Psykisk sårbar

Konstellationen af disse to ord er så fin, synes jeg. Og hvorfor nævner jeg så lige dem nu?

 

Jo, det er fordi, flere positivt har kommenteret, at jeg i en portræt-udsendelse, der blev sendt i går aftes (se linket til udsendelsen længere nede), fortalte om, hvordan jeg for en seks.-syv år siden havde en meget dyb depression. Faktisk var jeg så syg, at jeg blev indlagt.

 

20110507_172917

 

20110507_173046

 

20110521_140458 20110507_173141
20110507_173606 20120506_065833

 

Det er bestemt ikke noget, jeg skjuler, men på den anden side er det heller ikke noget, jeg ’dyrker’. Jeg er bare i den heldige situation, at jeg nu er helt ude på den anden side.

 

Det ’gode’, der kom ud af det sygdomsforløb, var, at min medmenneskelige forståelse, blev endnu større.

 

Jeg tror kun, at man selv rigtigt kan tale med om det fænomen, når man selv har været dér.

 

20120507_173925

 

20120506_065607

 

Jeg tror også, at mange os, der interesserer os for noget som jordnært som have, er følsomme sjæle, og intet ville da være mere trist, end at vi alle var ens.

 

20120506_065817

 

20120506_070617

 

Det er tankevækkende, at langt de fleste store kunstnere har skabt de bedste resultater på grund af netop psykiske svingninger.

 

20110508_074930

 

20110521_140406

 

Min daværende psykiater mente, at jeg gennemgående er en smule manisk.

 

Jeg takker så blot min Herre og skaber for, at depressionen ikke mere tynger ned på den anden vægtskål.

 

20110507_173313

 

Fuglene synger, og solen skinner (snart). Sådan helt ’Ole Henriksen-glad-i-låget’ bliver jeg aldrig, men jeg er meget taknemmelig for den tilværelse, jeg i dag har.

36 kommentarer:

  1. Hej Claus,
    Et kompliment til dig, fordi du er helt åben omkring din sårbarhed. Jeg griner lidt af din beskrivelse af, at du er manisk - samtidig med, at jeg ser billeder af de manisk-mange blomster og krukker:-) Man kan jo sige, at maniskheden får afløb på en meget smuk og inspirerende måde.
    Kontraster er vigtige her i livet - ellers var det jo for trist. Så den enorme skønhed du producerer hver dag, bliver jo endnu skønnere på baggrund af kendskabet til det modsatte. Så på en måde, kan man vel hylde livets skyggesider?
    En venlig tanke herfra.

    SvarSlet
  2. Åpenhet er alltid bra, Claus! Jeg må også smile litt av at din psykiater karakteriserer deg som en smule manisk. Du kaller jo deg selv for det talende fossefall, så det skulle jo stemme bra. Jeg vil hller kalle deg entusiastisk, som er et mye mer positivt ord.

    SvarSlet
  3. Åh, bara älskar dina vackra blomsterarrangemang..Att jobba med blommor och växter i allmänhet är något av det mest rogivande och samtidigt mest euforiska man kan göra, enligt mig! Härligt att du numera känner dig frisk! Ha det gott! Susanne

    SvarSlet
  4. Jeg synes, det er stort, når man kan dele sin sårbarhed med andre. Det er der jo nogen, der ikke kan! Det kan jo hjælpe andre i samme situation eller med et helt andet sygdomsforløb. Så stor anerkendelse og ros herfra, for vi er jo alle bare mennesker!

    SvarSlet
  5. Tak fordi du tør vise du er et menneske! Tak for du tør at tale om det, som er så tabu belagt. Jeg glæder mig over at du deler din personlig erfaring med os.
    Ja, man får også en gave gennem sådan en periode, at kunne se livet i et andet perspektiv.

    Jeg tror at gennem haven kan man hele op.

