Julesalat?

Når man ser på det øverste billede her, kunne man godt tro, at jeg dyrker julesalat. Men det er altså ikke det, det handler om.

 

20130126_160921

 

Nej, det er hyacinter, der bogstaveligt talt er kommet frem i lyset. De har nemlig stået under dække et par måneder, ligesom når man dækker løg i glas med hætter.

 

Julesalat dyrkes på samme måde, så der ikke kommer lys til. Det gør, at de bliver helt blege.

 

Hvad hyacinterne angår handler det om, at de skal have mørke for at blomstre optimalt. Man kan købe såkaldt præparerede løg, der ikke skal ’mørkebehandles’. Problemet er blot, at jeg først spurgte efter dem i november, og da sagde avleren, at præpareringen nu var uvirksom. Skulle den virke, handlede det om at sætte løgene noget før.

 

20130126_160910 20130126_160914

 

Men hvorfor driver du overhovedet hyacintløg, når man kan købe fremdrevne løg i potter til en meget billig penge, vil nogen sikkert spørge. Jo, det handler om, at man bruger anden- eller tredjeklasses løg til drivning, og her er mængden af klokker på stænglen sparsomme. Vent nu bare til mine løg kommer i blomst; så skal I bare se løjer!

 

[080425_349_lisager%255B8%255D.jpg]

 

En anden grund til, at jeg selv driver, er, at jeg da helt selv kan bestemme farven. En af mine absolutte darlings er den måneskinsgule ’City of Haarlem’, og den har jeg endnu aldrig set i handelen som drevet. Men snart har jeg dem altså i blomst.

 

Jeg skal nok vise jer hyacinterne igen om en god uges tid, så vil daglyset betyde, at de begynder at blive sundt grønne.

7 kommentarer:

  1. Hej søde Claus
    For 2 år siden var jeg så heldig at cykle forbi vores blomsterhandler lige som han sku til at smide afblomstrede hyacinthløg ud. Fik en sort sæk fuld af løg - deriblandt "City of Harlem" - det er med at spotte guldet. Det er meget sjældent man støder på netop denne solstråle fremdrevet og det er virkelig synd!
    Mangler også tit den orange "Gypsy Queen"
    Har du erfaring med drivning af perlehyacinther?

    SvarSlet
  2. Hej søde Cendie - jeg fortæller om drivning af perlehyacinter en af de nærmeste dage. Kh Claus

    SvarSlet
  3. Meget smukke Claus...
    Tak for kigget.
    mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  4. Hej Claus,
    - kunne du ikke opfordrer BILKA til at have "City of Harlem" i deres sortiment ??...
    mvh
    Christina Eilsø Nielsen

    SvarSlet
  5. Kære Christina - det skal jeg nok.

    SvarSlet
  6. Tusinde tak, søde ven! Det glæder jeg mig til - det gælder en brystbuket hvis foråret ikke er med os

    SvarSlet
  7. Hej Claus,

    Jeg bor på landet, og de gængse butikker har aldrig denne aldeles smukke gule hyacinth. Så jeg må "nøjes" med de blå/røde/hvide. Og det gør jeg så. Jeg synes bare, de har en tendens til at lægge sig hen ad bordet. Kanske man skal sænke dem ned i et glas, så de har noget at læne sig op ad - en god ide.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet