Velkommen til et nyt haveår

I dag lægger vi et (have-)år bag os og dermed begynder et nyt. ’Jeg glæder mig som et lille barn uden ende’, som en af mine nu afdøde venner ofte sagde.

 

20121209_142051

 

Det bliver bare så spændende med alt det, der skal til at ske. Et af højdepunkterne bliver det nye drivhus, som også kommer til at virke som atelier.

 

Her vil jeg lave rigtig mange buketter og bruge mine talrige vaser og andet nips, som jeg kommer til at omgive mig med derovre. Faktisk har jeg aldrig gjort så meget af blomster inde, men drivhuset sætter noget i gang, kan jeg mærke. Et helt nyt univers er skabt.

 

Rigtig godt nytår. I får min nytårstale i morgen.

Bruger I Pinterest?

Hvis der er noget, jeg ikke ved – alle rettere: har vidst – ret meget om, er det de mange sociale medier.

 

For blot en måneds tid siden ’overgav’ jeg mig til facebook, og det har jeg været rigtig glad for.

 

 

Nu er jeg hoppet på endnu en vogn; jeg er begyndt at pinne på Pinterest!

 

Mon ikke, at mange af os allerede har/havde hørt om dette medie? Jeg havde uden at vide, hvad det egentlig var.

 

Nu kan I via det lille ikon nederst under hvert af mine indlæg pinne mine billeder.

 

Jeg har nemlig oprettet en profil på Pinterest og lavet forskellige boards. Dels har jeg udvalgt/pinnet billeder, som jeg sagde mig noget, og dels har jeg udvalgt en del billeder fra min egen have. De findes under overskriften ’My own garden’.

 

Nu venter jeg blot på, at nogle begynder at pinne dem, så de bliver spredt i den virtuelle verden. Det er altså spændende!

 

I kan se mit udvalg her.

 

På Wikipedia kan man om Pinterest læse:

Pinterest er et socialt netværk med fokus på deling af fotos. Brugeren deler og kommenterer fotos der ligger inden for dennes interesse og skaber således en social identitet via sine interesser som inddeles i forskellige boards. Brugerne kan vælge at følge hinanden på kryds og tværs, og man kan nøjes med kun at følge de boards hos en anden bruger, der har ens interesse. Synes en bruger tilstrækkeligt godt om et foto, som denne møder på sin vej, kan funktionen ’repinning’ benyttes. Dernæst indsættes billedet på et board efter eget ønske, og brugerens followers (andre brugere der følger den pågældende bruger) vil blive præsenteret for det ved næste login.

 

Og der er mere information her.

 

I går og i dag har jeg brugt nogle timer i selskab med dette nye medie, så nu er min næste bog blevet mindst en dag forsinket. Jeg kan kun sige, at det var Eva, der lokkede!

Tendenser i haven

I forbindelse med deres nytårsnummer spurgte Bo Bedre mig, hvad jeg ser som hovedtendensen i haven indenfor det kommende år.

 

Her kan I se, hvad jeg svarede.

 

20121229_165757

 

 

20121229_165500

 

Claus Dalby, havemand, forfatter og forlægger, aktuel til foråret med bogen “Den hvide have” 

 

- Hvad ser du som hovedtendensen det kommende år indenfor have/det grønne? 

Haven skifter man jo ikke bare ud som et møbel, den skal holde i mange år. Når det er sagt, kan man alligevel godt tale om nogle tydelige tendenser både hvad angår havens udseende og specifikke planter. Det er fortsat meget populært at plante tone-i-tone og så er især løvplanterne stærkt på vej frem i haverne. Det interessante ved løvplanter er, at man kan glæde sig over dem hele sæsonen, mens blomsternes pragt er kortvarig. Og så fås løvplanter i mange nuancer – som grå,- gul,- og mørkløvede planter. Derudover tror jeg, at vi på lidt længere sigt vil se, at græsplænen forsvinder mere og mere fra haverne.

 

- Hvad vil inspirere os/hvem vil inspirere os?

Holland bliver en stor inspirationskilde, tror jeg. Modsat de romantiske engelske haver, vi har kigget til for inspiration i mange år, er den hollandske havestil lidt mere maskulin, enkel og grafisk med stor brug af grønne rum i haven. Hollænderne er fx meget dygtige til at bruge hække - og forskellige slags hække som fx buskbom, som rumdelere i haven.

 

- Nævn en konkret plante, vi skal investere i. 

Løvplanter – især gråt løv.

 

- Hvad skal jeg ellers satse på/tænke på, når det kommer til haven?

Husk ikke kun at indrette haven efter farveskalaen, men også efter form og struktur.  Og tænk i at skabe flere rum i haven.

Blomster ude

Ja, der er jo ikke meget at kigge på derude lige nu, men så må man jo selv gøre noget ved sagen.

 

claus20121221_121715_2

 

I husker måske mit julebord, og herfra plantede vi de hvide juleroser ud i mine plantekasser under køkkenvinduerne og garnerede med grønt samt mistelten.

 

claus20121221_121645 claus20121221_121701_2
claus20121221_121640 claus20121221_121616

 

Ingen tvivl om, at juleroserne nød at komme ud i kulden.

Der findes kun god smag, og den er dårlig!!!

Disse bevingede ord er udtalt af Poul Henningsen, som virkelig kunne få tingene sagt. Jvf. mit forrige indlæg vil jeg sige, at det som bekendt afhænger af øjnene, der ser.

 

claus20121228_180012

 

I aftes havde vi gæster, og da lavede jeg dette lille arrangement. Jeg forestiller mig, at nogle også vil finde min lille hvide nyanskaffede papegøje ’for meget’.

 

Det rører mig ikke. Jeg er vist ved at blive lidt funky.

 

claus20121228_180212 claus20121228_180255_2

 

Sjovt er det at lave små stillebens. Jeg kan i hvert tilfælde ikke lade være.

 

claus20121228_180622 claus20121228_180339

 

Bare vent til det nye drivhus står helt klar. Så skal jeg lave buketter og opstillinger i den helt store stil.

 

Kunsthåndværk er en stor interesse, så det vil jeg skrive lidt mere om i det nye år.

 

Kan fortælle, at papegøjen er fra www.nordal.eu, de små fyrfadsstager fra Netto, bakken fra Ikea, den rakubrændte vase fra www.keramikvaerkstedet.dk og fyrfadsstagerne med træerne fra www.pia-lund.dk

Pyntesyg?

Ja, lidt er man vel altid! Jeg er i hvert fald; ind imellem. Men det med pynt er noget af en balancegang.

 

20121228_140239

 

Når jeg bringer emnet på bane her, er det fordi, jeg netop har modtaget nogle victoriansk-inspirerede wirework-modeller fremstilet i England.

 

20121228_140246 20121228_140250
20121228_140304 20121228_140308

 

De er håndlavede, og jeg ved, at der er sikkert nogle, der vill mene, at de er ’for meget’. Selv synes jeg, at de er skønne. Især den aflange model.

 

20121228_140346 20121228_140427

 

Hjørnemodellen er lidt mere krummeluret, men når den får modspil, finder jeg den fin.

 

20121228_140506

 

Modspil er nemlig vigtigt. F.eks. synes jeg, at det i et hjem er rigtig smukt at kombinere moderne møbler med antikke.

 

20121228_140529 20121228_140544

 

Mine nyanskaffelser skal have noget råt og stringent at spille sammen med. Og det får de i form af mine urner og søjler i zink samt borde med cementfliser. Det skal nok blive både råt og flot.

 

I kan se mere på Rayment Wires hjemmeside.

Video den 27-12 2012

 

Så er der en lille video fra haven. Jeg roder lidt rundt i dagene (som så ofte før), men jeg har fundet ud af, at det i dag er torsdag og ikke onsdag, som jeg siger på videoen.

Et dejligt menneske

Det er ikke så meget tv, jeg får at se og heller ikke mange bøger, jeg får læst. Men når jeg endelig kaster mig over noget, er det som regel en udsendelse eller en bog, hvor et særligt menneske er i centrum. Biografier interesseret mig i den grad.

 

image

 

Jeg er rigtig glad for de udsendelser, jeg finder på nettet. Her er Ipaden uforlignelig. På den har jeg lige set en dejlig udsendelse, som jeg synes, at alle I, der holder af skønhed og særlige mennesker, også skal se. Den handler om kunstneren Bjørn Wiinblad, der døde i 2006. Her fornemmer man, hvilket dejligt menneske, han var.

 

Jeg vil ikke sige, at jeg altid har været fan af Bjørn Wiinblad, men fra min barndom husker jeg med stor glæde hans illustrationer, blandt andet fra bøger og julemærket 1968.

 

Det giver et lille sug i maven, når jeg genser dem. I mange år havde jeg ikke rigtigt øje for ham, men for en halv snes år siden oplevede jeg igen fordums fascination. Wiinblad var en ener, og i dag beundrer jeg virkelig det, han skabte.

 

 

Ikke sådan at forstå, at jeg har hans platter hængende eller hans kopper stående, men hans streg repræsenterer en epoke i dansk (brugs-)kunsthistorie, som jeg skatter højt.

 

 

For otte-ni år siden fik jeg den idé at udgive en bog om Bjørn Wiinblad og fik også hans accept om at ville deltage. Men han var på det tidspunkt ikke helt rask, så projektet blev aldrig til noget.

 

Hvor ville jeg altså gerne have mødt Bjørn Wiinblad og udgivet denne bog. I dag mener jeg, at det er for sent.

 

 

Synes, at I skal sætte jer en stund (en god halv times tid) og se Helle Lysters dejlige udsendelse Aladdins hule i Lyngby.

 

Tak for den …

Video d. 27-12 2012

 

Så er der billeder inde fra drivhuset.

Den der venter, …

I dag er vi helt os selv her i huset, så nu vil jeg ud og gå en tur i haven. Jeg vil ikke lave noget. Blot gå og kigge ned i jorden og spejde efter alle de små nye spirer og andet liv, der begynder at titte frem. Påskeklokkernes knopper ligger som æg i en rede. Det er da mirakuløst.

 

claus20121221_122252_2

 

Nu, hvor sneen er væk, er det min største fornøjelse at gå rundt og suge til mig. Jeg ved med næsten hundrede procents sikkerhed, at haven igen får dyne på, for der går jo et par måneder, før det igen er forår. Men den tid går hurtigt. Man siger, at den der venter, venter på noget godt!

 

Fortsat glædelig jul ’derude’.

En rigtig glædelig jul jer alle

Jeg vil naturligvis ønske jer alle en rigtig glædelig og tak for support og søde kommentarer.

 

claus20101209_094245_2

 

I skal vide, at jeg hygger mig i dette forum, og at jeg konstant lærer nyt, som jeg kan bruge i mine bøger. Det er jeg meget taknemmelig for.

 

Håber, at I må få en rigtig dejlig aften.

 

Kærlige hilsner fra Claus

Nu går det fremad

Mon ikke, de fleste af os kan blive enige om, at vi lever det optimale sted på jorden.

 

claus20121221_121955

 

Ikke så snart er dagene begyndt at blive kortere, før det vender, og de længes igen. Det er sket nu, og om blot få uger kan vi virkelig mærke det.

 

Jeg GLÆDER mig til at begynde at indrette mit vinteropvarmede drivhus, og jeg lover jer, at I skal komme til at følge med i det hele.

 

Her sner det, og jeg har besluttet mig for at blive inden døre i dag. Jeg hygger mig med levende lys og hyacinter på bordet.

 

Hvordan ser vejret ud hos jer?

Søren og Nico sælger ud

Jeg er overbevist om, at I er mange, der husker Søren og Nico, som jeg blandt andet har skrevet om i ’Hemmelige haver’.

 

claus20120325_091552

 

Hvad I måske ikke ved, er, at de nu har solgt deres fantastiske sted ved Fuglebjerg, som jeg flere gange har skrevet om her på bloggen. Trist er det, fordi deres unikke have aldrig bliver den samme igen, men også positivt, fordi de i stedet har købt en kolonihave, hvor mange af deres skønne planter – især den store samling af vintergækker – nu har fået plads.

 

claus20120325_091718

 

Den bolig, de nu har, er noget mindre, og derfor sælger de ud af overskydende indbo. Det sker hos Gartneriet Spiren ved Skælskør, som jo altid er et besøg værd.

 

claus20120325_084833

 

Der er juleåbent i gartneriet fra den 21. december til og med den 1. januar fra kl. 11.00 til kl. 15.00.