    Tak Claus

    Maria - Den eksperimenterende have

    SvarSlet
  6. Hej Claus
    Hver 5.dansker bliver på et eller andet tidspunkt i livet ramt af psykisk sygdom. Alligevel er det stadig meget tabubelagt. Tak fordi du, men den eksponering du har, står ærligt frem og fortæller om din sygdom. Den eneste måde, dette tabu kan blive lettet, er at vi taler åbent om det og forhåbentligt begynder at betragte psykiske sygdomme på samme måde, som vi betragter de somatiske.
    Mange blomsterhilsner fra Lisbeth i Silkeborg.

    SvarSlet
  7. Hej Claus
    Har selv været der,så jeg kender det. Fik efterfølgende i den forbindelse en have, som jeg i den grad nyder som mit mediative rum. Elsker at være der og har man en dårlig dag bliver humøret altid bedre når jeg går i haven. Mit gamle drivhus er indrettet netop som drive hus, med seng som jeg sover i, det er helt fantastisk at sove "ude" i lyset og høre fuglene synge. Det giver en anden energi og lyst. Og det med medenneskeligheden, den fortjener at vi giver den mere plads til forskelligheden og sårbarheden, vi er jo kun mennesker, som i bund og grund vil det bedste. Så når vi møder anderledesheden, så bliv nysgerrig og gå den i møde, vi kunne jo blive både klogere og rigere. Det er vel ikke så ringe endda :)

    SvarSlet
  8. Hei Claus, Takk for at du deler så mye! I går fortalte jeg i min blogg at hverdagene gjennom vinteren kan være tøffe og at det er lett å bli litt deprimert når det er så kalt og mørkt. En respons kom fra Japan med et kompliment at jeg var en modig kvinne. Ikke alltid sosialt akseptert å si høyt at man sliter. Av med hatten til alle som tør mener jeg, det er da folkelig !!

    Og takk for denne vidunderlige vakre post med bilder av skjønne planter som sender et håp om at våren snart her. Jeg lengter og lengter og imens nyter jeg av alt det fine jeg ser her...

    Vennlig ~ Aina

    SvarSlet
  9. Tak til dig Claus, tak fordi du er dig og tør være dig.
    Hvad skulle jeg dog have gjort uden, din haveglæde er så smittende og dine haveråd kan jeg ikke undvære.
    Du gør en forskel i mange menneskers liv med dit lidt smittende maniske arrangement i alt hvad du laver.
    Tak herfra jeg er sikker på din psykiater har haft nogle gode dage når han har været sammen med dig.

    Stort Smil fra Linda

    SvarSlet
  10. Kære Claus.

    Det glæder mig, at du magtede at komme ud på den anden side!

    Hjerteligst

    SvarSlet
  11. Jeg vil give dig helt ret Claus - man kan først helt forstå det og tale med, når man selv har været der. Hvor er det godt at høre du er ovenpå igen.
    Jeg brugte i sin tid dine bøger og tv-udsendelser til at "kravle op af stigen" efter at være ramt af stress. Og nu har jeg - takket være din inspiration, den skønneste oase i haven, hvor jeg husker at "trække vejret". Det er guld værd.
    Så tak Claus - for dit indlæg her, og for "medicinen" som du har givet mig.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  12. Kære alle , tusind tak for jeres meget søde og personlige kommentarer. De glæder virkleig. Kh Claus

    SvarSlet
  13. kære claus !
    dine ord er bare en gave.
    er desværre selv psykisk syg med en svær depression, angst og panik.
    oplever bare ikke omverden åben og/eller hjælpsom, tværtimod. det er åbenbart stadig et tabuemne.

    har en lille rækkehushave, men kan ikke komme i gang alene, da det bliver uoverskueligt og jeg bliver så nervøs, da jeg ik hved hvor jeg skal starte. tilmed har jeg aldrig haft en have før.

    ville være så glad over hjælp/selskab/vejledning/råd.

    tak for at dele ud af din glæde og kærlighed for haver og blomster !
    kh nicole

    SvarSlet
  14. Kære Nicole - tak for din mail, som selvfølgelig gør mig rigtig ked af det. Det smerter mig at høre, at du ikke får støtte og opbakning fra din omgangskreds.

