Bevingede ord

jeg holder meget af de konstellationer af ord, der kort og præcist gør os klogere.

 

En af de sentenser, som jeg ofte tænker på, er denne: Det er i detaljen, at man skal se helheden.

Her er ingen detalje for lille til, at jeg vil beskæftige mig med den.

 

claus20130308_144025

 

I dag har vi fået skiftet håndtagene i drivhuset. Her har jeg, ligesom mange andre steder på matriklen valgt Arne Jacobsens smukke design. Efter min mening, findes der ikke noget smukke håndtag end dette.

 

claus20130308_124114

 

Huset blev leveret med håndtag, som jeg simpelthen ikke kunne leve med. Et af dem ser I herover. Nogle opfatter mig måske som snobbet, men sådan er jeg altså!

 

claus20130308_124306

 

Der findes en del danske designikoner, og i drivhuset har jeg indrettet mig med flere af dem. Blandt andet Poul Henningsens Kogle, der blev tegnet til Langelinie Pavillonen i København.

 

claus20130308_124331

 

Desuden VOLA-amaturet, der ligesom håndtaget er tegnet af Arne Jacobsen.

 

Jeg hylder enkelheden ved at være ret konsekvent i brugen materialer. De nævnte ting er alle af rustfrit stål.

 

OBS. I drivhuset er der også alarm!

15 kommentarer:

  1. Kære Claus.

    Du er jo som du er -----
    Hvorfor ikke omgive sig med smukke ting, når man har råd!!!
    Det er dig vel undt.
    Meget smukke håndtag, jeg kendte dem ikke.
    hilsen jmn

    SvarSlet
  2. Smukt, Claus - og jeg er helt enig :) De smukke håndtag og vandhanen er også på plads her hos os og jeg nyder synet af de fine detaljer hver dag! God weekend til dig :)

    SvarSlet
  3. Jeg spørger ofte migselv om, hvorfor det af mange bliver betragtet som snobbet eller elitært, når man har en smag, der er anderledes end flertallets. Tænk hvis vi udtalte os lige så nedladende om den flade smag, som hersker i stor udstrækning. Så skulle der nok blive ballade!
    Jeg kan godt forstå, at du ikke kunne leve med de håndtag, og à propos dem, har du nu givet mig inspiration til, hvad jeg skal bruge de skattepenge til, som jeg om lidt får tilbage. Jeg har nemlig et par døre i mit orangeri, som ikke har haft håndtag på indersiden, siden 'huset' blev bygget , fordi jeg ikke har taget mig råd til de fine af Arne Jacobsen. Men nu skal det være.
    Tak for det og
    Glædelig have weekend
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  4. Fantastisk smukke håndtag. Kendte dem ikke, men kan vist ikke leve med de gamle ret meget længere:o)
    Venlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  5. Ikke bare smukt at se på men også skønt at røre ved, en daglig 'lille' glæde :-)
    Venlig hilsen Susanne

    SvarSlet
  6. Man kan vel kun kalde det snobberi, hvis det man anskaffer sig kun anskaffes for at skabe et bestemt udtryk udadtil. Så længe smukke ting anskaffes netop fordi de er smukke og fordi de gør en glad - så kan det aldrig blive snobberi.
    Hilsen Lotte

    SvarSlet
  7. Hej Claus.
    Smukt dørhåndtag.
    Kan godt forstå du ville skifte det ud.
    Dejligt der er så mange danske designs at vælge imellem.
    Du har fået et meget smukt drivhus :)
    Held og lykke med det.

    Godt jeg fik læst den sidste linje... Alarmer !!
    Ville være træls med uindbudte gæster .
    God weekend :)

    SvarSlet
  8. Sad lige og tænkte det var farligt at skrive med alle de design tyve der er i det ganske danske land, og læste så alarm kommentaren og fik et lille fornuftigt grin, så tak for et smil mere idag.
    Nyd dine smukke design ting, nyd at du kan og vær glad. :) man skal ikke leve sit liv efter folk der er misundelige eller ikke kan rumme den man er, man bliver bare ked af det og begrænset.

    SvarSlet
  9. Snyggt!
    Men det på minner mej om att vi måste köpa nytt handtag till entré dörren...
    Ha det bra i ditt vackra växthus
    Mariana

    SvarSlet
  10. Kære Claus

    Det er da ganske vidunderligt, at du altid søger det smukkeste, den bedste kvalitet, det lækreste og mest sublime. Det er jo dig. Og derfor vi følger med i, hvad du foretager dig. Det er en kvalitet i sig selv. Snobbet for mig er noget helt andet, men det er en anden historie. Jeg udskiftede selv alle håndtag i en lejlighed for snart mange år siden til netop disse. Blot i messing.

    SvarSlet
  11. Hej Claus
    Hvorfor nøjes med, når man kan få så mange smukke ting, vi lever kun en gang. Som jeg altid siger " man skal leve mens man gør det", det ville da være ærgeligt pludselig at sidde som gammel, og ikke have ført drømmene ud i livet

    God weekend
    Mvh Jesper

    SvarSlet
  12. Hej Claus

    Det er mange gange de små detaljer ,der skaber det store fuldendte billed,og det er bare dejligt at du har den evne til i mine øjne at få det bedste ud af det.
    Og hvorfor ikke gå efter det bedste,det må da være et mål i sig selv.
    Hilsen Trine

    SvarSlet
  13. Jeg har også de smukke AJ greb på mine døre. Er desværre ikke så heldig at have dør i mit drivhus endnu ! (I øvrigt var der nogle AJ greb på genbyg.dk forleden, hvis nogen står og mangler ;))

    SvarSlet
  14. Kære Claus
    Jeg har sværmet for AJ håndtagene i flere år, men mon ikke jeg bare skulle tage mig sammen og få købt de 2 jeg skal bruge. Så er den detalje nemlig i orden.
    Hilsen Anne Marie Christensen

    SvarSlet
  15. Vil lig indskyde at grebet er tegnet i 1956 til S.A.S Hotellet i København og dem på Genbyg er de helt gamle originale hvid-bronzerede, og Armaturet er tegnet til Nationalbanken i 1968, De første der var lavet var lakeret i en sanitets grå som Arne Jacobsen selv hadet stået og mixed op

    SvarSlet