On the road again

Så er jeg på vej til Holland. Holder lige nu på en rasteplads syd for Kolding og nyder det dejlige syn af den vilde kørvel. Der findes da ikke noget skønnere.



 

Kom først hjemmefra kl. halv otte, fordi der har været SÅ meget at gøre i dag. Gartnerne skulle jo have god besked om de gøremål, jeg vil have dem til at udføre, mens jeg er væk. Men nu er alt i gode hænder, og jeg er på farten til på lørdag otte dage.

Jeg glæder mig bare SÅ meget til at det, jeg skal opleve de næste dage. Der venter et meget spændende program. Nu kører jeg sydpå og finder et overnatningssted. I morgen kl. 10.00 har jeg min første 'date'!

En ipad er altså en fantastisk opfindelse.

 

En premiere

Dette er virkelig spændende! Jeg prøver nemlig for første gang at blogge fra min ipad, og det er også den, der har taget billederne her. Om få timer kører jeg til Holland, og der vil jeg selvfølgelig blogge fra. Og hvis det kan gøres på ipaden, er det noget nemmere.


Billederne her viser mine natvioler, Hesperis matronalis, som er så smukke ligne nu. Dem kan man ikke undvære.


Læg også lige mærke til takshækkene. De står lige nu smukke og grønne med nye skud.
 

Der er ikke meget, ...

... som kan måle sig med de smukke akelejer, der lige nu blomstrer overalt i haven.

 

20120530_105813

 

De danner et unikt akkompagnement til de sene tulipaner. Et dejligt match ...

Nu kan det ses ...

... hvad det er, jeg har ’for’ med mine skærmformede træer, som vi plantede i vinter. Den gang så det noget bart ud, men nu er løvet altså ved at folde sig ud.

 

20120530_113307 20120530_113333

 

Som fortalt tidligere er det den næsten lysende gulbladede tretorn, Gleditsia triacanthos ’Sunburst’, der er tale om, og jeg glæder mig til, at løvet er fuldt udviklet.

 

20120530_113441

 

Til den tid – der går vel en fjorten dages tid - regner jeg med, at bambusskeletterne vil være helt dækkede.

 

Se, hvordan det så ud sidst i januar.

Ud med saksen

Jeg falder af og til overfor planter, som kræver lidt kærlighed, før de er på toppen igen.

 

claus20120126_100901

 

Således med de lyserøde margueritter her. To for en halvtredser i pænt store potter, var et godt køb.

 

claus20120126_101110

 

Men for at komme helt på toppen klipper jeg dem halvt ned og potter dem i næringsberiget pottemuld. Inden længe vil de skyde med friske skud, og i løbet af en tre ugers tid vil de være mere forgrenede og stå med et flor endnu mere frisk og endnu mere imponerende end på billedet øverst. Det skal være skidt, før det bliver godt!

Det virker!

Som det fremgår af billedet virker spejlbassinet i haverummet foran søjlepavillonen.

 

claus20120125_212639_2

 

Det er både smukt og dekorativt, når bygningen spejler sig i vandoverfladen.

 

Læs om etableringen her.

Det er fordi, jeg elsker alt det grønne ...

I en bibemærkning nævnte jeg for et stykke tid siden, at jeg var på kur. Det er jeg stadig, og det går rigtig fint. Siden jeg lagde mine kostvaner om i begyndelsen af marts, har jeg indtil nu har tabt atten kilo. Nu mangler jeg bare omkring tyve mere!

 

Det skønne er, at jeg på intet tidspunkt har sultet. Det siger sig selv, at kager, fede desserter, slik, piskefløde, smør og andet syndigt (som jeg altid har elsket), er droppet.

 

I stedet spiser jeg kun groft: Grovbrød, kogte rugkerner, bønner, linser, brune ris og så selvfølgelig masser af grøntsager. Lige nu bugner det med alt det skønne grønne: Her er noget af det, der røg i wokken i går, hvor der var frokostgæster: spidskål, broccoli, ærter, fennikel, ramsløgblade og asparges. Blomsterne er til pynt!

 

claus20120125_133438 20120125_133020 20120125_133352
20120125_133112 20120125_133131 20120125_134031
20120125_133041 20120125_134100 claus20120125_133455

 

Jeg har altid elsket grøntsager, men nu spiser jeg endnu flere end før. Jeg laver – og har altid lavet – al mad helt fra bunden, og min fantasi gør, at jeg ikke har svært ved at finde på.

 

20120125_155044

 

Men inspirationen er altid godt. Så klikker jeg ind på min nære veninde, Kirstens, herlige blog.

En enestående chance ...

Sidst i denne uge er der en enestående chance for at besøge helt særligt menneske og en helt særlig have og ikke mindst det smukkeste væksthus Det handler om Jette Frölich, som er en nær og personlig veninde. Haven er åben fra torsdag til søndag.

 

0603103_cd_hp

 

Jette fortalte mig, at der stadig er ledige pladser, især på lørdag. Dem,  der kommer først til mølle ... Tilmeld jer her.

 

Læs mere om haven her.  Bemærk, at det lige nu er alle de skønne forårsvækster, det gælder. Roserne kan opleves fra den 26. juni til den 1. august.

Gæster til frokost

I dag har vi haft gæster til frokost, og de har lige sat næsen mod Sjælland igen. Så nu skal jeg i haven.

 

20120125_135723

 

Sikke en pinse! Det dejligste vejr, og maden smager jo som bekendt dobbelt så godt, når man sidder ude.

 

20120125_133438 20120125_133455

 

Vi nyder i den grad vort udekøkken, som er placeret bag huset. Sol fra omkring kl. 11.30 til den går ned, har vi her. Herligt ...

Blot så I ved det …

image

 

Jeg er klar over, at mange af jer har gået og ventet på de smukke staudevalmuer, der er annonceret i denne uges Bilka-avis. Men det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at frosten har taget mange staudevalmuer i år, så leverendøren har kun kunnet levere ganske få. De er sikkert allerede væk. Blot så I ved det og ikke går forgæves.

Video d. 26-5 2012

Her er en video, optaget i går.

Det smukkeste syn og den lifligste duft

Lige nu glæder jeg mig i den grad over de dejlige engletrompeter, som har plads i The Sunken Garden.

 

20120123_195557

 

De ikke alene ser smukke ud; de dufter også fuldstændig himmelsk. Især om aftenen, hvor disse billeder er taget, udsender de den lifligste duft.

 

20120123_195655

Video d. 25-5 2012

Så er der levende billeder fra den hjemlige parcel.

Mere ’guf’ fra England

Så er jeg hjemme igen, og haven her bugner. I skal nok få en video senere.

 

 

Men først handler det igen om England – det skønne ’Petersham nurseries’, som jeg besøgte i går.

Jeg glæder mig ...

... i den grad til at komme hjem, for der står en masse sommerblomster og venter på mig.

 

20120427_171533

 

En del skal plantes ud her i pinsen, og jeg lover jer, at jeg vil nyde det gode vejr.

Endnu lidt stemningsbilleder fra Chelsea

Jeg havde en skøn tur til Sara Raven i dag, men fik ikke taget billeder der.

 

 

Så I får lidt flere levende billeder fra Chelsea.

Sara Raven

Nu er jeg på vej til Sara Ravens have, som jeg altid har beundret for den store farverigdom.

 

 

Om jeg glæder mig? I skal få en rapport senere.

Noget af en skuffelse

Jeg bliver nødt til at sige det; Sissinghurst, som jeg besøgte i går, var en stor skuffelse. Derfor ingen video derfra. Rummene og designet er stadig i verdensklasse, men der er så stor mangel på planter og så megen bar jord, at det skriger til himmelen. Det er simpelthen for dårligt.

 

De sidste par gange, jeg har været der, har jeg prøvet at kigge på haven med de positive briller, men det kan jeg altså ikke mere. Tror ikke, at jeg kommer tilbage. Nu vil jeg hellere huske haven, som den var, dengang Anne og jeg besøgte den for første gang for små femten år siden. En i den grad fantastisk oplevelse.

 

 

Til gengæld er det en stor, stor glæde at besøge Great Dixter, som under kyndig ledelse af head gardener Fergus Garret er smukkere og vildere end nogensinde før. Se blot videoen her.

Jeg er lidt for hurtig!

Jeg kan altså godt se det. Jeg er alt for hurtig til at panorere med det kamera. Jeg lover, at når jeg i dag besøger Sissinghurst, skal det nok komme til at gå lidt langsommere.

 

 

Men sket er sket. Her er del 2 fra Chelsea.

Video fra Chelsea Flower Show– del 1

En skøn dag

Det har været en rigtig skøn – men lang – dag. Vækkeuret ringede kl. 03.45. Hele dagen er blevet tilbragt på Chelsea Flower Show, og jeg har lavet en del videoer, som I skal få at se.

 

Banner

 

Nu er jeg nået til Biddenden i Kent, hvor jeg bor på et dejligt Bed and Breakfast. Jeg er ret sulten, så jeg går ned på den lokale pub, og når jeg kommer hjem får I den første filmsekvens fra Chelsea. Den kommer til at handle om engelske roser.

Og vinderne er …

Så er vinderne i forårskonkurrencen udtrukket. Ialt 2290 stemmer blev afgivet. Her ser I henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen. Ser frem til at høre fra vinderne, så jeg kan sende præmierne.

 

 

94 point. Førstepræmien er ’Hemmelige haver’ samt et besøg for to personer i min have søndag d. 24. juni kl. 11.00

 

Mit magnoliatræ i aftensolen
Helle Hansen

 

 

81 point. Andenpræmien er ’Et haveår’ samt et besøg for to personer i min have søndag d. 24. juni kl. 11.00

 

Den vackra svarta tulpanen 'Queen of Night' dansandes med ett violkungsljus.

Lise Matti

 

 

71 point. Tredjepræmien er et besøg for to personer i min have søndag d. 24. juni kl. 11.00

 

Æbletræet i blomst - forår 2011
Gitte M Nielsen

Video d. 20-5 2012

Video d. 19-5 2012

En misforståelse

Ja, man skal udtrykke sig klart. Nette har lige kontaktet mig og sagt, at hun ikke kan forstå, at min sending fra Chelsea Flower Show ikke er programsat på TV2.

 

 

Pludselig kunne jeg godt se, at dette da kunne misforstås. Det er kun her på bloggen, jeg ’sender’. At jeg bragt UT på banen var blot i overført betydning.

Her er ingen blødsødenhed

Når det gælder farvesammensætninger, er jeg en ’hård’ mand! Hvis noget viser sig at få en forkert farve, som ikke passer ind i sammenhængen, bliver det klippet ned eller må lade livet.

 

20120517_102336

 

Sådan var det med de viste tulipaner – tre hundrede i alt. De blev rykket op og lagt i skammekrogen.

 

20120517_102327

 

De var bestilt for at være ’Maytime, som ville passe perfekt ind i bedet foran søjlepavillonen. Men, men ... Op med dem og over i nogle store vaser.

Jeg er ikke Ulla Therkildsen ...

... og så alligevel. På mandag ’vikarierer’ jeg nemlig for Ulla, når jeg rapporterer fra Chelsea Flower Show, hvor jeg er indbudt sammen med de kendte og kongelige til pressedagen, som mange haveentusiaster vil give deres planteskovl for at komme ind til!

 

The 2008 Chelsea Flower Show starts Today (if you are a Royal, VIP or Celebrity)

 

Jeg glæder mig i den grad og skal nok fortælle om det seneste nye derfra.