    Håber, at du snart får det bedre, så du bl.a. kan overskue din rækkehushave. Der er ikke noget at være nervøs for, for laver du nogle fejl, kan du bare prøve igen. Det har alle vi haveejere vist gjort.

    Det er dejligt, at du følger med her, og jeg håber, at du også surfer rundt til mange af de andre gode blogs, der findes. Det bliver man absolut klogere af.

    De kærligste hilsner og tanker fra Claus

    SvarSlet
  15. Kære Claus

    Du er et usædvanligt menneske på mange måder - og kun positivt ment.

    Så åben og givende i alt hvad du rører ved, at jeg kun kan blive berørt, når jeg som her i din blog læser dine ord og ser alle dine skønne billeder.

    Er man desuden så heldig at have mødt dig, skal du vide, at du sætter et aftryk, som efterfølgende aldrig glemmes.

    Du giver altid stof til eftertanke.

    De bedste hilsner
    Christel

    SvarSlet
  16. Kære Claus
    Jeg synes det er flot og modigt du vil fortælle om din depression både på fjernsynet og her på bloggen. Jeg blev ret overrasket over at høre det da jeg så udsendelsen i går aftes, men glad for at du har det så godt nu og kan glæder alle os andre med dine fine indslag om havelivet i Risskov.

    SvarSlet
  17. Kære Claus, en rigtig fin udsendelse om dig hvor vi både fik mange dejlige billeder og ord fra og om din have og også lærte dig endnu bedre at kende da du fortalte om dengang du var syg.

    Et meget tabu-belagt emne, ja faktisk ikke kun depressioner, men alle former for psykiske sygdomme kan være svære at tale om for dem, der er impliceret,og dem der står udenfor, men hvor er det vigtigt at gøre det så herfra kun en tak til dig.

    Din rolle som min haveinspirator har jeg vist flere gange nævnt... Det startede helt tilbage til dengang du udgav "Den levende Have". Tusind tak :)

    Ulla

    SvarSlet
  18. åh mit "maskineri" driller, jeg har kun set den halve udsendelse som stumfilm, og så satte resten sig, men det er nogle skønne billeder, især har jeg spottet nogle ønskværdeige blå venusvogn.
    Jeg håber sønnike kommer hjem og kan fixe det, for på kommentarene kan jeg forstå at osse lyddelen er smuk, og jeg vil osse gerne se den sidste halvdel. Men alle de rigtige ord er blevet skrevet af de andre så jeg vil blot tilslutte mig koret og sige ,"godt gået" og tak for din inspiration.
    Men det nu vist godtnok alligevel du ikke er "olehenriksengladilåget" , det er ret anstrengene for omgivelserne i længden, og vist ikke helt ægte.
    Din hvide forside får mig til at tænke på små alfer der vimser om i haven. Dem må du have rigtig mange af, så magisk som din have er.
    kh Gunvor

    SvarSlet
  19. Kære Claus,

    tusind tak for et meget fint, vedkommende og modigt indlæg, som har startet en hel lavine-effekt af andre gode, personlige og hudløst ærlige indlæg.

    Lys ses som bekendt bedst på en mørk baggrund og det glæder mig, at du kan være et lysende forbillede, for alle, der for øjeblikket befinder sig i det dybeste, mørke depressionshul. Når man er nede og drikke af grundvandet p.g.a psykisk eller fysisk sygdom, er der ikke noget så opløftende som en god solskinshistorie, om een der har overvundet mørkets magter og har kæmpet sig tilbage til livet og lyset.

    I disse tider, hvor det perfekte, evigt ungdommelige, fortravlede, resultatorienterede og succesfulde liv bliver hyldet og dyrket på næsten religiøs vis, er det så nødvendigt og befriende, at minde hinanden om, at vi alle "kun" er mennesker med hver vores små skævheder og skavanker. Vi er ikke skabt til at skulle presses ind i ensartede "støbeforme" i perfektionismens hellige navn , for vi kan og skal ikke alle være ens, fungere ens, føle ens, agere ens og tænke ens. Lad os være taknemlige for mangfoldigheden og medmenneskeligheden og lad os bekæmpe fordomme, tabuer, berøringsangst og intolerance.

