Den dejligste duft

Kender I duften af efterår? Ja, der er mange, og en af dem, jeg virkelig forbinder med denne årstid, er duften af kvæder.

 

20121104_104626

 

Forleden var jeg så heldig at få en posefuld kvæder forærende, og nu ikke alene dufter de – men pynter også - i skåle og fade rundtomkring i huset.

 

20121104_104637

 

Det siges, at duftsansen er vor stærkeste sans, og det er uden tvivl sandt.

 

På denne årstid gælder det også duften af simreretter. Måske er der stemning for, at jeg begynder at blokke lidt om, hvad jeg kommer i mine gryder?

 

Jeg har jo, alene ved en kostomlægning, tabt godt og vel fem og tyve kilo fra marts til i dag, og mit mål er syv otte kilo mere.

 

Jeg læste forleden, at halvfems procent af de, der taber sig, hurtigt falder tilbage. Det gør jeg ikke; det har I mit ord på!

 

Jeg er ikke ’hellig’ (det hænger ikke sammen med at være livsnyder, som jeg betegner mig selv som), men må sige, at jeg ikke føler, at jeg har lidt afsavn. I og med, at jeg laver al mad fra bunden, har det været ganske nemt. Et fantastisk sidegevinst er, at jeg har fået endnu mere energi.

 

Mange vil vide, at hvidt brød feder, så derfor har jeg udviklet et rigtigt velsmagende grovbrød bestående af grahamsmel, grov speltmel og rugmel samt masser af kerner.

 

Jeg ved, at mange har bagt og bager ’mit’ rugbrød. I skal få opskriften på grovbrødet i morgen.

17 kommentarer:

  1. Ja, kvæder er så fine. Jeg har selv et kvædetræ i haven, og jeg bruger også kvæderne til pynt - og velduft - indendørs. Jeg har faktisk også lavet en haveblog for ganske nylig. Jeg tager ikke så gode billeder endnu (jeg øver mig!), men du kan se mine kvæder på http//droemmehaven.blogspot.dk (indlægget hedder "Kvæder til pynt"). Jeg tror at dem jeg har, må være pærekvæder, mens dem du har fået, nok er æblekvæder ...?
    Hilsner fra Nana

    SvarSlet
  2. Hej Claus,

    duftsansen er nu ikke vores stærkeste sans.. men det er en af de mest oprindelige, og den er stærkt knyttet til hukommelse og følelser..
    (Bare et lille professionelt indspark.. undskyld)

    Jeg har selv for et par år siden sat et kvædetræ, men blomsterne er ikke rigtig blevet til mere.. før i år, da der kom en enkelt kvæde..
    Jeg var ellers ved at tro, at det krævede en makker, men det lader så ikke til at være tilfældet.

    Jeg glæder mig enormt til at få din nye drivhusbog i hånden; navnlig til historierne om tilblivelsen af de enkelte huse.

    Her i landet skal man jo have tilladelse til alverdens ting. Har du mon selv oplevet vanskeligheder på den front? Det er jo nogle flotte glashuse, du efterhånden har sat :-)

    God søndag til alle
    SuK

    SvarSlet
  3. Hej Claus
    Ja, de dufter rigtig dejligt, de kvæder.
    Men jeg hæfter mig nu mere ved de fine krus, der står bagved. Sådan nogle så jeg på KIC i lørdags. De er smukke.
    Hilsen Mettelise

    SvarSlet
  4. Hej Claus.
    Vil meget gerne have din opskrift på dit brød - det er garanteret superlækkert. Har bestilt din bog - glæder mig meget til at læse den og nyde alle de - uden tvivl - dejlige billeder - og så vil det jo være dejligt at nyde et stykke lækkert brød og en kop te til.
    Ha' en god dag.
    Anita

    SvarSlet
  5. Det står respekt av din kostomleggning:) Imponerende og til inspirasjon, ikke bare hvis man trenger gå ned i vekt men maten skal jo være vår medisin

    SvarSlet
  6. Stor respekt for dit vægttab. Jeg har fulgt med i din blog hver dag og vil synes at den vil blive endnu mere spændende selv om det jo næsten er umuligt ;) her i vintertid hvis vi får lov til at få inspiration af din madlavning. Jeg har lavet din kartoffelpizza mange gange efterhånden og den er bare så lækker.

    SvarSlet
  7. Kvæderne er bare SKØNNE !
    Har lige selv fået en Ananaskvæde og er på jagt efter en æblekvæde i en god(stor) størrelse ;-)

    Tillykke med vægttabet - SUPER FLOT !

    Vil meget gerne se dine opskrifter på ting lavet fra bunden af gode råvare.

    Altid dejligt med inspiration - specielt når man selv er i gang ;-)
    Status her - 5 på ½ år og mangler stadig 10-12.
    Men det skal nok komme, stille og roligt.

