Pyha!!!

For få minutter siden satte jeg det sidste punktum i Vis mig dit drivhus. Forordet er jeg netop blevet færdig med, og hvis I er nysgerrige, kan I se det nedenfor. Af det fremgår, hvad bogen handler om.

 

Nu skal jeg skynde mig til Viborg. Vi starter trykning af bogen kl. 14.00

 

 

 

 

Forord

Det har været en intens og travl, men dejlig sommer her i 2012. Fra begyndelsen af juli til midten af september har jeg besøgt og fotograferet omkring hundrede og tyve drivhuse over hele Skandinavien. Et drømmedejligt arbejde, og jeg vil begynde med at takke alle dem, der har åbnet deres drivhuse og vist mig stor imødekommenhed.

 

Da jeg i 2007 udgav Drivhusdrømme, havde jeg ingen anelse om, hvad den bog ville være med til at sætte i gang. Den fik megen omtale, og en anmelder skrev: ”Det må være første gang, der er udkommet en drivhusbog, der handler mere om mennesker end om planter.” For det var netop det, bogen beskrev: drivhuset som det nye velværested.

 

Da aluminiumsdrivhuset i løbet af 1970’erne kom på markedet, blev det hvermandseje. Tidligere havde husene været af træ og stod overvejende hos de handelsgartnerier, man så overalt i landet. Det var længe før, ordet ‘havecenter’ blev almindeligt. Men i takt med at de små gartnerier lukkede, forsvandt trædrivhusene også. De blev ganske enkelt revet ned, og i dag er der stort set ikke nogen af de gamle drivhuse tilbage.

Det er ikke svært at forstå, hvorfor aluminiumsdrivhusene blev så udbredte, for det var jo praktisk med et materiale, der hverken rådnede eller skulle males. Man kan sammenligne det med plastikhavemøblerne, der på samme tid begyndte at blive populære. Her vandt det praktiske over det æstetiske.

Som det så ofte sker, kom der på et tidspunkt en modreaktion. Det gode gamle begyndte gradvist at blive populært igen, og langsomt steg interessen for drivhuse af træ.

Før i tiden kunne man rundtomkring se drivhuse af gamle vinduer, men dengang var de lavet efter det forhåndenværende søms princip og var ikke særlig ‘fine’. Man brugte de materialer, man havde, og det var der ikke den store prestige i. Gamle sprossede vinduer kunne man finde overalt til ingen penge, fordi et andet moderne vidunder – termovinduet – havde set dagens lys.

I dag er tingene vendt helt rundt; gamle vinduer sælges for høje priser, og drivhuse af sprossede genbrugsvinduer er noget af det hotteste. Nu anvendes de til de mest fantastiske glashuse, og der bruges måneder på at rense dem af og slibe dem, inden de males med linoliemaling. Også her er en anden af nyere tiders opfindelser – akrylmalingen – blevet fortrængt.

 

Det er utroligt, hvad der er sket på drivhusfronten de senere år. For bare fem år siden var det meget svært at finde drivhuse af gamle vinduer endsige huse bygget af træ, men det har i høj grad ændret sig på disse år.

Mange af de mennesker, jeg har besøgt, har nævnt, at Drivhusdrømme var deres afsæt. Mit held var dengang, at bogen var med til at skubbe til et tog, der så småt var i gang. Man kunne måske tro, at jeg havde øjnet denne tendens. Men sådan var det ikke. Jeg skrev bogen, fordi jeg selv var blevet bidt af drivhuse, og fordi jeg manglede den, da jeg ville til at bygge mit eget væksthus.

Der lå en latent interesse og lyst i tiden, og bogen blev en inspirationskilde. Den viste, hvordan en række drivhusejere havde ført deres drømme ud i livet, og så kan det nok være, at mange gik i gang. I dag er folk mere drivhustossede end nogensinde.

 

Efter nogen tid begyndte folk at sende mig billeder af, hvad de var i færd med at bygge. Senere kom der billeder af de færdige resultater. Det var helt utroligt, for det var det ene imponerende drivhus efter det andet. Jeg gemte billederne, og efterhånden som der dukkede flere op, tænkte jeg, at der måske var basis for en efterfølger til Drivhusdrømme. Min idé var at skrive en bog om kreative drivhusejere og deres bygningsværker rundt om i Europa. Men da det rygtedes, at jeg planlagde en ny bog, modtog jeg flere og flere billeder. Ikke alene herhjemmefra, men også fra Norge og Sverige.

Budskabet spredte sig så hurtigt, fordi jeg fortalte om ideen på min blog – www.clausdalby.dk – som dagligt har et par tusinde besøgende. Det strømmede ind med henvendelser fra drivhusbyggerne selv eller fra folk, der kendte til nogle specielle huse. Snart stod det mig klart, at dette projekt burde indsnævres til ‘blot’ at omfatte skandinaviske drivhuse. Skulle bogen dække hele Europa, ville det blive et stort værk i flere bind.

 

På det tidspunkt, hvor jeg havde sagt ja tak til over hundrede drivhusejere, blev jeg nødt til at sige stop. Jeg fik nervøse trækninger, hver gang der dukkede en meddelelse op i min mailboks med ordet ‘drivhus’ i emnefeltet. Jeg turde næsten ikke åbne mailen, for på den ene side tænkte jeg: ”Åh, nu klarer jeg ikke flere drivhuse”, og på den anden side ville jeg jo også nødigt gå glip af noget. Indtil et par måneder før udgivelsen sagde jeg stadig ja til at komme og fotografere og portrættere, hvis der viste sig noget helt unikt. Og det gjorde der igen og igen.

Derfor endte denne bog med at blive på over fem hundrede sider. Det halve kunne måske i virkeligheden også have gjort det, men jeg valgte at gå planken ud.

 

Flere har kaldt Drivhusdrømme for en bibel, og for nylig sagde en haveven: ”Jamen, så må den første bog jo være Det Gamle Testamente, og efterfølgeren Det Nye Testamente.” Det var smigrende, men for at holde metaforen er det min oplevelse, at man faktisk ‘ser lyset’, når man begynder at interesse sig for drivhuse.

 

Målet med denne nye bog har været at vise et så bredt udsnit af drivhuse som overhovedet muligt. Og selvfølgelig ikke kun trædrivhuse eller drivhuse af gamle vinduer. Jeg er glad for og stolt over at kunne vise både nostalgiske og moderne huse, dyre og billige, store og små, færdigkøbte og hjemmebyggede.

Ved udvælgelsen af husene har jeg lagt vægt på, at de viste en eller anden form for kreativitet. Det kan være i byggemåde, indretning eller placering.

Da jeg bestemt ikke selv er nogen handymand, spurgte jeg alle deltagere, om de ville skrive lidt om deres drivhus; om materialer (hvis det var et selvbyggerhus), indretning og om deres drivhusliv i det hele taget. Bogen bygger derfor på drivhusbyggernes egne beretninger suppleret med mine oplevelser og indtryk ved besøgene.

 

Hvad skulle bogen hedde? Drivhusdrømme lå dengang lige til højrebenet, men det var svært at finde på noget, der var lige så godt. Helt sikkert var det, at den ikke skulle hedde noget med flere eller nye ...

Denne bog skulle i endnu højere grad end den første spækkes med billeder og også have collagelignende opslag, der kunne fortælle noget om drivhusejeren og vise forskellige bygningsmæssige detaljer. Derfor blev jeg rigtig glad, da titlen Vis mig dit drivhus en dag kom til mig. I eftersætningen – så skal jeg fortælle, hvem du er! – ligger nemlig pointen, for gennem detaljerne får man et indtryk af, hvilke tanker der ligger bag byggeri og indretning. Der er meget at kigge på, for i dag skal et drivhus opfylde mange flere behov end for blot en halv snes år siden, hvor tomater og agurker var alt nok.

 

Det er netop slående, at det at dyrke i mange tilfælde er trådt i baggrunden. Vel er der stadig mange, der har tomater og agurker, men da folk fik drivhuse for omkring tredive år siden, lå der en fascination i selv at kunne dyrke disse grøntsager, som ikke tålte at stå ude. Det aspekt er ikke så vigtigt i dag.

Tidligere var det de færreste, der overhovedet fik den tanke, at man også kunne bruge drivhuset til at sidde og hygge sig i, drikke en kop kaffe eller læse en bog. Til det formål byggede man i stedet havestuer – eller velfærdsknaster, som de med tiden blev døbt.

I dag bruges ordet ‘havestue’ næsten ikke mere. Til gengæld er ‘orangeri’ kommet på alles læber. Det er tankevækkende, at selv det mindste drivhus nu får den betegnelse. Nogle vil nok kalde det virkelighedsflugt. Jeg vil hellere kalde det en drøm.

Drivhus, væksthus eller orangeri! Kært barn har mange navne, og grænserne er flydende. Generelt kan man sige, at drivhuse og væksthuse ofte har bede med bar jord, mens et orangeri i en eller anden form har fast gulv. I dag er der en tendens til, at der lægges langt flere og flottere belægninger i husene end tidligere, og at meget mere dyrkes i krukker, som man kan flytte rundt på.

 

I udvælgelsen af huse har jeg været large. Enkelte af bygningerne har nemlig mere karakter af lyst- og havehuse, men de opfylder mange af de samme drømme og forventninger, som der er til et drivhus i egentlig forstand. I bund og grund er det fascinerende, at man kan bygge et hus af glas og på den måde strække foråret og eftersommeren, så efteråret og vinteren bliver kortere. Det er ren velvære, og jeg hæfter mig ved, at mange fortæller, at drivhuset er blevet deres bedste rum, og at det er en skam, at de ikke byggede det for mange år siden.

I Drivhusdrømme skrev jeg, at man ikke kan bygge sit drivhus for stort, og det er interessant, at mange stadig har den oplevelse; de kunne meget vel have brugt et hus på den dobbelte størrelse. Drivhusfirmaerne fortæller da også, at man i dag sælger meget større drivhuse end for blot få år siden. Et drivhus på 10 kvadratmeter føles lille, når der både skal være plads til planter og mennesker.

 

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg også selv er en rigtig drivhusdrømmer. Det begyndte for en halv snes år siden med et omkring 20 kvadratmeter stort engelsk aluminiumsdrivhus fra det engelske firma Hartley Botanic, se billedet.. Nogle få år efter fik jeg bygget et isoleret trævæksthus på cirka 50 kvadratmeter, der er vist på side 14-15 og 16-17. Indretningen kan ses på side 19.

Mere vil have mere. I skrivende stund er jeg faktisk ved at få opført endnu et isoleret væksthus, denne gang på 40 kvadratmeter. Det er kvadratisk med pyramideformet tag og ligger i havens nordvestlige hjørne. Men så er det også slut, eller ... Man kan aldrig vide, for drømmene holder nok aldrig op! Billeder og beskrivelse kan ses på www.clausdalby.dk under emnet ‘Det nye drivhus’.

 

Det er mit store håb, at denne bog vil inspirere endnu flere til at bygge en drøm af glas. Jeg tror, der for selvbyggeren vil være virkelig meget at hente. Min nysgerrighed er stadig stor, og jeg vil rigtig gerne følge med, så mail mig gerne billeder af nye projekter. Hvem ved – måske kommer der en dag (endnu) en bog.

 

Claus Dalby

Risskov, oktober 2012

24 kommentarer:

  1. Den bog lyder fantastisk. Det er en rigtig "må eje" bog.

    SvarSlet
  2. Ja, jag har redan boken på bevakning hos min svenska internetbokhandel!!!!
    Så fort det klingar till i min mailbox, trycker jag på 'köp-knappen'!

    SvarSlet
  3. Vilken resa du har gjort Claus, med alla dessa växthus som har hittat vägen till dig, och jag känner väl igen känslan av att man både vill att det ska ta stopp och att det ska fortsätta i oändlighet! Det är som när man researchar inför byggandet av ett växthus - till slut går det runt i huvudet och man vill inte läsa mer, men kan inte låta bli. Tänk om man missar något viktigt/fantastiskt! Märkligt nog hade jag inte läst Drivhusdrømme inför byggandet av mitt eget växthus, men har köpt och läst den i efterhand. Vilken njutning! Jag kommer att låta även läsningen av din nya bok bli till (många) högtidsstunder, och jag längtar redan!

    Kram
    Elin i Malmö

    SvarSlet
  4. Kære Claus
    du må hilse dine venner i Bilka og sige at nu er budgettet brugt op for i år (selv om der ellers stod en del på listen). Jeg må absolut være ejer af din nye bog - årets must-have for haveejere og hyggedyr.Og så skal der ellers spares op til nyt glashus.
    Hilsen Anne Marie

    SvarSlet
  5. Jubii.. Jeg ser frem til at kunne få fingre i denne bog! Jeg er sikker på at der er massere af inspiration at hente! Har allerede et par drivhuse, som jeg næsten ikke kan vente med at se. F.eks. Margit engens drivhus eller Tage Andersens orangeri..

    Tillykke med det færdige arbejde Claus.. Håber at der vil komme godt gang i salget til den tid!

    Venlige hilsner

    SvarSlet
  6. Tillykke med færdiggørelsen, Claus:o)
    Det en stor tilfredsstillelse at sætte punktum i et projekt man har knoklet på i en lang periode og personligt har jeg det bedst hvis jeg har mulighed for lige at puste ud et par dage inden næste projekt, men du får næppe tid til at hvile længe på laurbærrene og du har sikkert heller ikke lyst.
    Bogen lyder spændende og jeg er nysgerrig efter at se den og inspireres af alle de skønne drivhuse, selvom jeg desværre ikke lige skal igang med at bygge orangeri.

    SvarSlet
  7. Hej Claus
    At læse udfra forordet lever "Vis mig dit drivhus" i allerhøjeste grad allerede op til mine store forventninger - jeg glæder mig til bogen udkommer!
    Jeg tager med udsøgt fornøjelse både et lysthus og et havehus med - det handler nemlig for mig om indretningen, stemningen og selvfølgelig ejerne af husene mere end om tomater. Det er måske her vandene skilles;O)
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  8. Åh, hvor jeg glæder mig til jul :)

    SvarSlet
  9. Vel nok et flot og fyldigt forord, som jo siger ganske meget om bogens indhold. Forventningens glæde er stor.
    Nu god fornøjelse i haven, Claus.

    SvarSlet
  10. Mette Marie Larsen24. oktober 2012 kl. 20.53

    Hej Claus
    Titlen "Vis mig dit drivhus - og jeg skal fortælle dig hvem du er" er bare så god! Det er jo sandt både mht. drivhuse, vores haver og så meget andet, at det viser noget om hvem vi er.
    Hvor er det et smukt forord, du har skrevet!
    Jeg glæder mig rigtig meget til denne bog, uanset om jeg har drivhus eller ej.
    Det har været et kæmpe arbejde for dig, men du elsker det jo.
    Held og lykke med bogen.
    Mange hilsner
    Mette Marie

    SvarSlet
  11. Mette Marie Larsen24. oktober 2012 kl. 20.53

    Hej Claus
    Titlen "Vis mig dit drivhus - og jeg skal fortælle dig hvem du er" er bare så god! Det er jo sandt både mht. drivhuse, vores haver og så meget andet, at det viser noget om hvem vi er.
    Hvor er det et smukt forord, du har skrevet!
    Jeg glæder mig rigtig meget til denne bog, uanset om jeg har drivhus eller ej.
    Det har været et kæmpe arbejde for dig, men du elsker det jo.
    Held og lykke med bogen.
    Mange hilsner
    Mette Marie

    SvarSlet
  12. Kære Claus

    Stort tillykke med færdiggørelsen af den nye bibel. Hvor bliver det spændende at se den i færdig udgivelse, med de fantastske forord har man virkelig noget at glæde sig til. ÅÅÅÅÅÅH, hvor jeg glæder mig, de næste uger kan ikke gå hurtig nok, nej de skal gå meget langsomt, så vi kan blive færdig med alle vores projekter i haven, så der er masser af tid til at fordybe sig i de over 500 sider i denne vidunderlige bog.
    Forsat god aften og glæd dig over endnu en bog fra din hånd er tilendebragt.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  13. Kære Claus

    Som du dog kan ...... få os til at drømme, undres og begejstres.

    Jeg glæder mig til at kaste mig over din nye bog. Også selvom jeg nok desværre aldrig får et lystdrivhus. Jeg fandt bloggen her i foråret 2009 i forbindelse med at jeg fik bygget et lille træhavehus og benyttede lejligheden til at lave min lille have helt om. Havde det været i dag, at jeg skulle i gang med det projekt, ville jeg nok have fået opsat et lystdrivhus i stedet. Jeg er ked af, at jeg ikke "fandt" dig noget før.

    Jeg har haft besvær med at få billedet fra dit indlæg "Nye bekendtskaber" den 20. oktober ud af mit hoved. Så hvorledes skal det gå mig, når først jeg får kastet mig over dit nye værk!?

    SvarSlet
  14. Kære Claus,

    du har guld i hjertet og IS i maven:o) Det kræver altså sin mand og sin psyke, at sætte sidste punktum på ens nye bog et par timer, før den går i trykken:o)

    Det er et rigtigt godt og fyldestgørende forord, du har skrevet. Spændende, at du også kommer ind på drivhuses nyere "kulturhistorie" i Danmark. Klap digselv på skulderen fra mig. Din forlægger må være rigig rigtig stolt af dig:o)

    Hvis ikke du er for træt efter den sidste tids voldsomme skriveaktivitet og energiudladning, håber jeg, du nyder veloverstået gerning i en ordentlig flyder af en lænestol, med et glas champagne i hånden. Mon ikke du trænger til, at tænke på lidt andet end drivhuse et par dage? Altså lige bortset fra det spændende drivhusprojekt du selv har i støbeskeen?

