Eller? Ja, det er jo et af de meget store spørgsmål. Gør vi, handler det i hvert fald om at få noget godt ud af dette liv. At sætte et fingeraftryk.
 |  |
 |  |
Derfor beundrer jeg i den grad folk, som på en eller anden måde er skabende og udøvende. De får helt fysisk sat sig nogle spor i denne verden.
Kunstnerne Agneta Gussander og Magnus Persson, Kärret lidt udenfor Stockholm, er sådan et par mennesker, og dem besøgte jeg i går.
 |  |
 |  |
I forvejen havde jeg hørt om deres drivhus, men var ikke ’advaret’ om, at dette var et helt særligt sted. Så det kan nok være, at jeg spærrede øjnene op!
Det første, der faldt mig i øjnene, var de mageløst smukke bygninger. På én gang moderne og klassiske. Et sted så smukt og opført med en så æstetisk sans, at man næsten får tårer i øjnene.
Mine ture rundt i de skandinaviske lande har virkelig været en øjenåbner for mig. At der findes så mange haver med et umiskendeligt nordisk udtryk, bør vi være stolte af.
Næste års efterårsudgivelse – Nordiske haver – kommer da også til at vise noget af det ypperste. Og jeg har besluttet mig for også at oversætte bogen til svensk.
 |  |
Nåh, men lige nu er det drivhusbogen, det gælder, og landevejen kalder.
 |  |
Senere i dag viser jeg, hvor skønt ’mit’ hotel ligger placeret her i Stockholm lige ud til vandet.
Indlæg
Wauw, hvor er det smukt og samtidig enkelt og rent. Jeg kan godt forstå, at du blev betaget.
SvarSletHilsen Marne
Hold da op hvor er det flot og så anderledes.
SvarSletseptemberhilsner
Else Schiønning
Kære Claus.
SvarSletForstår din begejstring. Mageløst sted, og hvilke betagende omgivelser ...
Kh, Iris.
Claus
SvarSletEt dejligt sted !!!!Tak .
A.Bonaerensis
Tak fordi du viser os sådanne smukke svenske huse og haver:-)
SvarSletVIDUNDERLIGT !
SvarSletHar studeret billederne igen og igen - kan simpelthen ikke se mig mæt.
Härlig inspiration! Jag tycker speciellt mycket om stenläggningarna, så där vill jag också ha. Morgnarna är så fuktiga, då är det skönt med sten. Och vackert mot växterna. Det är roligt att se bilder från en naturtomt som liknar ens egen. Tack för fina bilder!
SvarSletAgneta
Hvilket fantastisk sted. En nærmest perfekt forening af det klassisk svenske og en mere moderne stil. Når man nærstuderer billederne får man øje på de små detaljer.
SvarSletJeg holder umådeligt meget af Sverige. Har boet der i en årrække som barn og rejst der mange gange. Det er sikkert gået i blodet....
Kære Claus.
SvarSletLæste dit indlæg i går og har spekuleret over det siden… Om din kommentar om at sætte sig spor.
Tidligere var jeg vældig opmærksom på dette aspekt af livet. Jeg er uddannet bygningsarkitekt, og har gennem faget måtte forholde mig til konkret og direkte at præge omgivelserne. Bygninger og deres rum har en vis tyngde af endegyldighed over sig…
I de senere år er jeg så blevet uendeligt begejstret for haverum, deres sanselighed, men også forgængelighed. Tænker, at de spor man sætter ude i haverummene er langt fra så fremtidssikrede og massive, som dem vi sætter via bygningsværker. Om det så er et udtryk for mindre bastant ego, en ydmyghed overfor omgivelserne eller en naiv tro på, at tingene består selv når vi ikke længere vogter over dem, ja det er jeg usikker på.
Jeg forsøger at se havebegejstringen som en hyldest til nuet – det der er smukt i dag er måske væk i morgen. En fin huskesætning om at være til stede i dag og ikke kun stift fokusere på næste mål. De frø man planter i jorden vokser sig store (hvis man er heldig og dygtig vel at mærke), men deres tid er ikke uden bagkant! Anderledes er det med de frø man sår hos andre, de kan leve! Kan man ramme andre med sin begejstring og passion, så de lever videre der - og de ramte så føre ”smitten” videre, ja så har man sat sig dybe, fremtidssikrede spor – også selvom de fysisk bliver visket bort!
Claus, sådanne spor sætter du hos mange - og det er smukke og glædesskabende spor, som tramper videre af sted ud i verden. Jeg ville være meget stolt, hvis jeg var i dine gummistøvler!
Mange hilsner fra Katinka Raabymagle
(HAVEplaner & planteBEGEJSTRING)