Ja, der er en del logistik omkring det at drive en have som denne. Ikke blot vedrørende den plantemæssige side af sagen, men også den rent arbejdsmæssige.
Jeg holder selv af at have – og prøver derfor også at tilbyde mine medarbejdere - gode arbejdsforhold.
For eksempel er det i enhver have rigtigt dejligt at have et godt arbejdsbord, hvor man kan potte op, tage stiklinger etc.
Da jeg planlagde drivhusbyggeriet, var jeg ked af, at det ikke var lovligt at bygge direkte i skel, men skulle holde mig 2,5 meter derfra. Den plads kunne jeg jo have brugt rigtig godt i drivhuset, tænkte jeg.
Men i dag er jeg lykkelig for det frirum, der er opstået vest og nord for drivhusets høje mure. Dels var det blevet for voldsomt, hvis jeg var gået tættere på naboerne, og dels ville det have virket for klemt.
Billederne herover viser husets vestside til højre, og her bliver planteplads. Langs drivhusmuren kommer der et langt bord i næsten hele husets længde og herover en markise, som kan rulles ud i dårligt vejr, eller hvis/når solen bliver for stærk.
Modsat muren, opad hegnet, skal vi have smeden til at lave hylder til plantekasser. Første ‘etage’ bliver bedet lige over muren, og derover kommer der to hylder i hele hegnets længde mod nord. Dejligt bliver det at få ryddet al planteriet af vejen. Og det bliver et skønt sted at arbejde, fordi der her er eftermiddags- og aftensol.
På drivhusets nordside bliver muren forlænget et par meter, og i det rum, der opstår her, skal vores temmelig store trailer stå.
Der kommer låger for hver ende af det vinkelformere rum, så al ’roderiet’ bliver gemt væk.
Har I svært ved at orientere jer, kan I se tegningen her.
Du er ekspert i at udnytte hver m2 af din grund..:-)
SvarSletDet er så dejligt at følge med i alle dine fantastiske ideer.
Det bliver jo en ny sunken garden med de fine mure rundt om..:-)
Hej fra Lisbeth
Kære Lisbeth - altid dejligt at høre fra dig. Du er skarpsindig; vi prøver jo at skabe en vis sammenhæng.
SvarSletHej Claus
SvarSletWOW sikken en dejlig plads rundt om drivhuset der kan man jo sidde i ro og fred og læse en af dine dejlige blomsterbøger,held og lykke med projektet det ser allerede skønt ud, glæder mig til at se det færdige resultat,men jeg bliver nok ikke skuffede for det sker sjældent når du laver noget.
mange hyggelige hilsner
Maj-Britt
Hej Claus,
SvarSletDet er godt med lidt afstand til selve det nye drivhus. Det kan bruges til meget. God ide med hylder. Jeg blev selv vild med det plantebord med reol op af en væg i Anne Just have i sommer.
Spændende at følge dine store drivhusprojekter.
Ja da ... det bliver SÅ godt.
SvarSletSpændt på at se det færdigt ;0)
Det lyder dejligt med gode arbejdsforhold og det bliver spændende at se det færdige resultat.
SvarSletVirkelig veltænkt - men det tvivlede ingen vel på ;-)
SvarSletJeg må nu sige, at det altså er en pæn del af dit flammebed som vi må undvære - ok, man kan ikke få alt her i livet. Og det nye drivhus bliver uden tvivl det hele værd.
Beholder du det resterende bed som et flammebed? (Jeg kan godt lide at der er lidt tryk på farverne nogen steder).
Tak for indblikket og held og lykke med det fortsatte byggeri.
Kh. Lisbeth K
Ser godt ud:) har du fjernet hele dit flammebed? Anne Gine
SvarSlet