Sikke´t forspring

Jeg elsker at være med; at være foran. Men hvem gør ikke det? Foråret er så travl en tid, at det er dejligt, når man kan strække det.

 

claus20130219_140602 claus20130219_144241

 

Og det kan vi virkelig i det nye drivhus. Vi såede i bakker for en lille måneds tid siden, og nu er de blivende blade begyndt at titte frem.

 

20130219_122435 20130219_122546

 

Først kommer kimbladene, men man skal ikke begynde at prikle, før det første hold rigtige blade viser sig.

 

20130219_122633 claus20130219_122830

 

Planterne må ikke forstyrres for tidligt, men sørme heller ikke for sent. For hvis planterne bliver for længe i såbakkerne, kommer de til at stå i stampe.

 

20130219_123233 claus20130219_123336

 

Først når de bliver plantet over i god jomfruelig og næringsberiget muld, går det stærk.

 

Billederne her er fra i dag, og jeg skal nok vise, hvor meget planterne har taget til i størrelse om en god uges tid.

13 kommentarer:

  1. Kære Clausdendygtigeogheldige

    Vi er jo nogle stykker, som må holde os i skindet i en lille måneds tid endnu, men jeg er glad for lidt opdatering på så- og prikleområdet. Jeg har ikke den store ekspertise udi slige foretagender. Har de forrige par år kun sået i rootrainers, men frøindkøbene er gået lidt amok for mig i år, og jeg tænkte, at jeg nok skulle "bredså" først i bakker. Så opstår spørgsmålet lynhurtigt: Hvilke planter (udover den viste cosmos og vist nok også lavatera og .... nicotiana) kan man gøre det med mon? Det melder historien ikke noget om nogen steder. Jeg har været inde og kigge på nogle af dine gamle videoer fra tidligere år, og også her kan jeg se, at nogle bliver startet i deres egne små huller, mens andre bliver "bredsået" i starten. Hvor katten kan man finde informationer om det? Jeg har ledt. Det har jeg virkelig. Måske jeg må gøre brug af trial and error.

    Nå, nu kalder arbejdet igen. Dalbypausen er slut, og jeg må tilbage til kulminen.

    SvarSlet
  2. Nette, du kan bredså stort set alle de små frø, de store er lettere at så enkeltvis

    SvarSlet
  3. Kære Anne Mette - det er nu ikke helt rigtigt. F.eks. kan man ikke prikle rævehale, valmuer og frøkenhat, fordi de ikke kan lide, at rødderne bliver forstyrret.

    SvarSlet
  4. Tak for svar til jer begge. Anne Mettes svar betragter jeg så som en tommelfingerregel, men jeg er vist tilbage til trial and error :-) Ja, hvorfor gøre det nemt, når man kan gøre det svært.

    SvarSlet
  5. så spennende med spiring :) og Cosmos er så flotte, hadde `Purity` i fjor, de blomstret og blomstret lenge, humlene var så glade i disse..og så flotte og ta bilder av ;) Har vel noen på bloggen min :) Iår har jeg fått tak i noen nye for meg, spennende og se om jeg får de til like fint :)

    SvarSlet
  6. Stolte Kavalerer går man aldrig fejl af, og de er da også nogle af de letteste at forspire, som du vist selv skrev forleden!

    Jeg har prøvet at forspire Cosmos på alle tænkelige måder: i hver sin potte, i små flamingokasser og i store bakker, og selv dem der blev for lange og de der faldt om fordi jeg forstyrrede med omplantning, lykkedes det at redde, de rejste sig igen og blev netop: Stolte Kavalerer! Måske deraf navnet :-)

    Næste uge sår jeg dem, som de første sommerblomster, i småbitte røde Potter, 3 i hver, i en bred og rummelig vindueskarm i en kold mellemgang i huset.

    Og så venter vi bare på forår!

    SvarSlet
  7. Hej til såholdet,

    Jeg tager ved lære af sidste års mislykkede forsåning. Jeg venter på forårets komme og til, at jeg kan så udenfor. Men frøposerne er skam købt allerede - og der kommer sikkert flere til.
    I år koncentrerer jeg mig en del om stauder, så jeg undgår nok ikke at så dem i mine krukker - og så senere flytte dem til bedet. Der er så meget andet, der også skal ordnes. Jeg har taget ved lære af min tidligere utålmodighed. Forarbejdet med at gøre jorden/plantestedet klar er vigtigt, har jeg fundet ud af.

    Men det er svært at modstå alle de fristende frøposer.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  8. Claus, hvornår begynder du at gøde din frøplanter? Det hersker der en del uenighed om så må vi høre dit bud?

    SvarSlet
  9. Kære Søren - jeg planter (selvfølgelig) i 'Claus Dalby krukkemuld', der indeholder langtidsvirkende gødning, nok til en hel sommer.

    SvarSlet
  10. Men det er vel først efter at du har priklet ud? De helt nye frøplanter gøder du dem?

    SvarSlet
  11. Kære Claus.
    Jeg synes at du er tidlig ude, men det må være fordi du gør brug af vækstlys? Det er lidt træls at man ikke ved hvor koldt foråret bliver - jeg orker ikke for meget med ranglede tynde pistlinger der ikke kan komme ud på grund af nattekulde:)

    SvarSlet
  12. Kære Lisbeth - nej, det gør jeg nu ikke. Det handler især om, at der ikke er mere end seks-syv grader om natten.

    SvarSlet