Planter i lange baner

For nogle få dage siden fik vi leveret bellis, stedmoder, hornvioler og forklemmigej.

 

 

Det blev til følgende: 250 Bellis ’Tasso Strawberry and Cream’, 250 Bellis ’Tasso White’, 250 ’Viola ’Dynamite Strawberry’, 250 Viola ’Frizzle Sizzle Blue’, 250 Viola ’Sorbet Black Delight’, 250 Viola ’Sorbet Blue Heaven’, 250 Viola ’Sorbet Lilac Ice’, 250 Viola ’Sorbet Purple Duet’, 250 Viola ’Sorbet Orange’, 250 Viola ’Sorbet White’, 250 stedmoder ’Lavender Shades’, 250 stedmoder ’Pink Shades’, 250 stedmoder ’Supreme Primrose’, 1000 forglemmigej ’Snowsylva’, 1000 forglemmigej ’Blue Sylva’ og 750 forglemmigej ’Rosylva’.

 

 

 

De blev leveret som helt små plugs, som Asger er i gang med at plante over i bakker med lidt større huller. Her bliver de forkælet med den næringsberigede muld, som jeg talte om i forrige afsnit. Asger afløser Emil, som var her sidste sommer, men nu er i gang med et arbejde. Foruden Asger har jeg mine faste gartnere: men I kan se; der er nok at se til.

 

 

Nu skal planterne stå i priklepakkerne tre-fire uger, og alt efter størrelse planter vi dem så ud i bedene, i krukker eller i bakker med større rum. Ved godt, at mange planter stedmoder og hornvioler her i det tidlige forår. Planterne, som I ser her, kommer først til at blomstre i maj, men så passer det også fint med, at de akkompagnerer tulipanerne.

 

Den gode muld

Ikke så sjældent er det sket, at folk har spurgt mig om, hvilken muld jeg bruger i krukker og til plantning. Altid har jeg måttet give et henholdende svar, for sagen er den, at jeg altid har anvendt en professionel kvalitet, som kun er forbeholdt gartnere. Når folk så ofte har spurgt, må det være fordi, mine planter virkelig trives.

 

 

Som I ved, har jeg lige været et smut hjemme i Aarhus, og her havde vi netop fået fem paller jord - af den blanding, jeg anvender - leveret.

 

 

Da jeg sidste år påbegyndte mit samarbejde med Bilka, havde jeg mange ønsker. Så mange at flere først blev og bliver ført ud i livet i år. Et af mine ønskeprojekter var, at jeg gerne ville kunne tilbyde den professionelle muld, som jeg selv bruger. Bilka var med på ideen, og det har nu resulteret i ’Claus Dalbys krukkemuld’, der kan fås i Bilkas havecentre fra i weekenden.

 

Det er et helt særligt produkt, og det skyldes ikke mindst, at der er tilført langtidsvirkende gødning, så der er næring nok til hele sæsonen. Desuden er der økologisk komposteret kogødning, mikroorganismer og kalk i blandingen. Dette gør, at planterne, der bliver ekstra kraftige og blomsterrige, virkelig til trives. Jeg kan kun sige: Prøv det!

 

Og så en anden ting: I går var jeg på min vej ned gennem Jylland inde i flere af Bilkas havecentre. Her kunne jeg se, at store dele af de af mig anbefalede planter var ved at blive linet op til weekenden. Stauder, klematis, roser og buske for blot at nævne nogle.

 

Jeg fik også at vide, at der virkelig var gang i jernstativer, jernreoler, rosenbuer og lignende. For eksempelblev jeg fortalt, at en kunde et sted havde købt fem stativer og kom tilbage efter endnu to. Jeg tør næsten ikke bruge ordene ’snart udsolgte’, men har I planer om at ville anskaffe jer nogle af disse havetilbehørsting til denne sæson, skal I nok skynde jer. Blot et godt råd ...

Hvide storkenæb

Nu, hvor jeg sidder og arbejder på bogen om Den hvide have, er det da oplagt at vise nogle hvide blomster.

 

 

Storkenæb holder vi vist alle af, også jeg, men jeg ærgrer mig over, at der findes så få hvide. Men kan stort tælle de rent hvide typer på én hånd. En af dem er bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum. Den er vældig grovillig og sår også gerne sig selv. For gerne vil nogen måske mene. Jeg gør ... Og derfor klipper vi planterne i bund hvert år efter blomstring; inden de sætter frø. Så kommer planterne med de smukkeste friske blade efter en tre ugers tid.

Endnu en forårsstemning

Som nævnt i går er jeg nu på vej til Århus, men derfor skal I ikke snydes for et lille blogindlæg.

 

 

Billedet her er taget på samme tidspunkt som de tre med gule blomster, som jeg viste i går. Altdominerende her er den blå perlehyacint, som jeg elsker over alt på jorden.

 

Jeg har en del nuancer af blå og også hvide. Og i år har jeg kastet mig over de lyserøde, som kom frem for nogle år siden. Frygteligt kostbare var de, så det blev bare til et par håndfulde.

Jeg glæder mig til maj ...

... for da ved jeg, at bedene bugner som vist på billederne her. Det er alles kamp mod alle for at komme op.

 

 

Jeg glæder mig også til i morgen, for da skal jeg lige en tur hjem til Århus. I morgen aften skal jeg nemlig holde et oplæg for landets Bilka-gartnere om årets nye tiltag.

 

 

Onsdag morgen skal jeg selvfølgelig lige en runde rundt i haven for at se alt det, der spirer frem. Det går jo hurtigt på denne årstid.

 

 

Derefter returnerer jeg til Klitgården for at skrive videre på Den hvide have. Mandag tager jeg hjem igen, og så skal vi så lathyrus!

Alting har en ende …

Nu har jeg snart blogget i to år. Men nu er det slut. Altså ikke med at blogge. Men med de trælse spøgelseskoder, som I er mange, der klager over. Jeg tager chancen og fjerner dem; så må vi se, om jeg bliver hacket eller spammet. Sker det, må koderne på igen.

 

 

Jeg er rigtig glade for alle de nye navne, der dukker op i kommentarerne. Måske kommer der endnu flere nu, hvor det er blevet nemmere at publicere en hilsen.

Så er der kastanjehegn

Da Bilka spurgte mig, om jeg kunne foreslå et smukt og let hegn, var jeg slet ikke i tvivl. Det skulle være det fine kastanjehegn, som jeg altid har syntes så godt om.

 

Bilka var med på ideen, og det betyder, at alle havecentrene nu sælger det til en uhørt lav pris. Kr. 499,- for ti meter. Dertil kommer stolper. Hegnet fås både i butikkerne og på Bilka.dk

 

Nu savner jeg min have!

Hvordan kan man gøre andet i sådan et skønt vejr? Indrømmet; jeg er altså ikke af dem, der går ture, så jeg har for det meste siddet inde og skrevet. Ja, jeg ved godt, at jeg er et skarn. Men det går godt med ‘Den hvide have’.

 

 

I dag var der én af mine medlogerende her på Klitgården, der spurgte, om vi ikke skulle tage en tur ud på Grenen. Jo, selvfølgelig skulle vi da det! Som sagt så gjort.

 

 

På vejen så vi flere sæler, blandt andet ovenstående, der (efter min mening) så lidt drægtig ud. Den lå og kiggede, og vi var ærlig talt også lidt i tvivl om, om den havde det skidt.

 

 

Efter en kop kaffe og et monsterstort stykke lagkage på Brøndums Hotel returnerede vi til Klitgården, der var badet i det smukkeste solnedgangslys.

 

 

Fat i fotografiapparatet for netop dette bløde aftenmedlys er så smukt. Ellers er medlys træls at fotografere i, fordi objektet snart kommer til at se ud som om, det er direkte belyst af en projektør.

 

 

Nuvel, modlyset er heller ikke at kimse ad.

Endnu en af mine darlings ...

Mon jeg snart bliver mistænkt for bigami? Pynt med det; det er vel ikke nogen skam, at man let bliver forelsket.

 

 

Hvad siger I så til denne nye staudevalmue? ’Papillon’ hedder den, og den kan fås i Bilka i løbet af foråret.

