En lille blomst fra Danmarks have

I går besøgte jeg en gartner, der blandt meget andet dyrkede en af mine mange yndlinge nemlig martsviol, Viola odorata. Sigende artsnavn til en så dejligt duftende blomst!

 

Det var martsviolen Marguerite Viby sang om, første gang i 1932:

 

Du lille blomst fra Danmarks have,

en lille fordringsløs viol.

Du ejer nøjsomhedens gave,

for du er ikke spor forvænt med sol.

Dine stængler er så skrøbelige, tynde

men din hele vækst har duft og ynde!

Du lille blomst fra Danmarks have,

som alle lærkerne har sunget om.

 

Teksten er af Mogens Dam og musikken af Kaj Normann-Andersen. Ja, smil l bare. Jeg ved godt, at jeg er meget nostalgisk, og lige nu synger MV for mig.

 

20130305_100920 20130305_140154

 

Men det er selvfølgelig violen, det skal handle om her. Lige nu står de to potter ved siden af mig og udsender den dejligste duft.

 

20130305_140556

 

Det er herligt med planter, der efter at have pyntet inde kan plantes ud i haven, og det kan martsviolen selvfølgelig.

 

20130305_100508

 

Vi har masser martsvioler  i vores woodland garden – haven i skovbrynet, hvor de sår sig flittigt. Og når de blomstrer af, holder jeg af dem for deres smukt hjerteformede blade, der kommer til at danne et fint bunddække.

 

glansbilled_blog_07

 

Måske skulle jeg få Bilka til at tage de dejlige martsvioler hjem?

 

glansbilled_blog_06

4 kommentarer:

  1. og det er en blomst der kan optræde som "ukrudt" ihvertfald i min have, den er nu lige velkommen alligevel, forårsyndig og når jeg går min aftenrunde så bølger duften mig i møde, jeg elsker den, jeg har osse den hvide form og en gang imellem krydser de sig med pudsige violette farver som resultat.
    Tankevækkende at nogle køber planter i måske dyredomme, andre regner som noget "der bare er der".
    forårshilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Der er ikke noget mere fantastisk end violer - tak for forårsinspirationen, Claus ;)

    SvarSlet
  3. PLEASE DO, CLAUS!!!!

    Elsker martsvioler, og jeg får fluks lyst til at springe ned og se efter om de snart er på vej ... men forinden må jeg lige på det kraftigste opfordre dig til at få dem hjem til Bilkasortimentet!

    Hvor ser de to potter i øvrigt søde ud, helt rigtige til martsvioler - dem ville jeg også gerne finde i et vist varehus.

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet
  4. P.S. Jeg ved godt du ikke er nogen julemand, men jeg drister mig til at komme med et ønske - Disse søde martsvioler som et kort man kan sende med en hilsen, please. Måske til næste år?

    Kærligst Lisbeth K

    SvarSlet