Jeg elsker engblommer

Jeg må indrømme, at jeg har skrevet om denne engblomme før, men sådan må det være, når man har blogget i over tre år; at der ind imellem kommer nogle gentagelser.

 

Men der er planter, der er så oplagt fine, at de godt kan tåle endnu en omtale, og der kommer jo også hele tiden nye læsere her på bloggen.

 

 

I de sidste par sæsoner har der her i blogverdenen været fokus på såning og stauder, og det er da også en ret god måde, hvorpå man kan få mange planter til små penge.

 

20130319_145148

 

En af de stauder, der også kan sås, er engblomme, Trollius, og her har jeg gang i den forholdsvis ny sort ’New Moon’, med en helt særlig lysegul farve.

 

Jeg såede allerede en del for et par år siden, og da jeg så blomsterne, stod det mig hurtigt klart, at denne kunne jeg ikke få for mange af. Derfor er jeg nu i gang igen.

8 kommentarer:

  1. God morgen, Claus.

    Sidder ved mit spisebord i vores lejlighed i Bonn og læser på din side. Fandt den i går, selvom jeg jo godt kendte til dig inden det. Men nu er min 5. sæson som tagterrasse-lejer skudt i gang, og jeg er træt af en terrasse, som ikke bliver til noget, er plantet til med billige sommerblomster men ikke får et "modent" look, fordi alting dør. Så jeg vil så gerne ændre på status quo og etablere en krukkehave (kombineret med de 10 store plantekasser der stod på terrassen, da vi flyttede ind), og så fandt jeg dig ;) Og sikke et held for her er inspirationen jo uendelig, og jeg er glad for at se, hvor tæt du sætter blomsterløgene i krukkerne, at du har stauder i krukker og at krukkehaven kan se fantastisk ud! Jeg må have bestilt din bog om krukkehaven, og så må jeg vist se, hvad jeg kan udrette her i det tyske. Jeg tænkte på, om du monstro har et råd til en dansker, der ikke kan komme til at købe din jord i Bilka? Er der noget andet jeg kan gøre for at optimere jorden i krukker og kasser? Ved godt det er lidt frækt at spørge, og jeg forventer såmænd heller ikke, at du har tid til at svare, men det er svært at få hul på tagterassekoden, skal jeg gerne indrømme uden at kunne vende sig mod fagekspertisen ;)

    Jeg glæder mig under alle omstændigheder til fortsat at læse med her og følge din berusende have, som den udvikler sig i år. Tak for blomsterne!

    Kh Cecilie

    SvarSlet
  2. Kære Cecilia - tak for dine søde ord, og heldigt at du har fundet bloggen. Mht krukkemuld handler det om at købe en god kvalitet, altså een der ikke er alt for billig. Kh Claus

    SvarSlet
  3. Kære Claus,

    Den blomst er godtnok ikke særlig pæn. Men ved du hvad, - det skal du slet ikke være ked af. Du kan bare sende såkassen med alle de dejlige....øh....irriterende små grønne spirer op til mig, så skal jeg hjertens gerne ...øh... "hjælpe" dig af med dem.

    Engblommer er bare noget af det yndigste stykke botanik, der findes:o) "New Moon" er helt utroligt vakker.

    Kaffe- og overspringshandlingsknus

    SvarSlet
  4. Kære Claus

    Sikken en smuksak du igen viser frem. (Tante Grøn om i køen med dig! Jeg så den først) Du har inspireret mig til sidste forår at erhverve sorten Alabaster, og sidder nu og spekulerer på, hvor forskellige de mon er. Jeg er af en eller anden grund småpjattet med planter, som har kuglerunde blomster.

    @ Cecillie vil jeg sige, at jeg for meget nylig selv købte "Min krukkehave". Havde allerede Claus' bog "Krukker i haven", så troede der ville være megen gentagelse. Det er der ikke! Jeg er meget begejstret for "Krukker i haven" og har haft svært ved at slippe den. Der står alt hvad du har brug for at vide. Bortset fra (læser du med Claus?), at jeg må le, når der står "en mellemstor krukke", for hvad katten er det for en størrelse mon? Lige meget. Det finder man nok ud af. Det skal jo være lidt spændende :-) Men det er alvorligt talt en fantastisk bog, som jeg nødigt ville undvære. Er lidt gal på mig selv over, at jeg ikke har købt den noget før.

    SvarSlet
  5. Hvor er det nogle skønne engblommer Claus!

    @Nette, jeg får straks lyst til at investere i bogen :-) Og grinte også højt da jeg så formuleringen "mellemstor krukke"!

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    Denne skønhed kan du bare sende ned til mig, så behøves de to damer ikke at flå fjerene af hinanden over det. Det ville da være synd med den flotte fjerpragt som de begge to er i besiddelse af.

    Henry, ham kan du også sende ned til mig i samme postgang, for hvor er det guld vær at have sådan en arbejdskraft som er omhyggelig ud til fingerespidserne. Såå, mon ikke jeg skulle indfange ham, mens du tager på langfart, søde Claus, det opdager du jo slet ikke, vel. for du betaler selvfølgelig arbejdskraften og jeg modtager den. Hihi, nå det går jo nok ikke. Her er vi begravet i en halv meter sne, så drivhus rengøring bliver vist en by i Rusland foreløbig. ØV.

    God dag til damerne øverst og selvfølgelig dig Claus, men også til alle I andre der er ved at være møgtræt af vores dejlige forårs vejr.


    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  7. Your blog is Beautiful, I truly enjoy stopping by everyday. Thanks a new fan from Detroit Michigan

    SvarSlet
  8. Suk, har lige læst min kommentar, og kan se at jeg har vrøvlet noget. Det er den senest indkøbte "Min krukke have", jeg har svært ved at slippe, og som jeg varmt anbefaler.

    SvarSlet