At købe katten i sækken

 

Ja, jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg må indrømme, at jeg af og til synes, at jeg har købt katten i sækken. Det handler om køb af fagbøger på nettet ud fra en forside og nogle få sider indhold. Og når jeg så fik bogen i hånden, var den mildest talt noget anderledes, end jeg havde regnet med.

 

 

Jeg ville være ked af det, hvis mine læsere fik samme oplevelse. Derfor er det muligt på Klematis hjemmeside at se hele bogen. Godt nok blot en meget hurtig gennembladring.

 

Hvis I er interesseret i at få et lille indblik i min nye drivhusbog, kan I gå ind på klematis’ hjemmeside.

Lige over de viste første sider af bogen, ser I en tekst – Se hele bogen. Klik her >> . Klik på den, så skal I bare se.

 

Besøg hjemmesiden her. 

 

Bogen kan foudbestilles fra på fredag – d. 2. november - og bliver så afsendt en uge senere, lige når den udkommer.

17 kommentarer:

  1. Der er absolut ingen kat i denne sæk - bogen ser bare endnu mere spændende og fantastisk ud, end jeg havde drømt om. Og nu Claus, glæder jeg mig jo bare endnu mere til at fordybe mig i den.
    Mange hilsner fra en meget spændt læser
    Susan

    SvarSlet
  2. WAUW! Det ser vel nok godt ud... FLOT bog som jeg glæder mig til at kigge nærmere på (i et mere adstadigt tempo :-)).

    Rigtig cool feature med den hurtige gennembladring! :-)

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  3. Kære, tarvelige Claus!

    Nu blusser min drivhusmisundelse værre end nogensiden og den bog, som jeg ellers havde afskåret med et ”ikke lige noget for mig” virker med ét forbløffende dragende.

    Og ja, jeg kender desværre godt til bogskuffelser, omend jeg er blevet tilhænger af biblioteker (min mand muligvis mere endnu, da han ikke helt dele min entusiasme og begejstring for haven – og litteratur om emnet!!). Dog vil jeg lige berolige dig med, at det aldrig (ALDRIG) har været én af dine bøger, der har skuffet! Dette mener jeg oprigtigt og ærligt!

    Faktisk var det Den Levende Have, som for alvor tændte den grønne glød i mit bryst. 3 år med en massiv genlånsstrøm fra biblioteket blev sidste år tilendebragt ved, at bogen igen kom i handlen. Hvor er jeg glad for, at den nu står tilgængelig i min bogsamling!

    Mange forstår ikke den besiddertrang, der kan tændes og som insisterer på, at en læst bog må ejes, men for mig er den uundgåelig. Finder jeg en bog – faglitteratur som skønlitteratur – der rammer mit bogbløde hjerte, ja så må jeg have den indenfor rækkevidde og nyde freden i sindet ved at vide den er til rådighed, når jeg behøver den. Sådan en ro oplevede jeg, da Den Levende Have flyttede ind – jeg elsker når bøger fagligt formidler, ægger og inspirerer på samme tid – den evne må jeg vedkende mig, at dine bøger har – og dét værdsætter jeg!

    Mange hilsner fra

    Katinka (der nu drømmer om den dag, hvor garagen kan blive konverteret til cool drivhus+)

    SvarSlet
  4. Det var simpelthen for fristende Claus! Har nu "bladret" et par gange, først på venstre side derefter på højre, for ikke at blive alt for køresyg af tempoet - og for at få det hele med.
    Det ser bestemt ikke skuffende ud, men lige sådan en bog man tager frem igen og igen og igen...og dvæler ved længe på hvert eneste opslag.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  5. Kære Claus.
    Nøøøøjjjjjj,for en appetitvækker!!!
    Blot ved at sidde og ´bladre´ og holde ved armlænet på stolen, for ikke at falde ned, er der allerede sprunget utallige idéer og en mægtig mængde inspiration lige i hovedet på mig ... Nøj, det bliver svært at lægge den bog fra sig, når første side toner frem for regnbuehinden. Men du har så sandelig også en super sans for detaljer og fanger dem med dit kamera, på en helt speciel måde. Det ser vel nok godt ud. Nøj hvor jeg glæder mig til at ´slowlæse´ og suge af billeder og tekst ;oD
    Kærligst, Iris

    SvarSlet
  6. Spændende ser forsiden ud, mon ikk! indholdet os er det...fed forside.
    hilsen....fra ny blogger

    SvarSlet
  7. Kære Claus

    Jeg vil gerne have lov til at klage!