    Hvor ville verden have været fattigere uden en van Gogh, Edward Munch, N.F.S Grundtvig, H.C. Andersen med mange mange flere, som alle døjede med psykiske sårbarheder og kvababbelser. Når lidelse bliver omdannet til noget konstruktivt, kan der opstå noget meget meget smukt.

    Var det ikke Anne Marie Helger, der sagde "I en verden fuld af genier, er det pragtfuldt at være en forbier!"?

    Kære Nicole,

    dit indlæg berørte mig dybt. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du snart må få det bedre. Du skal ikke være angst for at gå ombord i havearbejde. En have stiller ingen krav, fordrer ikke at du gør tingene på en bestemt måde. Du kan ikke gøre noget forkert og du skal ikke leve op til nogen eller noget. Det handler kun om DIG og DIT haverum. Jeg sender lige en lille (have)engel og et stort knus afsted til dig.

    Tak for alle de gode kommentarer, som har været yderst meningsfuld læsning.

    De kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
  20. Kære Tante Grøn - ingen kan sætte ord sammen som dig. Jeg er simpelthen fuld af beundring.

    Er der noget med, at du snart udgiver en bog? Det har jeg hørt noget om!

    Kh Claus

    SvarSlet
  21. Kære Claus. Så fik jeg også set videoen, og du kan da til stadighed overraske. Du er bestemt ikke det første menneske jeg ville forbinde med en depression, så endnu engang er jeg blevet bekræftet i at vi aldrig må skue hunden på hårene!! Tak fordi du er så åben omkring et af vore tabuemner. Desværre er der mange tabubelagte emner men hver gang et menneske - kendt eller ukendt - står frem og fortæller deres historie er det med til at nedbryde lidt af muren.

    Så sagde du "talende vandfald".... nå ja, et par ord får den søde journalist da hevet ud dig... ;o)))

    SvarSlet
  22. Halløjsa!!! Jeg bestiller hermed første eksemplar...!!!!! :o)))

    SvarSlet
  23. Kære Claus,

    om Gud og Forlæggeren vil, så er der vistnok en lille bitte smule om snakken........:o)

    Knus, godnat og søde have- og drivhusdrømme til alle derude

    SvarSlet
  24. som du da kan sige det "Ole henriksen glad i låget", det er så rammende. Når han toner ud i bilradioen kan man kende ham på flere km's afstand.
    Fik desværre ikke set udsendelsen da jeg var på arbejde den aften, men kan se af alle de positive kommentarer at jeg skal have fundet den/set den på nettet
    Manisk.... jeg vil snarere sige passioneret.
    knus fra
    henriette

    SvarSlet
  25. Ja Tante, det har jeg også hørt en hvid due pippe om :)
    Dejligt du er tilbage - har savnet dine smukke indlæg som tit taler mine tanker ud med de bedste formuleringer!

    Allerkæreste Claus.
    Har selv balanceret på kanten af det sorte hul. Det kan for uforstående være svært at se hvorfor man ikke bare tar sig sammen. At et bad eller et måltid kan være fuldstændig uoverskueligt. Jeg bruger at henvise til Dementorerne fra J.K Rowlings Harry Potter. De suger al livsglæde ud af en til man kun er en skal. En skal med de allermørkeste og desperate følelser tilbage.
    Da jeg selv havde det skidt, var haven det eneste sted jeg ville være. Det var det der hjalp. Det var der jeg mærkede mig selv igen.
    Ja, jeg vil også tro du er lidt manisk, ven. Men på den gode måde. Det er dit gode hjerte der slår dobbeltslag, fordi det vil så gerne!!
    Tror gerne folk der lever i pagt med naturens skønhed er naturligt udsat. Selvom vi kender rytmen og kan holde vinterdepressioner på afstand ved at fylde huset med vækster, så ligger dvalen og mørket også indeni. Det kan godt blive vinter i sindet, ja endog isvinter.
    Er lykkelig for du greb en solstråle og kom ud på den anden side. Ellers havde vi måske ikke fået det fantastiske, generøse, inspirerende, entusiastiske og omsorgsfulde menneske du er. Fri mig for "Ole Henriksen lykkelig". Man SKAL sgu ha flere nuancer som naturligt menneske.
    Jeg har været så uendelig heldig at hilse på dig flere gange og besøge dit Eden. Jeg håber, du selv forstår en flig af, hvor vigtig du er for os havetosser. Du efterlader et særligt aftryk hos, ihvertfald mig, og sikkert også andre. Du giver dig tid. Og det er noget meget specielt i den verden vi lever i, hvor tid er det mest dyrebare man har.
    Tak for dig
    Det var bare lige det jeg ville sige..

    SvarSlet
  26. Kære Claus og Tante Grøn

    Lad os høre lidt mere om det spændende projekt der er under opsejling. :-) :-).

    Hvor er det godt skrevet Tante Grøn. Jeg kender ikke nogen der er bedre til at sætte ord sammen end du og som for så en dyb mening frem.

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  27. Smukke ord du der har fået skrevet som også rør en.

    SvarSlet
  28. Kære Claus!

    Da jeg så dit indlæg i går med et link til en udsendelse, tænkte jeg at den selvfølgelig skulle ses, når min influenzasyge søn var på højkant. Da jeg så lige så mit snit til et smut forbi bloggen her til morgen og læste mig ned igennem, blev jeg klar over at den udsendelse altså ikke lige kunne vente 2-3 dage...

    Men først en kommentar til dig: For længe siden fortalte jeg dig om min egen situation, og du gav mig det sødeste svar tilbage. Jeg var ikke i tvivl om at du på et tidspunkt havde haft noget tæt inde på livet selv, men at det har været så alvorligt for dig som det her fremgår, det vidste jeg ikke. Det er meget flot at fortælle om det i offentligheden. Godt at du turde det!

    Din empati er stor og din gøren og laden viser en stor rummelighed over for os alle.
    Som jeg engang skrev til dig, så "er der ingen smalle steder, måske lige bortset fra hvide plastichavemøbler". Du har din mening, men er ingen smagsdommer, og tilsvarende giver du rum for forskellige meninger her på bloggen. Det er så dejligt berigende, og du og din blog er som et anker for mig i min dagligdag: her vender jeg tilbage og finder ro og glæde. Det er som at tanke energi op at gå herind.

    Jeg er meget glad på dine vegne, fordi det er lykkedes dig at komme i harmoni med dig selv undervejs, og jeg håber at jeg kan give dig lidt tilbage gennem mine kommentarer.

    De aller kærligste hilsener
    Lisbeth K

    SvarSlet
  29. @ Kære Nicole

    Når man er på Claus' blog og kommenterer her jævnligt, så er man aldrig helt alene! Jeg blev dybt berørt af dit indlæg og jeg håber du kan tage nogle af de knus der uddeles her til dig og bære dem i dit hjerte.

    Man siger nogle gange i spøg "Kun en tåbe frygter ikke haven". Det er nemlig fyldt med nederlag at knokle løs i jord!

    Jeg har selv kun et lille bed, som jeg ikke ejer, men blot dyrker på bedste beskub. (Jeg bor i en boligblok, og har tilranet mig lidt jord op ad en hæk i vores gård). Det er så sølle at det ikke er værd at offentliggøre på billeder, men det bringer mig og min familie stor glæde at sidde der hver sommer, også selvom det nogle år kun er halvdelen der er lykkedes. Jeg startede med et lille hjørne, ca. 1m x 30cm og har i dag udviddet til ca. 5m x 60 cm! Tag et lille stykke ekstra for hvert år, så er det til at overskue. Nøjes med at fokusere på f.eks. forårsløg, og se hvad det kan føre med sig...

    Ignorér de der bemærkninger med at blomster skal matche i farve altid, det kan godt bringe glæde selvom det ikke er superdesignet. Det er sjovt at øve sig i glidende overgange, men det tager tid at lære, og det skal man ikke slå sig selv i hovedet med.

    Jeg har aldrig fået andet end glade kommentarer fra mine naboer, uanset hvad jeg har præsteret, hvilket for mig beviser at der ikke skal så meget til før noget er "godt nok".

    Mange varme og forårsspirende hilsener fra Lisbeth K.

    SvarSlet
  30. @ og til alle I andre - tanter, brude og andet godtfolk:

    Varme knus og kram, Lisbeth K

    SvarSlet
  31. Du glemte lige linket til udsendelsen:

    mvh JJ

    SvarSlet
  32. Hej Claus med flere,

    Jeg har aldrig før tænkt over, at det måske mest er "følsomme sjæle" der har det rigtig godt med havearbejde/at færdes i haven - ser haven som et rum, hvor der kan mediteres, og hvor man kan have lov til at være, som man nu engang er. Men det kan da godt være, at der er noget om det.
    Hos os er det social fobi, der lurer under overfladen. Og det har været godt, endelig at få sat ord - og diagnose - på. Så man ikke bare følser sig "mærkelig" og får ry for at være storsnudet, når man - ubevist - trækker sig lidt fra omgang med mange mennesker på engang. Men vi er så til gengæld rigtig gode til kontakt på 2-3 mands hånd. Og det er jo heller ikke så ringe endda. Store fester med mange mennesker har jeg aldrig været begejstret for, og nu har jeg - endelig - lært at takke pænt nej og være ærlig og forklare hvorfor. Og det bliver egentlig taget godt imod. Når man først ved hvad der er "galt" kan man nemmere forholde sig til det og indrette sig derefter.
    Og der er du Claus og din haveblog en rigtig godt sted at "starte" - der er altid kreativitet og sprudlende positivisme at hente. Skidt så, at mange af mine eksperimenter i haven mislykkes. Jeg nyder det alligevel. Så endnu engang tak fordi du "orker" at have os med i din færden.

    Kjærligst Hammemor

    SvarSlet
  33. Kære JJ - nej, jeg henviser til artiklen publiceret længede nede.

    SvarSlet
  34. Hej Claus.
    Dit indlæg bringer tårene frem her hos mig. Så smukt og ærligt skrevet.

    Jeg har et 'psykisk skrøbeligt' barn, og det er rigtig svært at have den tålmodighed der skal til for at støtte ham - hele vejen.

    Dit blog indlæg giver håb hvor jeg ellers var sygnet helt hen i håbløsheden.

    Jeg tager en dybindånding og smiler ved tanken om at det nok kommer til at gå alt sammen.

    Tak skal du have:O)
    kh. Susanne.

    SvarSlet
  35. Kære Nicole,

    Jeg tror, vi er mange som dig. Du er ikke alene, selvom du i din sygdom føler dig nede, anderledes, stigmatiseret og ude af stand til selv at komme op af hullet. De fleste kommer ovenpå igen. Nogle må erkende, at sygdommen tager længere tid end forventet, også selvom man får kvalificeret hjælp af behandlere og/eller antidepressiv medicin. Jeg er der selv og har været det i over 5 år. Bebyrd dig ikke med de uoverskuelige projekter i haven men tving dig ud i haven hver dag. Pak dig godt ind, sæt dig på en god bænk eller stol med et tæppe og en kop varm kaffe eller te. Snus ind. Mærk duftende, sørg især for dufte af blomster eller krydderurter, du kan røre ved. Det "vækker" din hjerne, som jeg ved, du føler er som pakket ind i vat. Den er i dvale. Lyt til fuglene, mærk vinden. Forlang ikke mere af dig selv.
    Nogle dage vil du ikke orke mere end det. Det er også godt nok. Andre dage vil du vågne en smule derude og får måske lyst til at rode lidt i jorden. Klippe en staude ned. Måske tage på planteskole og lade dig inspirere.
    Let til moderat motion er godt. Men dér skal du også tvinge dig i gang. Jeg er ikke til træningscentre, jeg købte mig en livlig cockerspanielhvalp i stedet.

    God bedring og gode tanker fra
    Annette Halling

    SvarSlet