    SvarSlet
  8. Hej Claus.
    Har bemærket dit vægttab!!!
    Flot!!
    Vil da gerne vide hvad du kommer i dine gryder!!!
    Dit "mit rugbrød" lyder godt!!!
    hilsen jmn

    SvarSlet
  9. Hej

    Ja, kvæder dufter skønt. Har selv et lille fad stående i havestuen med kvæder :-).

    Glæder mig til at læse den nye bog.

    Og jeg elsker at lave mad, så nye opskrifter er altid velkomne.Så jeg vil rigtig gerne høre hvad du går og laver i køkkenet.

    Bente

    SvarSlet
  10. Hej Claus. Det kunne da være rigtig spændende at se hvad du putter i gryderne. Trænger selv til at tabe mig, men mangler et spark for at komme igang. Tillykke med dit vægttab. :-)

    SvarSlet
  11. Vil blive mægtig glad hvis du også begynder at skrive om dine gryders indhold her på bloggen. Savner i den grad inspiration til at slippe de hvide kulhydrater. Mange hilsner fra Trine

    SvarSlet
  12. Kære Claus
    Dufte giver et hav af minder og associationer. Sjovt nok giver kvædelugte/duften mig minder om noget, der lugter gammelt - vist fordi det var gamle mennesker i vores kvarter, der havde kvæder i kedelige bede langs vejen...
    Inspiration fra dine gryder siger jeg go' for! Altid dejligt med nyt. Bare det at læse om mad sætter sanserne igang.
    Og gerne billeder af dine mange flotte keramik- og glasting!
    Kh Gitte fra Viborg

    SvarSlet
  13. Yeah...gerne opskrifter - TAK!
    Er ikke så vild med at erstatte alt muligt med lightprodukter, men meget hellere inspiration til sunde og lækre retter. Har lige været til en stor slem og traditionel frokost hos familien i dag. Mere end godt mæt inden vi skulle hjem, præsenterede min mands tante mig for hendes nye brød - bagt helt uden mel, men af nødder og korn. Jeg fik nogle skiver med hjem og er allerede parat til at få fat på opskriften.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  14. Kære Claus,

    er der noget jeg elsker, er det duften af æble- og pærekvæder.Hvis jeg havde været een af de Tre Vise Mænd fra Østerland, tror jeg, at jeg havde ladet røgelsen og myrraen blive hjemme og så taget nogle kvæder med til Jesusbarnet istedet for.

    Og så er de helt utroligt dekorative. Særlig når de får deres mærkværdige "pels". Har selv et lille pærekvædetræ, som jeg går og hiver i, for at det hurtigt kan vokse sig stort og give mig en masse af de himmelske kvæder. De er intet mindre end uundværlige.

    Jeg vil også sige et højt og rungende JA TAK til en blog-kombi mellem dit haveliv og dit maveliv her i vinterhalvåret. Jeg er fuldstændig benovet af beundring over dit imponerende vægttab, og synes det kunne være rigtig dejligt, at få nogle af dine slankemads-fiduser serveret her på bloggen.

    De kærligste kvædehilsner og tanker fra en FORHENVÆRENDE str small

    SvarSlet
  15. uhmm ja duften af kvæder er efteråret. Vi har osse et pærekvædetræ, og det giver en masse frugt, rigelig både til at have i fade og dufte, til at lave gele og kvædebrød, hvilket smager fantastisk, og at forære væk. Desuden har det de smukkeste blomster om foråret. Et træ der varmt kan anbefales.
    Det kunne da være sjovt at få nogle fif til "letvægtsretter". Det kan sommetider være træls at finde på nyheder i gryden. Bare man ikke skal i diverse spicialbutikker, de muligheder har man lissom ikke her på landet.
    kh Gunvor

    SvarSlet
  16. Dekorative er de bestemt, kvæderne. Det nærmeste jeg kommer kvædeduften er når jeg laver kvædete, desværre har vi ikke noget træ selv eller i omgangskredsen.
    Det er superflot med dit vægttab og som du selv er opmærksom på, kan man nemt falde tilbage i gamle spisemønstre, hvis ikke man er bevidst om det og tager styringen. Det har du gjort og det er bare flot. Jeg læser gerne med om simreretter og brødopskrifter - som sagtens kan krydre vinteren sammen med armchair-gardening.

    Mange hilsner Ulla

    SvarSlet
  17. Haveliv og maveliv - det lyder da både godt og sammenhængende!
    Det kunne være så hyggeligt at blive inspireret også på den front.

    Super flot med din kostomlægning Claus. Men jeg er nu heller ikke det mindste i tvivl om at du tilhører typen, der gennemfører de projekter de sætter sig for :-)

    Kvæder passer mig bedst på billeder, men der er de også virkelig indbydende!

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet