Dejligt at være hjemme igen

Så er jeg hjemme igen, og det er rigtig dejligt. Efter sådan fire dage er jeg virkelig ladet op, og jeg har fået rigtig megen inspiration.

 

20130125_114719

 

Før jeg tog af sted, var Mariann og jeg travlt beskæftiget med at så, og derfor var jeg spændt på at se, hvor mange frø, der var ’klækket’.

 

20130125_114745

 

Som det fremgår af billederne her, er der liv i mange af såbakkerne, og det skyldes ikke, at der er særligt varmt i det isolerede drivhus. Omkring syv-otte grader om natten og lidt mere om dagen, hvor pejsen bliver tændt. Og snart står solen også så højt på himlen, at den får magt.

 

20130125_114725 20130125_114802

 

Når frøene har spiret så hurtigt, er det fordi, der er varme i bordene, og det sætter virkelig gang i processen.

 

20130125_115446 20130125_115431

 

Det er altså skønt at være i gang allerede. Med det nye drivhus er sæsonen pludselig blevet meget længere.

6 kommentarer:

  1. Hej Claus,
    Hvor ser det godt ud med de nye borde. Det må være dejligt allerede nu at være i gang. Digitalis 'Camelot Lavender' er da helt skøn!
    Godt at du er hjemme igen,
    Kh Mathias

    SvarSlet
  2. Digitalis camelot lavendler har jeg også lige bestilt hjem. Jeg blev så begejstret sidste år, da de blomstrer allerede samme år. Tror dog jeg venter lidt med at så dem, da der ikke rigtigt er optimale betingelser mht lys og varme hos mig

    SvarSlet
  3. Velkommen indenlands og hjem igen :-)
    Spændende at følge lidt med over skulderen. Jeg har desværre hverken drivhus eller varme i bordene, men har til gengæld for første gang kastet mig over såning (og forhåbentligt spiring) af kulde kimere. Jeg håber, at kunne få den rød-bladede sølvlys ud af det!

    SvarSlet
  4. Hej Claus
    Velkommen hjem, hvor bliver man bare i godt humør, når man ser de første tegn på forårets komme. Har du, eller en af i andre her på bloggen erfaring med de blå/røde led plantelys man kan købe? Overvejer at indrette det ene af mine kælderrum som så og priklerum, men da rummet er lidt mørkt tænkte jeg jo på kunstlys som alternativ lyskilde.
    God weekend til Jer
    Mvh Jesper Svendsen

    SvarSlet
  5. Hej Claus

    Hvor ser det godt ud....bruger du tilskudslys ???
    Her har jeg sået tomater og chili.
    Det er godt nok mange planter du har sået, hvor gør du dog af dem ??? Din have er jo fyldt op :-D

    Hilsen Lone ( Ærø )

    SvarSlet
  6. Det ser rigtig godt ud med bordene, såbakkerne og de mange små planter der er på vej. Er selv på udkig efter nogle tilsvarende såbakker, altså dem med mange små huller. Hvor kan jeg finde dem?

    SvarSlet