 

 

Lidt mere rosa end ’Pattys Plum’ er den, og også lidt lavere – en lille meter. Så måske bliver den stående på egne ben.

Villige valmuer

Valmuer er ganske enkelt ikke til at stå for. Det hænger nok sammen med, at de giver den der særlige grøftekantsstemning. Lad mig først nævne den fine kornvalmue, Papaver rhoeas, med de spinkle stængler. Derefter er der opiumvalmuen, Papaver somniferum, som altid bliver bemærket. Og så er det kæmperne; de enorme Papaver orientale – staudevalmuerne. De kommer altså modsat førstnævnte igen år efter år.

 

Statelige er de, når de først i juni står på deres stive stilke. Tidligere oftest røde, men den sidste halve snes år er der kommet mange fine sorter frem. Blandt andet er den omtrent mahognibrune ’Pattys Plum’ et hit.

 

Men ... I kender det. De høje staudevalmuer har den ulempe, at de ikke ret længe bliver stående strunke. Efter et regnskyl nærmest kaster de sig hen ad jorden som en flok primadonnaer, der gør kompliment! Nu lader de sig ikke yndefuldt bindes op. Nej, de skal støttes, før de vælter.

 

 

Men der er en lille fin hybrid. Den, I ser på billedet ovenfor. ’Karine’ hedder den, og den er noget mindre i blomsten og noget lavere end de høje gængse – blot omkring 60 cm. Det betyder, at den ikke vælter. Omkring et halvt hundrede stykker har jeg plantet rundt om bassinet ved søjlepavillonen, så I skal nok komme til at se mere til den til sommer.

 

Er sikker på, at der nu er mange, der sidder og tænker, at de må have fat på frø af denne dejlighed. Men desværre. Den er steril og lader dig derfor ikke så. Den skal formeres ved rodstiklinger.

Send en forårshilsen

I går fik jeg et lille vink med en vognstang fra Lisbeth K – en af bloggens meget flittige kommentatorer.

 

Hun skrev, at NU burde jeg få mine postkortmotiver skiftet ud. Dette kunne jeg selvfølgelig ikke sidde overhørigt.

 

Herunder ser I nogle af motiverne. Vil I bruge billederne til at sende en lille forårshilsen eller måske som baggrund på skærmen, kan I trykke her. Værs’go …

 

Lidt mere lyserødt

Sidste år tilplantede jeg et lyserødt bed omkring det runde spejlbassin foran søjlepavillonen, og jeg skruede så mange planter ned, at jeg er sikker på, at det allerede i år vil blive rigtig godt.

 

 

I går fortalte jeg om den lyserøde mjødurt, og i dag gælder det endnu et par rosa vækster. Den ene af en ridderspore, Delphinium ’Magic Fountain’ lilac-pink – der ikke bliver meget mere end godt en meter. En skøn partner til den er akelejefrøstjerne, Thalictrum aquilegifolium.

 

NB. Tante Grøn er sprunget ud som gæsteblogger. Læs tantens herlige indlæg her:

Bilka i denne uge

Her ser I, hvike varer jeg har valgt til Bilka i denne uge. Det går rigtig godt med salg af frø, løg og knolde. Men frygt ikke! Der er stadig masser tilbage.

 

Mine rosenbuer, plantereoler, plantestativer, staudeholdere etc. er på vej ud i butikkerne. Måske er de allerede ankommet nogle steder. Jeg garanterer dog først for, at de er der fra næstkommende weekend. Men prøv at spørge, hvis I alligevel kommer forbi. I kan også forsøge at ringe.

 

Her er antallet begrænset.

 

 

 

Som skyer af candyfloss

Mon ikke, at den mest anvendte farve i haven næst efter den grønne, er rosa? Jeg tror det. Jeg er da også tilpas feminin til at synes, at den er uundværlig.

 

 

Billederne her kom jeg tilfældigt forbi i mit arkiv og tænkte, at de var værd at vise. Det er nemlig den fine mjødurt, Filipendula, der minder om astilbe. Dog bliver den noget højere, og jeg har jo en forkærlighed for planter, der danner overstandere.