    STOP STOP STOP sad jeg her og råbte. Det er næsten for meget at dingle sådan en lækkerbidsken foran os, når nu man ikke kan fare ned i boghandlen med det samme.

    SvarSlet
  8. Kaere claus,
    nej, nu kan det IKKE gà
    hurtigt nok, med at fà
    fat i den bog!
    Det er UTROLIGT, som du kan!
    Pyha, jeg blev helt forpustet!

    Hilsen Kia (fra Italien)

    SvarSlet
  9. Denne appetitvækker gør da ventetiden endnu længere :-)

    SvarSlet
  10. Kære Claus

    Forpokker claus, du forstå da at trykke på de rigtige dalbyske knapper. Hele mit dalbyske hjerte hammer jo helt vildt, så jeg er bange for at det skal hoppe helt op i halsen og mundvandet har rigtig svært ved at blive indenbors.
    Nej hvor jeg glæder mig til at sætte med dette vidunderlig eksemplarer i min gode lænestol med benene oppe, et par gode kopper kaffe og regnen piskene på ruderne. (Bare ikke lide nu, vil gerne have solskinsvejr til løglægningen de næste dage).

    Længselfulde Knus herfra det midtfynske, Pia


    Hvordan er det nu hvis vi skal have dig til at sætte en hilsen, skal vi så helst vente med at bestille den til du er kommet hjem fra bogmessen?

    SvarSlet
  11. Du har fuldstændig ret - ville ønske flere forfattere ville gøre som du her. Hurtigt, æggende og efterlader en med lysten til at se igen og igen men i eget tempo - gudskelov bogmessen er snart! Sad og sagde neeeejj, iihhh og åååhhh. Ros for en skøn præsentation - du kan roligt regne med jeg skal ha bogen med hjem fra messe!

    SvarSlet
  12. Kære Claus
    bog-skuffelser kender jeg alt for godt og der er mange "tynde" bøger på hylderne rundt omkring. Jeg har dog ikke set en af slagsen fra Klematis endnu, og det ser ud til at standarden holdes.Det må være årets julegave til alle havetosser.
    Jo flere havebøger man har, desto mere kræsen bliver man, og sådan skal det være.
    hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  13. Kære Claus

    Bogen ser fantastisk godt ud så et stort og varmt klap på dine skuldrer, det skal du have:) Glæder mig bare endnu mere til at sidde i lænestolen og nyde bogen med en kop varm te. Helt sikkert et julegave hit hos familien...

    Kærlig hilsen Tanja

    SvarSlet
  14. Hej Claus.Sikke en bog.Det bliver bare så dejligt,
    at få lov at sidde med den i hånden og lade os fylde med smukke, inspirerende billeder. vi er sikre på at det bliver helt fantastisk.- og vi glæder os!
    Varme hilsner, Per og Else, Aalborg

    SvarSlet
  15. Hold da helt fast i flæserne for en lækker bog. Den vil jeg skrive på ønskesedlen. Sikke mange drømme der kan rummes i én bog! Den kan du godt være stolt af, ligesom alle de andre bøger du har skrevet! Knus og varme efterårshilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  16. Er der mon en edb-kyndig, der kan sige mig, hvorfor jeg ikke kan aktiverere linket? Mangler jeg et eller andet hjælpeprogram. Hverken når jeg klikker på pilene eller bogen eller.... får jeg noget lækkert frem.

    Måske man skulle tage en dosis dampmedicin inden man læser med. Er jo helt bange for at få idéer.

    SvarSlet
  17. Hej Claus
    Jeg glæder mig helt vildt til at møde dig på bogmessen og købe denne skønne bog. Den udkommer på et godt tidspunkt, her hvor havearbejdet slutter og vi kan bruge vinteren til at planlægge nye projekter og blive inspireret til at bygge et drivhus til foråret.Vi har et stort fundament, på størrelse med din Sunken garden, hvor vi vil bygge et drivhus i,så vi har virkelig brug for en masse ideer.
    Jeg glæder mig virkelig meget.
    Mange hilsner fra Bente fra Bornholm

    SvarSlet