Hurra for vintermåtterne!

Dem bruger anlægsgartnerne nemlig flittigt i disse dage, hvor de trodser kulden og arbejder videre omkring drivhuset.

 

20130215_104650

 

20130215_104513

 

20130215_104920

 

På tegningen herover ser I planen, og jeg vil lige påpege, at det er vestsiden øverst. Det handler om, at det er sådan, men oplever drivhuset, når man kommer ind i gården.

 

Jeg skal også lige fortælle, at vi – i forhold til tegningen – har udeladt to træer. Det er træerne nederst til venstre og øverst. Derved opnår vi, at de fire tilbageværende træer nu danner ’portaler’ omkring de to indgangspartier.

 

20130215_104548

 

20130215_104557

 

Af billederne fremgår, hvordan der bliver lavet inddelinger på pladsen ved hjælp af brosten.

 

20130215_105031

 

Mellem brostene bliver der udlagt groft grus i en varm tone, der passer til murstensgulvet inde i huset.

 

Jeg skal dog lige sige, at det materiale, der bliver lagt ud på billedet, er stabilgrus. Det bliver stampet, og over det kommer der stenmel, som igen bliver stampet. Detefter kommer det endelige grusmateriale på.

 

Ideen med kombinationen af brosten og grus har jeg set brugt flere steder i England og Holland, og Kjeld Slot har trukket linjerne. Jeg er sikker på, at udtrykket bliver både klassisk og stilrent. Hvad siger I?

 

20130215_104646

 

Det er jo også Kjeld, der har æren for drivhusets udformning, og jeg har så stor respekt for hans kunnen. Det er ikke første gang, jeg siger det.

 

Men Kjeld kan noget helt særligt, og vi har en forbilledlig sparring.

Vi er ved at gøre det fint indendøre, og som nævnt kommer der en video i morgen.

16 kommentarer:

  1. Hvad jeg siger? Jeg siger WOOOOOOOOOOW!

    SvarSlet
  2. Det bliver da helt fantastisk flot.
    Glæder mig til videoen i morgen, er sikker på at det bliver årets førte store forårsoplevelse.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  3. Sådan et flot område og drivhus vil være en drømme drivhus for mig. Smukt smukt. Ved at blandet både det nye og gamle, både inde og ude, så får du med sikkerhed en flot og også romantisk stil ved det hus. Det bliver spændende at se senere på året når træerne er sprunget ud og alt er plantet til og anlagt færdig.
    Nu kan man bare håber at man kunne vinde en af de efter tragtet billet til at komme og se din have, så man kan se det nye du har fået lavet.

    SvarSlet
  4. Kære Claus
    det tegner i den helt rigtige retning...og jeg ved du er glad for symmetri og orden og at du som du selv siger: " inden længe skal få det "mokket" godt til. Jeg ved også at vi har en stiltiende aftale om at jeg ikke blander mig i din indretning af haven. Jeg er blot "interesseret" og håber på at der i grusfelterne, med tiden, vil indfinde sig selvsåede vækster her og der, fra frø du taber, og som kan give et blødt modspil til alt det stramme og stringente.

    Varme hilsener
    Kjeld

    SvarSlet
  5. og ps:
    Fornøjelsen med samarbejdet er også min.
    /kjeld

    SvarSlet
  6. Hej Claus,
    Det ser godt ud det hele - men har undret mig lidt. - De træer du har fået plantet - kommer de slet ikke til at skygge for meget for huset? Ved du jo nok holder deres stramme beskæring, men stadigvæk? Eller er det helt med vilje så de kan skærme for kraftige solstråler.

    Mvh
    Mette

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. Kære Mette - alt hvad jeg foretager mig er 'med vilje'. Her er ingen hovsaløsninger

    SvarSlet
  9. Ser frem til videoen i weekenden, der er så meget spændende nu. Hvad har du gjort med hensyn til dørtrin? De er jo som regel i vejen, men det ligner de er ganske små i dit nye hus.

    SvarSlet
  10. Kære Kjeld - det skal du ikke regne med; altså en masse selvsåede planter. Det bliver krukker en masse, og dér kommer frodighed, skal jeg love dig!

    Kære Søren - vi har med vilje lavet dørtrinnene så lave, at vi f.eks. kan komme ind med en sækkevogn.

    SvarSlet
  11. Kære Claus.Det bliver fantastisk flot med grus i felterne. Sikke en genial idé. Kan lige se alle krukkerne for mig.Det er meget smukt med de store træer ved indgangspartierne.Og nej, der skal ikke være selvsåede planter dér.Håber virkelig at vinde en billet til din "åben have" dag.
    Venlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  12. Tænk, jeg vidste ikke, at man kunne få grus i forskellige toner...... Der er jo ingen grænser for, hvor meget du går i detaljen. Det er helt sikkert også derfor, det er så fint :-)
    Kh Lotte (www.lottesroom.blogspot.dk)

    SvarSlet
  13. Kære Lotte - tænk lige på, hvor mange forskellige farver, sten kan have. Og grus er jo i bund og grund små sten. Den tye, jeg har fundet frem til, stammer fra land og ikke fra vand, som de fleste ral-typer. Men det skal jeg nok komme tlbage til.

    SvarSlet
  14. Nej han er ikke så ringe endda ham dér Kjeld Slot:-)

    Er helt sikker på at det bliver flot, ja det kan man jo allerede se...

    SvarSlet
  15. Sir´ det gerne igen - hvor bliver det altså FANTASTISK !

    Er det mon også er perlesten i bakkemateriale du skal ha´ i felterne ? ;-)
    Det skal jeg nemlig ha´ på mine nye stier - Det giver en hel fantastisk god knasende lyd, når man går på det :-)

    SvarSlet
  16. Ha, Ha, Claus - Ja, jeg ved da heller ikke hvordan jeg kunne regne med andet. Vil undlade at undre mig mere...

    SvarSlet