En søvnløs nat

Hvis jeg nu skriver, at jeg næsten ikke har sovet hele natten, er det nok at overdrive en smule.

 

Men der er alligevel en smule om snakken.

 

 

Jeg har vendt og drejet mig en del under dynen.

 

Mine tanker har nemlig konstant kredset om dahliaerne, som vi flyttede ud for små fjorten dage siden.

 

Dengang jeg/vi troede, at nu blev det forår.

 

 

Henry dækkede kasserne grundigt med vintermåtter, og så håbede vi, at den hellige grav var velforvaret.

 

Hvem kunne vide, at det igen ville blive så koldt?

 

 

 

Men, men, men ... Vintermåtter eller ikke! I går begyndte jeg at få nervøse trækninger, og derfor besluttede jeg mig for, at planterne måtte under tag igen.

 

Så det var det første, Henry gik i gang med i morges.

 

 

Spændt – meget spændt – var jeg, da vi fik vintermåtterne af. Mon planterne havde lidt skade?

Pyha, frosten var ikke nået ind til dem. Og nu står de sikkert inde i vores store udbygning.

 

Da skulle vi nok have flyttet dem fra starten af. Men man bliver jo klogere.

 

Her gør vi ikke tingene ens to år i træk!