Er sikker på, at I vil give mig ret i, at man dag for dag kan se planterne gro. Især forårsvæksterne.
De ’bamsede’ hyacinter springer snart ud og fylder haverummene med den skønneste duft. Jeg glæder mig ...
Er sikker på, at I vil give mig ret i, at man dag for dag kan se planterne gro. Især forårsvæksterne.
De ’bamsede’ hyacinter springer snart ud og fylder haverummene med den skønneste duft. Jeg glæder mig ...
Forleden viste jeg, hvorledes jeg fik leveret dahliaer med posten.
Dem pottede Preben straks op, og allerede i løbet af et par dage, var det tydeligt, at de befandt sig vel i potterne.
![]() | ![]() |
For at få dahliaerne til at forgrene sig, klippede jeg topskuddene.
Derefter kunne jeg have leget konen med æggene og brugt topskuddene som stiklinger.
Her ser I, hvordan jeg fjernede de nederste blade, og nu kunne jeg have stukket dem i fugtig jord, hvor de ville have slået rod i løbet af to-tre uger.
Men jeg har dahliaplanter nok – mildest talt – så de blev kasseret.
... at køre en ’menage’ som stedet her. Og det er dejligt, når alt det praktiske fungerer.
Vi får en dejlig arbejdsgård bag det nye drivhus, og der skal vi have reoler, så planter og krukker fylder mindst muligt.
![]() | ![]() |
Da jeg var til plantemesse i Tyskland i januar, så jeg nogle meget gedigne reoler fra et hollandsk firma.
Dem bestilte jeg straks nogle fag af, og nu er de kommet.
Reolerne bliver monteret i løbet af de næste dage. Det er skønt med orden i tingene! Heldigvis er mine medarbejdere – alle som en – langt bedre til at holde orden end jeg. Det er en fornøjelse.
Det er denne måde, hvorpå jeg prøver at plante mine bede til. De må ikke være formelle eller stive.
![]() | ![]() |
’At dyrke have på slump’ har jeg tidligere kaldt den måde, hvorpå jeg planter. Lidt af det ene og lidt af det andet sættes sammen til et symbiotisk hele.
![]() | ![]() |
Her ser I nogle billeder fra bedet bag væksthuset, som bliver min ’video-føljeton’ sommeren igennem.
![]() | ![]() |
Blå og pink er de gennemgående farver hele sæsonen. Men næste år vil jeg også tilføre et stænk citrongult. Det vil ’friske’ lidt.
![]() | ![]() |
Da jeg forleden var i Bilka, fandt jeg denne diskrete skønhed; en vinca med violette blomster.
Jeg har set den enkelte gange før, men kendte ikke navnet. Ved nu, at det er Vinca minor ’Atropurpurea’.
Sød ikke?
Den skal plantes i bedet, der er omtalt nedenfor.
I sidste uge begyndte jeg en lille føljeton, der handler om det haverum på omkring 100 kvadratmeter, som ligger bag væksthuset.
I kan se, hvordan bedet så ud i sidste uge her.
... at jeg laver blandede buketter. Nej, når jeg sætter blomster i vand, nyder jeg at sætte forskellige vaser sammen og blot komme en slags blomster i hver.
Det er jo på samme måde, jeg planter i krukker. Så er det nemlig meget nemmere at flytte rundt og bytte ud, når nogle af blomsterne begynder at falde.
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
Her ser I ugens ’Claus Dalby-tilbud’ i Bilka. Jeg er blandt andet rigtig glad for, at vi i denne uge kan tilbyde klokkeranker, lathyrus og lyse tallerkensmækkere i bakker.
![]() | ![]() |
Jeg var forbi Bilka i Tilst forleden og så de flotte planter.
I annoncen står der, at der er seks planter i hver bakke, men det ser ud til, at gartneren har været i godt humør, for han havde sat to planter i hvert af de seks huller.
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
Det sidste stykke tid har jeg ikke været særlig aktiv på Pinterest.
Men i aften hev jeg et par timer ud af kalenderen og lagde nye billeder på. Blandt andet fra mit nye drivhus.
For et par dage siden flyttede vi vore skærmliljer, Agapanthus, ud i det fri.
De er smukt grønne, fordi de fik et forspring i det nye drivhus. Bliver det frost igen, må de dækkes over med bobleplast.
![]() | ![]() |
Jeg er rigtig spændt på, hvor mange blomster, vi får i år. Planterne blev nemlig delt sidste år, og det kan godt gå ud over blomstringen. Vi får se ...
Endelig ... Nu har vi fået pillet teltet over den nedstænkede have ned. Det er altid dejligt, når det sker.
Det er herligt at have dette ly for vejr og vind om vinteren, men her i foråret er det altså skønt, når teltet bliver pakket væk igen.
Nu skal alle planterne pottes om og forkæles med den gode krukkemuld.
Som sagt vil mine krukkesammensætninger i år blive ekstra ekstravagante, nu hvor jeg har fået den nye store plads at boltre mig på foran det nye drivhus. Bare vent ...
Se den nedsænkede have med teltet her.
Jeg kan rigtig godt lide at få stillet en opgave og så løse den. Floradania, en organisation der markedsfører danske potteplanter i ind- og udland, har tidligere spurgt mig, om jeg kunne tænke mig at skrive noget om potteplanter.
I første omgang tændte jeg ikke rigtigt på det, fordi jeg stort set ikke har potteplanter herinde, men da jeg fik mit nye drivhus, tog jeg imod opfordringen.
Nu har jeg indledt et samarbejde med Floradania, og ind imellem skal jeg give mit bud på, hvordan man kan bruge potteplanter. Her ser I mit første bud, der netop er sendt ud til pressen.
Når jeg sætter planter sammen, handler det ikke kun om farver, men også om former og strukturer. Og det hvad enten det er i et bed, i krukker eller i vaser. Ofte tager jeg udgangspunkt i én plante og lader mig inspirere af den.
I bund og grund synes jeg, at enkeltstående planter er kedelige. De skal sættes sammen, så de kommer i godt selskab.
![]() | ![]() |
Midten i hver blomst er smuk blå, og derfor valgte jeg en Campanula som pendant.
![]() | ![]() |
I Trifoliumbladene er der også lidt gråt, så derfor valgte jeg også Orostachys iwarenge, der på dansk hedder noget så opfindsomt som kinesisk narrehat. Det er en sukkulent med en fin hængende vækst.
Det er værd at bemærke, at de fire planter er meget forskellige, hvad angår vækst og størrelser. Dette er med til at skabe en fin komposition.
Jeg holder meget af at bruge potter i naturlige materialer – her lyst terracotta-ler og beton. Potterne udvælger jeg med omhu, og jeg bruger som regel forskellige, fordi det giver et mere spændende udtryk.
Ved at placere potterne side ved side på en bakke har jeg skabt et lille stilleben, hvor planterne hver især giver noget til hinanden.
Læs mere om Floradania her.