Kære Dorte og Cendie

I forrige indlæg undrer I jer over, at jeg kan lægge løg uden at grave ned i dem, der allerede er der.

 

Det skyldes, at vi bruger et spidst spyd, som vi stikker ned i jorden og vrikker rundt. På den måde er der kun minimal chance for at beskadige allerede lagte løg.

 

20120504_105820

 

På billederne her ser I de samme bede som nedenfor. Der er en hel verden til forskel. Det er dejligt at tænke på, hvor meget dejligt, der gemmer sig i jorden.

 

I bedene her har vi blandt andet suppleret med hvid prærielilje, Camassia leichtlinii, der blomstrer samtidig med de imponerende gule kejserkroner.

 

claus20120503_171309

 

Der er ingen tvivl om, at de slanke oprette prærieliljer vil blive en flot pendant.

 

20120504_070537

 

Vi har også suppleret med flere stauder, fordi vi har minimeret og flyttet nogle grupper. Her har vi gravet meget forsigtigt med en lille planteskovl.

 

Dorte, du spørger også, hvordan jeg får nye og gamle løggrupper til at harmonere. Det er såmænd ganske enkelt: Jeg lægger blot løg i samme farvetoner som de, der allerede er der. Her er det hvide og gule, og det er ganske kønt, når løgvæksterne mingler med hinanden i stedet for blot at stå i definerede grupper.

4 kommentarer:

  1. Tak for at du lige skrev lidt om hvordan du undgår at grave ned i de løb som allerede ligger der. Tænkte, at du har opmålt og nedskrevet alt i den have, så du ved hvor hvilke løg ligger.
    Flot foto af dine gule kejserkroner.
    Kirsten M.

    SvarSlet
  2. Jag älskar höst, men när jag ser dessa bilder känner jag en liten vårlängtan i alla fall :)

    SvarSlet
  3. Mange tak! Det lettede på det - har samme farveorden for ellers er det helt håbløst ;) Elsker du har vist gult og hvidt som går lige i min hjertekule <3

    SvarSlet
  4. hæhæ og når man ofte har "besøg" i haven af mosegrise, så kommer der osse ekstra plads til flere løg men af den uspiselige slags,.
    Apporo, er der nogen der har erfaring med præielilje og mosegrise?? Jeg kunne så godt tænke mig den, men fodre de forslugne bæster mere end højst nødvendigt vil jeg ikke.
    Jeg har fundet vintergækkeløg med store spier i dag så foråret er "liige om hjørnet". tror jeg nok.
    efterårshilsner Gunvor

    SvarSlet