Buketten her er hjemmedyrket. De imponerende Amaryllis har vi nemlig selv drevet frem fra løg.
Løgene blev sat før jul, og da det nye drivhus ikke stod klar på det tidspunkt, placerede jeg dem i soveværelset, som er husets koldeste rum.
![]() | ![]() |
Der er forholdsvis lyst, men alligevel ikke nok til at undgå, at stænglerne løb i vejret.
Så da det nye drivhus stod færdigt, og planterne blev flyttet herned, var de blevet rigtig høje.
![]() | ![]() |
I de nye lyse omgivelser blev væksten sat noget i stå, men da de stoute Amaryllis stod i knop, besluttede jeg mig for at skære stænglerne af og sætte dem i en vase.
Amaryllis er nemlig en meget holdbar snitblomst, og nu har vi glædet os over blomsterne et par uger.
I vasen, der er lavet er keramiker Buller Hermansen, er der tre forskellige slags Amaryllis.
Dobbelte, enkelte og småblomstrende med spidse grønne kronblade.
Til at holde stænglerne på plads har vi brugt birkegrene.
Det glæder mig rigtig meget at se du har keramik af netop Buller Hermansen!
SvarSletBuller skal udstille her på Vilhelmsdal 7. September - 7. Oktober i år, sammen med Bent Vinkler, en udstilling jeg har planlagt over 10 år og som vi glæder os rigtig meget til!
Jeg har selv en af Buller Hermansens smukke skåle, et græsgrønt vidunder, lysende grøn er den!
Amaryllis gør sig nu godt i afkortet tilstand, de bliver ligesom lidt BAMSEDE :-)
Kære Elin - lyder hyggeligt med den udstilling. Send mig gerne en invitation. Kh Claus
SvarSletOerhört vackert!! Önskar dig en trevlig lördagskväll!!
SvarSletDet vil jeg gøre! God weekend!
SvarSletSikke en fin hvid buket! De hvide og lime har jeg en forkælighed for, og ekstra fint bliver det med forskellige varianter! Det vil jeg kigge efter til efteråret. MVH Karin fra Blomsterlyst
SvarSletHej Claus
SvarSletFlotte er de.
Jeg plejer at komme en blomsterpind op i stilken ,så holder blomsterne sig fint oppe , da de jo kan have tendens til at blive bløde før blomsten er afblomstret
Hilsen Trine
Kære Trine,
SvarSletFint tip. Tak ...
Kh Claus
Jeg nænner ikke at plukke dem og bruge dem i buketter. Men amaryllis er efterhånden den eneste potteplante jeg har. Kan tåle at tørre ud (man kan glemme at vande dem, uden at de går til). Og samtlige vindueskarme er fulde af dem. Jeg driver ikke på dem. De blomstrer, når de selv vil, og så nyder jeg dem. Inden jul anskaffede jeg nogle flere, som jeg ikke havde - bl. dobbelt hvid og limefarvet. Og så 3 løg af hver i den samme potte. Det er altså SMUKT, når de blomstrer på engang!!
SvarSletKjærligst Hannemor