    Du bliver altid, og med rette,- rost for dit store fotografiske talent, men jeg vil gerne lige pippe, at du jo altså også skriver helt fantastisk.

    Skål og tillykke med det sidste punktum, Sweetpea.

    Kære Pia,

    tak for dine søde og betænksomme hilsner. Jeg er nærmest lidt limegrøn for tiden:o) :o)Ligesom efterårsbladene på vores spidsløn. Lidt rusten og leverplettet. Men jeg klør på:o)

    Knus til jer begge, Claus og Pia - og de kærligste hilsner og tanker til alle andre her i Claus` univers

    SvarSlet
  15. PS: Selvom der er stor fare for, at jeg bliver totalt desperat i min skrukke længsel efter et trædrivhus, når jeg får købt din nye bog, så glæder jeg mig som et lille barn, til at lade mig synke ned i endnu en smuk dalbysk dagdrøm i bogform. Uden drømme er livet ikke værd at leve, og du planter de skønneste drømme i vores havehjerter. Tak for det.

    Flere knus

    SvarSlet
  16. Jeg er også en af mange, der glæder sig særligt til denne bog.

    Kære Claus
    Ved du har været igennem et kæmpe arbejde, til glæde for alle dine læsere.

    Mange hilsner
    Christel

    SvarSlet
  17. Kære Claus.
    Et kæmpestort tillykke med din ny bog. Efter at ha´ læst dit smukke forord, er jeg ikke i tvivl om, at det for dig, må ha´ været en kæmpe udfordring, men også en yderst interessant og mægtig givende oplevelse, også for bogens hovedpersoner, og at du er blevet en del af deres liv. Der er mange måder at stifte bekendskaber på og knytte bånd, og at et drivhus er drivkraften, om jeg så må sige, er da unikt.
    Min fars 24 meter lange ´hobby´ trædrivhus, hvor min lift stod fra jeg var ganske spæd, og hvor jeg trådte mine barnesko, huskes som var det igår. Malet i Finsk træ-tjære og med kalkede ruder. Joh, der er sandelig sket mangt og meget på Drivhusområdet siden ;o)
    Om jeg skal eje din ny bog? Udfra forordet forestiller jeg mig den, ikke kun som inspirerende og givende, men også opløftende, at læse om andres menneskers kreativitet og fantasi. En bog lige til at drømme sig væk i, så JO, dét skal jeg .....
    Kærlige hilsner, Iris.

    SvarSlet
  18. Flot indledning som er en god appetitvækker. Jeg glæder mig til bogen.
    Hilsen Lise

    SvarSlet
  19. Flot indledning som er en god appetitvækker. Jeg glæder mig til bogen.
    Hilsen Lise

    SvarSlet
  20. Uha, Claus - som Tante Grøn siger det: Du har virkelig is i maven! Jeg ved ikke hvad man ellers skal kalde det, at vente til allersidst med de sidste sætninger. Godt gået, vil jeg bare sige!

    Det er et godt forord, man kan næsten ikke vente længere ... :-)Tillykke med det.

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet
  21. Tillykke:)
    Jeg glææææder mig.
    Mange hilsner Lotte

    SvarSlet
  22. Hej Claus

    tillykke med dit nye værk. Fantastisk tør jeg godt at sige, uden at have se det :-)

    Det er pludselig så praktisk at have fødselsdag sidst i november.... perfekt at kunne ønske sig bogen eller penge dertil, selvom mine 2 halvvoksne døtre ( på 19 og 23 år ) evig og altid synes jeg "kun" ønsker mig Dalbys havebøger. Elsker dem... jab både pigerne og bøgerne eller også får jeg bogen af min kære mand.

    lige en helt anden sjov ting er at naturen er forunderlig. Tænk mine valmuer Pattys Plum står i fuld knop 4 stks og den ene har endda åbnet sig en smule så farven åbenbares. Tænk vi skriver 26. oktober........

    mange blomsterhilsner fra

    Helle Aagaard Hansen
    Sydfyn :-)

    SvarSlet
  23. Ja-ba-daba-duuu.... Hvor jeg dog bare glæder mig til den bog. Og tak for inspiration i "Drivhusdrømme" hvilket resulterede i MIT unikke drivhus - akkurat som du beskrev i dit forord Claus 8-))

    SvarSlet