 

claus20120325_090955

 

Læs om Søren og Nicos have her.

En uventet julegave

For et par dage siden  fik jeg en fin gave fra Anne Gine Christiansen. Hun har netop skrevet og udgivet Staudefrøbogen – fra frø til staude, som jeg glæder mig til at kigge nærmere på mellem jul og nytår.

 

Det var en dejlig uventet julegave at få. Tusind tak Anne Gine.

 

20121220_160834

 

Læs mere om bogen her.

Det eneste, jeg ønsker mig til jul

Her i huset giver vi ikke sådan hinanden julegaver. Det er skåret ned til børnene. De skal selvfølgelig ha’.

 

claus20110524_080415

 

Jeg har alligevel et lille juleønske: Mange af jer vil vide, at jeg for en måneds tid ’overgav’ mig til facebook og oprettede en firmaside.

 

claus20110521_111603

 

Jeg må sige, at jeg synes, at det er rigtig sjovt at nå rigtig bredt ud og får nu lige pludselig hilsener fra have- og æstetikinteresserede over hele verden. Det er da spændende.

 

claus20110521_124908

 

På min side kan man ikke tilmelde sig som ven, men man kan følge mig ved at trykke på ’Synes godt om’. For at nå så bredt ud som muligt, vil jeg naturligvis gerne have mange likes.

 

claus20110521_113743

 

Jeg kan se, at mange af jer har været inde og klikke, men det eneste jeg ønsker mig til jul, er, at I er mange flere, der vil gøre det. Mit beskedne ønske er derfor, at I vil trykke på ’Synes godt om’ på min fb-side.

 

claus20110521_113426

 

Som sagt flere gange før er bloggen her stadig mit primære medie, men det er dejligt at få spredt budskabet om haveglæden. Hvis I vil hjælpe med det, bliver jeg rigtig glad.

Et godt bytte

Det er blot små fem måneder siden, at jeg som i et drømmesyn så, at der kunne ligge er drivhus i grundens nordvestlige hjørne.

 

[claus20120820_071421_3%255B3%255D.jpg]

 

Billedet herover er fra d. 21. august, hvor de gamle træer, som jeg fandt ud af kunne byttes ud med et drivhus, stadig stod der.

 

[20120830_123157%255B9%255D.jpg]

 

En uges tid efter var træerne væk og gravemaskinerne gået i gang. På det tidspunkt var drivhuset ikke tegnet, men der kom snart skred i den side af sagen.

 

20121220_165934

 

Der er altså mindre end fire måneder imellem billederne her. Det er da ret godt gået.

 

Jeg er ikke kendt for at sidde på hænderne; Nej – der skal ske noget.

 

20121220_170037

 

Tidligere blev pladsen her blandt andet brugt til parkering. Nu får bilerne i stedet plads bag det victorianske drivhus, og jeg glæder mig til at skabe et smukt miljø foran det nye drivhus.

 

Blandt andet bliver der plantet boksformede avnbøgtræer, som ankommer en af dagene fra Holland.

Et vinterprojekt

Nu, hvor jorden er frossen, er der alligevel ting at gøre ude.

 

claus20120504_105820

 

En af dem er beskæring af træer. På billedet her kan I til højre se, hvor langt vi skærer vores nordens oliven ind for at få dem til at forgrene sig smukt gennem sommeren. Måske et projekt mellem jul og nytår?

Hvidt og gult

Nu er jeg i gang med at finde billeder til min bog om den hvide have, og jeg er begyndt med foråret.

Men som jeg har nævnt før, bliver det lidt trist og goldt, hvis den hvide står alene.

 

claus20110507_172930

 

claus20110507_174013 claus20110508_074623

 

En farve, som jeg ynder at sætte sammen med hvid, er gul. Jeg synes, at de to farver giver så meget til hinanden.

 

claus20110507_173358 claus20110507_173328

 

En anden distinkt farvekombination er hvid og grå. Her kender jeg dog ikke rigtigt grå blomster, men masser af sølvfarvet løv.

 

claus20110508_074905

 

Derfor kommer min bog i allerhøjeste grad også til at handle om alle de spændende sølvgrå bladplanter, der findes.