 

Mjødurt fås også i flere andre farver. En råhvid vokser på vore grøftekanter.

 

NB. Nogle tænker måske på, hvad den høje vækst bagved bænken er for én. Der er violfrøstjerne, Thalictrum ‘Elin’, kan jeg fortælle.

NU er der blomster på bordet!

Den skønneste buket, som man kan tænke sig. I aftes var jeg inviteret ud til middag, så da buketten kom i går sidst på eftermiddagen, var jeg ikke hjemme. Heldigvis var der nogle, som havde taget hånd om den.

 

 

Flere her på bloggen har ’skubbet’ til mig og spurgt, om jeg ikke skulle have nogle blomster på mit lidt sparsomt møblerede værelse. Derfor havde jeg faktisk besluttet mig for, at jeg i formiddags skulle være gået en tur ind til byen for at købe nogle tulipaner, men så langt kom jeg ikke.

 

Og hvem er det så, der sender sådan en overdådig buket? Jo, det er de ’fire musketeer’, som skal have tusind tak.

 

Hvad siger I så?

Jeg bliver jo ofte ‘beskyldt’ for at vække mange drømme, og her kommer én til til jer, der har overgivet jer til det måneskinsgule.

 

 

Hvad siger I til denne lille cremede anemone, Anemone lipsiensis ’Pallida’? Jeg indførte den for nogle år siden, og i dag har den bredt sig en del. Den ligner vores vilde skovanemone til ukendelighed blot med den forskel, at den altså er cremegul og ikke hvid.

 

 

Og nu vi er i gang, skal I også lige se den lille vilde tulipan, Tulipa saxatilis. Den springer ud samtidig med anemonerne og nogle dage før tulipanen ’Concerto’.

Er det ikke et skønt syn?

Bare rolig! Dette er ikke mit drivhus, som det ser ud nu. Men om små to måneder gør det. Er det ikke bare den aller, aller bedste tid, vi går i møde?

 

 

Det synes jeg i hvert fald, og jeg er sikker på, at mange har det sådan sammen med mig. Det bliver hyggeligt, når vi skal til at så lathyrus.

En anden type billeder

Når man fotograferer så meget i sin egen have, som jeg gør, er det altid interessant at se, hvad andre kan få ud af de samme motiver. Billederne her er ikke mine, men er taget af en herligt norsk jente, som besøgte mig i sommer.

 

 

Hendes billeder udstråler noget helt særligt feminint softet, og jeg beundrer hende meget.

Anette hedder hun, og jeg er sikker på, at mange af jer, der interesseret jer for indretning og interiør, kender hende. Hendes blog  - Anetteshus -har lige fået nyt layout, og jeg synes, I skal aflægge hende et besøg her.

 

 

I dag har Anette for øvrigt bragt en efterlysning, der handler om, at jeg søger norske drivhuse til mit nye drivhusbogprojekt. Det er herligt, at vi på den måde kan hjælpe hinanden.

Aftenshowet på DR1 ...

... får i aften besøg af Marianne fra Gartneriet Spiren og Søren. De vil blandt andet fortælle om vintergækker (og selvfølgelig også noget om Helleborus), som er tidens store dille. Søren har lovet også at nævne denne bog:

 

 

Nu spørger I måske jer selv, om bogen er kommet. Men nej, Søren tager den tyske udgave med og fortæller, at den danske kommer om en uges tid. I skal nok få besked her på bloggen.

Nu mangler der kun blomster!

Så har jeg fået mig installeret, og nu mangler der kun blomster, som flere af jer har bemærket. Jeg skal nok købe en buket!

 

 

Når jeg bor på Kronprinsens værelse, rykker jeg hver gang lidt rundt. Den opmærksomme seer vil bemærke, at jeg har flyttet skrivebordet, så jeg nu sidder og kigger ud over havet.

 

 

Opslagsbøgerne og ’musikmaskinen’ er også på plads. Så nu bliver der skrevet ...

 

NB. Ang. et lille kursus: Flere har bl.a. nævnt stjerneskærm, men den kan være ret længe om at spire. Så hvad siger I til lathyrus? Dem kan vi starte op på først i marts.