange af de ting jeg ønsker mig kan findes på tilbud...
    Og nu vil jeg gå ud og plante en stor omgang netop hjemtagne stauder :)

    SvarSlet
  5. Hej Claus.

    Der er jo grænser for, hvor mange træer, man kan plante i en alm. størrelse have, men så tror jeg også, at nu om stunder køber man jo alt i potter, så man kan plante hele sæsonen, hvis man blot er flittig med vandkanden. Jeg selv nyder meget at gå på planteskole, når alting blomstrer. Desuden er der ofte gode tilbud i supermarkederne, spec. hvis de ikke selv har kunnet nurse planterne ordentligt, priser, der passer fortrinligt til en folkepension!!

    Mange hilsener Jette, Kr. Hyllinge.

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    Har et par gange i dag i ledige stunder spekuleret på, hvor katten jeg kunne gøre af et af de smukke Nordens Oliven. Tror sørme jeg har fundet svaret. Tak fiffet. Jeg må se at finde tid til en udflugt til Bilka.

    SvarSlet
  7. Kære Alle.

    Ønsker mig en Blodblomme, ønsker mig en Blogblomme, ønsker mig en Blodblomme (jeg har fødselsdag 3. november, hvis nogen gerne vil vide det hihihihøhø). Desværre står der ikke Blodblomme på budgettet i disse tider med arbejdsløshed meget tæt på - slet ikke inkl. en rejse til Sjælland :( Til gengæld bliver der delt, flyttet, studset, klippet tilbage, pottet om osv.osv. i lange baner i haven netop nu, hvor drivhuset igen er indrettet med bord og et par stole, så jeg kan søge læ og pauser derinde - en helt fantastisk tid. Bare uden indkøb, jeg beklager.

    Hjerteligst

    SvarSlet
  8. Ved nogen hvor store Prydpære/Nordens oliven bliver/kan blive, hvis de ikke er podet?

    Kh Lisbeth K

    SvarSlet
  9. Begge er skønne træer:) Vi købte Blodblomme sidste år, og hvem ved om det også ender med nordens oliven. Vi har dog lige købt 2 frugtræer, så med de 9 frugtræer vi satte sidste år, begynder det at knibe med plads til flere træe... men måske et til:) God aften Anne Gine

    SvarSlet
  10. Mon der også kommer hyld med røde blade i Bilka? Sådan en kunne jeg nemlig godt bruge.
    Venlig hilsen
    Idafra Koldingegnen

    SvarSlet
  11. Hej Claus.. Klipper du din prydpære for at den bliver så tæt ?. Vi købte et sidste år efter at være faldet for dit :-) og jeg er monster glad for det.
    Det er så smukt allerede men ikke særligt tæt i bladene, slet ikke som dit. Er da vist nødt til også at købe blodblommen :-).

    SvarSlet
  12. Kære Conny - ja, jeg klipper den hver vinter.

    SvarSlet
  13. Tusind tak for svaret Claus. Jeg går straks i gang med at Google og undersøge hvordan. Tak for en duper skøn blog.

    SvarSlet