Et virkelig eventyr …

Det er ikke første gang, at jeg her på bloggen fortæller om mit hjertetræ, som er noget helt særligt. Ja, der er faktisk en hemmelighed forbundet med det! Og nu afslører jeg den.

 

Håber, at det bliver mig tilgivet.

 

 

For en halv snes år siden udgav jeg en bog med en medarbejder på Fredensborg Slot. På det tidspunkt var Dronning Ingrid gået bort, og hendes have ved kancellishuset, som hun elskede så højt, var ved at blive alvorligt simplificeret, fordi kronprinsparret skulle flytte ind.

 

Det var selvfølgelig ret vemodigt for en havelsker som mig, men pludselig så jeg mellem flisefugerne et lille selvsået hjertetræ – en rigtig pistling, der næsten råbte på at blive bragt til et bedre hjem, inden maskinerne kom og tog det.

 

Vil du have det, spurgte min ledsager, og inden jeg nåede at svare, havde hun hevet det op og rakte det frem mod mig med ordene: Tag det med hjem, men lov mig ikke at fortælle til nogen, hvor du har det fra.

 

Nu afslører jeg det altså alligevel, og jeg tror, at den tidligere medarbejder bærer over med mig. Hun er nemlig for flere år siden stoppet på slottet.

 

Når jeg ser træet, minder det mig ofte om vores elskede dronningemoder, som jeg så gerne vil have mødt. Jeg har haft besøg af hendes slotsgartner – John Henriksen, der flere gange under hvor samtale sagde: Så meget af det du siger, sagde Dronningen også. Og så nævnte han, at Dronningen givetvis ville have besøgt stedet her, hvis jeg havde haft have, mens Dronningemoderen endnu var rask og rørig.

 

Det ville have været en stor glæde for mig, men jeg nåede det desværre ikke.

 

Sidste år besøgte jeg vor nuværende Dronning på Marselisborg Slot, og her spurgte jeg Dronning Margrethe, om hun havde den samme interesse for have som sin mor. Men nej, det havde hun slet ikke, sagde Dronningen. Det vidste jeg egentlig godt, men ville gerne høre det fra Dronningens egen mund.

 

Lige nu glæder jeg mig over hjertetræet, som har fået de smukkeste høstfarver og efterhånden har antaget den smukkeste form.

 

Se det var et virkleig eventyr …