Den rumsterer i mit hoved

Altså bogen ’Selskabsplanter’. Den vil jeg i den grad glæde mig til at skrive, og I skal have tak for alle jeres positive tilkendegivelser, om at I vil se frem til den.

 

20120515_065556

 

Jeg vil også glæde mig til at introducere en række ikke så kendte - men alligevel driftssikre - planter, som for eksempel denne lille måneskinsgule vibeæg, Fritillaria pallida, som nu titter frem rundt omkring. En rigtig lille beauty!

Husk at stemme

Der er allerede rigtig mange, som har afgivet deres stemme i forårskonkurrencen, og I kan fortsætte indtil søndag.

 

claus20120127_081230

 

Flere har spurgt, om de kan få at vide, hvem der ligger i toppen, men det bliver først afsløret til sidst. Send gerne dette link -  http://www.clausdalby.dk/2012/05/sa-kan-der-stemmes.html - til alle jeres kontakter, så de også kan stemme.

Et perfekt dække

Alle os, der elsker sommerblomster, kender problemet med løgtoppe, der står og ser triste ud, mens de venter på at visne ned.

 

20120515_061537 20120515_061551

 

Til at dække for dette problem er tvetand, Lamium, uforlignelig. Rigtig god i selskab med roser er den også. Tvetand fås med blomster i forskellige farver: Lilla, rosa (som lige nu er en del af mit staudesortiment i Bilka) og hvid. Desuden er der en noget sjælden gulbladet type med lilla blomster.

 

Det er sådanne partnerskaber, jeg holder meget af. Faktisk har jeg for tiden en ordentlig moppedreng af en bog om selskabsplanter i tankerne. Hvilke planter klæder hinanden, blomstrer samtidig og trives under de samme forhold? Den ville jeg elske at skrive.

Påskeklokkerne længe leve

Der findes næppe den blomst i haven, der holder sig attraktiv længere tid end påskeklokke, Helleborus orientalis.

 

20120515_113128

 

De springer ud her først i marts og holder til begyndelsen af juni, hvor de åbner deres frøkapsler og takker af for i år.

 

Lige nu er de højgravide og også i dette stadie utroligt smukke.

Bedårende blade

Det er ikke til at undvære løv i havens bede, og når de tilmed fås i så mange farver, former og strukturer, som tilfældet er, er der ingen undskyldning for ikke at inddrage dem.

 

20120515_112515 20120515_112457 20120515_112538

 

Her er det igen et lille kig på Flammebedet. Fra venstre er det liljeløv, bronzeblad og blodhassel. Disse farver passer eminent til alle de brændte toner.

Som en paraply

Når jeg tilrettelægger mine staudebede, anvender jeg ofte buske eller mindre træer.

For eksempel ahorn/løn, som jeg i Flammebedet har plantet med fire-fem meters afstand.

 

20120515_112158

 

Træerne virker nærmest som paraplyer og danner fine overstandere og højde i bedet.

Hårdføre hornvioler

Det er ikke mere end nogle få år siden, jeg blev opmærksom på, at der findes hornvioler, som er hårdføre og kommer igen år efter og tilmed bliver større og større. Det var helt nyt for mig.

 

20120515_114939

 

De hornvioler, vi sår fra frø og bruger til udplantning, er så forædlede, at de dør efter blomstring. Men ofte sikre de deres overlevelse med at kaste frø, så der næste år kommer nye planter.

 

20120515_114843

 

De hårdføre hornvioler jeg viser her, har jeg i krukker, og med deres toner – blåviolet og gul – indgår de i et arrangement med netop disse farver.

 

20120515_114918

 

Når de er ovre deres første overdådige blomstring, klipper jeg dem halvt ned. Så kommer de med et nyt flor.

 

Navnene er – set fra oven: ‘Rebecca’, ‘Etain’ ‘Corn Zoe’.