Drivning af perlehyacinter

Jeg har ikke tidligere beskæftiget med stort med drivning af løg, men med det nye drivhus in mente, lagde jeg i efteråret forskellige løg og knolde i beholdere. Og jeg lover jer, at jeg næste år rigtigt vil frådse. For det ser ud til at lykkes.

 

claus20130203_124926

 

Prøv f.eks. at se skålen her hvis overflade stort set er dækket af hvide perlehyacintløg.

 

claus20130203_124942

 

De blev lagt i oktober og har stået dækket med sort plastic et par måneder. For en god uges tid siden, tog vi dækket af, og så gik det hurtigt. Som I kan se begynder de hvide perler så småt at titte frem.

 

botryoides[1]

 

Hvide perlehyacinter er simpelthen noget af de smukkeste, jeg ved.

10 kommentarer:

  1. Jeg forsøgte at drive løg frem for et par år siden - men løgene rådnede for mig . Så har ikke forsøgt mig siden..

    SvarSlet
  2. Hej Claus,
    Ganske yndigt. Og så er det både kønnere, sjovere og sikkert lige så billigt som at købe de små potter med drevne løg på planteskolen. Jeg regner med at kunne finde de sorte løgskåle i Bilka, Claus! Nu er det anden gang jeg forelsker mig ...
    Kh Mathias

    SvarSlet
  3. Kære Mathias - vi er på udkig efter dem. Kh Claus

    SvarSlet
  4. Kære Claus,

    jeg elsker din blog og især dine bøger. Jeg er tysk, men taler lidt dansk.

    Perlehyacinter er virkelig smukke, men jeg synes at alle forårsløg er så smukke. Men min absolute favorit er vibeæg!

    Kh Sally

    SvarSlet
  5. Kære Sally - du skriver, at du TALER lidt dansk. Men så vil jeg sige, at du SKRIVER helt fejlfrit. Flot ...

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder af forår..Du forstår at trykke på de rigtige knapper..tak for dig og i dag .. Kærlig hilsen Paw.

    SvarSlet
  7. Hvor er de yndige dine hvide perlehyacinter
    Mine krukke-perlehyacinter er tofarvet blå, og jeg havde glemt dem og de lyseblå 'Blue Pearl' crocus i 'børnehaven omme ved brombærkrattet, hvor de har stået, siden de blomstrede af sidste forår. Da jeg kom i tanker om dem, var potterne frosset fast til jorden; men det forhindrede ikke, at der var fine små spirer, så da tøvejret satte ind for et par dage siden, fik jeg dem skyndsomt indendøre. Nu glæder jeg mig rigtig over at følge udviklingen.
    Happy Indoor Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  8. De er også vildt smukke, det er også en af mine yndlings forårsbebuder, syntes dog bare det er irriterende, at de hvide er dyre end de blå... :-(
    Flot ser det ud Claus..
    En skøn dag til dig..
    fra Tine

    SvarSlet
  9. Ok 3 mdr´s drivning under sort plast. Mit problem er jo lidt modsat - jeg vil ha dem i midten af Maj - med 100% garanti. Tænker at ta dem i samme stadie som dine er nu og stille dem i grøntskuffen så udviklingen hæmmes.. Giver det mon mening? Er bange for råd nemlig
    Smukke, friske billeder - lige til at få forårssol på hjernen af :)

    SvarSlet
  10. Hej Claus,

    Jeg har også opgivet at "drive" løg. Men just nu har jeg en lille potte stående på sofabordet med disse dejlige hvide perlehyacinter, og de skal bestemt plantes ud i haven sidenhen.

    Et skønt billede.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet