Det var som nævnt en dejlig oplevelse at være til IPM-messen i Essen, hvor mange bånd blev knyttet.
Blandt andet holdt jeg et udbytterigt møde med Floradania Marketing A/S, der arbejder for at udbrede kendskabet til danskproducerede potteplanter.
![]() | ![]() |
Danmark har gennem mange år været kendt for sin produktion af potteplanter af bedste kvalitet, og det var flot at se, hvordan en række gartnerier stillede op og sammen profilerede de danske produkter.
Jeg er ikke rigtigt ’potteplante’-menneske, men lovede i løbet af foråret at give mit bud på, hvordan planterne kan sammenstilles til udendørsbeplantninger.
Her vil jeg sætte fokus på hvide blomster og gråt løv, fordi det falder sammen med udgivelsen af ’Den hvide have’. Det samarbejde glæder jeg mig til.
![]() | ![]() |
På Floradanias hjemmeside skriver de selv, at de er ” ... et brancheejet marketingsselskab, hvis formål er at fremme afsætningen af danske potteplanter gennem indsamling og formidling af markedsinformation, samt udvikling og implementering af strategiske og kreative markedsføringskoncepter.”
Flora Dania havde en smuk stand, og her kunne man se særligt udvalgte planter, der var blevet præmieret på grund af særlige kvaliteter.
To af dem, jeg især lagde mærke til, var et par hotensiaer fra Gartneriet 4kløver. En svagt rosa med navnet ’Candyfloss’ og en smuk lilla, der var blevet døbt ’Deep Purple’.
Det er stueplanter, som kun under særligt gunstige forhold vil kunne overleve vinteren.
Jeg skal helt sikkert have fat i de to og vil så overvintre dem i mit nye drivhus.
Besøg Gartneriet 4kløvers hjemmeside her og Floradanias hjemmeside her.
Så hyggelig at du falt for 4kløver sine flotte hortensia, de er vår leverandør av hortensia, og vi gleder oss også til å få prøve de to nye sortene i våre drivhus her i Norge.
SvarSletDet er da mystisk med den forskel der er på planter inde og ude...
SvarSletJeg er simpelthen et fjols til stueplanter og sådan har det altid været. De dør for mig og jeg har aldrig troet, at jeg havde grønne fingre før end de fik lov at grave i frisk jord!
Skønt hvis du kan være med til at bygge bro mellem de indendørs stakler og de der strutter af livsglæde udenfor...
Dejlig aften fra
Katinka
Kære Claus.
SvarSletGenerelt kan stue Hortensia ikke hidse mig vildt op. Men jeg havde nær sagt; "Du har gjort det igen". Den sartsart rosa er så fin og nærmest spinkel i sit udtryk og den støvede lilla så mystisk elegant, at jeg sidder og føler mig helt fristet.
Tak for det!
Hjerteligst
SvarSletHej Claus.
De er simpelthen så flotte, glæder mig meget til at få fat i de skønne eksemplare.
Håber der kommer flere skønne ting fra messen.
Venlig hilsen
Rinnie Olsen
De er skønne begge to. Så vidt jeg kan se, kan jeg som privat ikke købe via hjemmesiden. Mon det er planter Bilka kunne få hjem? - eller...
SvarSletVarme hilsner Else