Vi lever kun én gang

Eller? Ja, det er jo et af de meget store spørgsmål. Gør vi, handler det i hvert fald om at få noget godt ud af dette liv. At sætte et fingeraftryk.

 

20120914_145129 20120914_145104
20120914_145057 20120914_144641

 

Derfor beundrer jeg i den grad folk, som på en eller anden måde er skabende og udøvende. De får helt fysisk sat sig nogle spor i denne verden.

 

20120914_145214

 

20120914_145315

 

Kunstnerne Agneta Gussander og Magnus Persson, Kärret lidt udenfor Stockholm, er sådan et par mennesker, og dem besøgte jeg i går.

 

20120914_145350 20120914_145340
20120914_145437 20120914_145519

 

I forvejen havde jeg hørt om deres drivhus, men var ikke ’advaret’ om, at dette var et helt særligt sted. Så det kan nok være, at jeg spærrede øjnene op!

 

20120914_145502

 

20120914_145729

 

Det første, der faldt mig i øjnene, var de mageløst smukke bygninger. På én gang moderne og klassiske. Et sted så smukt og opført med en så æstetisk sans, at man næsten får tårer i øjnene.

 

20120914_145644

 

Mine ture rundt i de skandinaviske lande har virkelig været en øjenåbner for mig. At der findes så mange haver med et umiskendeligt nordisk udtryk, bør vi være stolte af.

 

20120914_145330

 

20120914_145939

 

Næste års efterårsudgivelse – Nordiske haver – kommer da også til at vise noget af det ypperste. Og jeg har besluttet mig for også at oversætte bogen til svensk.

 

20120914_145834 20120914_145848

 

Nåh, men lige nu er det drivhusbogen, det gælder, og landevejen kalder.

 

20120914_145022 20120914_145030

 

Senere i dag viser jeg, hvor skønt ’mit’ hotel ligger placeret her i Stockholm lige ud til vandet.

9 kommentarer:

  1. Wauw, hvor er det smukt og samtidig enkelt og rent. Jeg kan godt forstå, at du blev betaget.
    Hilsen Marne

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor er det flot og så anderledes.
    septemberhilsner
    Else Schiønning

    SvarSlet
  3. Kære Claus.
    Forstår din begejstring. Mageløst sted, og hvilke betagende omgivelser ...
    Kh, Iris.

    SvarSlet
  4. Claus
    Et dejligt sted !!!!Tak .
    A.Bonaerensis

    SvarSlet
  5. Tak fordi du viser os sådanne smukke svenske huse og haver:-)

    SvarSlet
  6. VIDUNDERLIGT !

    Har studeret billederne igen og igen - kan simpelthen ikke se mig mæt.

    SvarSlet
  7. Härlig inspiration! Jag tycker speciellt mycket om stenläggningarna, så där vill jag också ha. Morgnarna är så fuktiga, då är det skönt med sten. Och vackert mot växterna. Det är roligt att se bilder från en naturtomt som liknar ens egen. Tack för fina bilder!
    Agneta

    SvarSlet
  8. Hvilket fantastisk sted. En nærmest perfekt forening af det klassisk svenske og en mere moderne stil. Når man nærstuderer billederne får man øje på de små detaljer.
    Jeg holder umådeligt meget af Sverige. Har boet der i en årrække som barn og rejst der mange gange. Det er sikkert gået i blodet....

    SvarSlet
  9. Kære Claus.
    Læste dit indlæg i går og har spekuleret over det siden… Om din kommentar om at sætte sig spor.
    Tidligere var jeg vældig opmærksom på dette aspekt af livet. Jeg er uddannet bygningsarkitekt, og har gennem faget måtte forholde mig til konkret og direkte at præge omgivelserne. Bygninger og deres rum har en vis tyngde af endegyldighed over sig…
    I de senere år er jeg så blevet uendeligt begejstret for haverum, deres sanselighed, men også forgængelighed. Tænker, at de spor man sætter ude i haverummene er langt fra så fremtidssikrede og massive, som dem vi sætter via bygningsværker. Om det så er et udtryk for mindre bastant ego, en ydmyghed overfor omgivelserne eller en naiv tro på, at tingene består selv når vi ikke længere vogter over dem, ja det er jeg usikker på.
    Jeg forsøger at se havebegejstringen som en hyldest til nuet – det der er smukt i dag er måske væk i morgen. En fin huskesætning om at være til stede i dag og ikke kun stift fokusere på næste mål. De frø man planter i jorden vokser sig store (hvis man er heldig og dygtig vel at mærke), men deres tid er ikke uden bagkant! Anderledes er det med de frø man sår hos andre, de kan leve! Kan man ramme andre med sin begejstring og passion, så de lever videre der - og de ramte så føre ”smitten” videre, ja så har man sat sig dybe, fremtidssikrede spor – også selvom de fysisk bliver visket bort!
    Claus, sådanne spor sætter du hos mange - og det er smukke og glædesskabende spor, som tramper videre af sted ud i verden. Jeg ville være meget stolt, hvis jeg var i dine gummistøvler!
    Mange hilsner fra Katinka Raabymagle
    (HAVEplaner & planteBEGEJSTRING)

    SvarSlet