At forlade sin have

Jeg tror, at det for mange af os her på bloggen ville være sværere at forlade vort have end hus. Ved godt, at tingene hænger sammen, men hvor et hus på en eller anden måde er ’dødt’, er haven jo en levende organisme, som man lægger så megen kærlighed og energi i.

 

_20100605_113850 _20100605_113911

 

_20100527_165236

 

20100630_110821

 

_20100519_122313

 

På den anden side kan det at flytte fra have og hus jo også være starten på noget nyt. Der er altså ikke noget, der er så skidt …

 

_20100710_180058 _20100527_164327
_20100527_165220 _20100710_181157

 

Når jeg bringer dette på bane, er det fordi, et af de mennesker, som jeg sætter allerstørst pris på – nemlig Margit Engen – og hendes mand, har besluttet sig for at sætte deres dejlige sted i Hørsholm til salg.

 

_20100527_164742

 

_20100527_164550

 

Flere vil kende Margits bog, Engen, haven og blomsten, og andre vil huske Margits have fra Hemmelige haver.

 

Det er virkelig et meget unikt sted, som I ser af billederne, og jeg opfordrer jer til at tage et kig her.

 

_20100710_180920

11 kommentarer:

  1. Det er en af grundene til, jeg forsøger lægge så meget vægt på min terrasse og mine krukker - for dem kan jeg nemmere få med mig :D ;o)

    SvarSlet
  2. Det er et vidunderligt sted..
    Man kunne håbe, at det bliver overtaget af nogle haveinteresserede, som ville være i stand til at påskønne det eksisterende og videreudvikle på en smuk måde..
    Har desværre blot set en del skamferinger ved ejerskifter, men det må man kunne abstrahere fra, når paradiset opgives.
    For øvrigt har jeg hørt om en anlægsgartner, som pakkede stauder med i flyttelæsset.. Mon man egentlig må det?
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  3. Havebillederne sælger huset 1000 gange bedre end mægleropstillingen. Jeg reagerer i hvert fald stærkere på dine billeder af den vidunderlige have. God pointe at huske for ejendomsmæglere...

    SvarSlet
  4. Meget skønne billeder, fra en smuk have om et smukt hus:)
    Jeg har aldrig før kunne tænke mig, at forlade mit hus og min have hvor vi har levet vores liv i 33 år, men for nylig var det pludselig ikke så utænkeligt for mig alligevel. Vigtigst for mig er det at den del der er tilbage af livet leves fuldt ud og i glæde:)

    SvarSlet
  5. Dette indlæg ramte da lige i hjertet !
    Og det må helt bestemt være umådelig svært at skulle forlade et så helt igennem fantastisk sted, selv om de har taget beslutningen af egen fri vilje. Absolut ingen som helst tvivl om det !

    Men tror alligevel det er noget helt helt andet, hvis man som jeg for knap 1½ uge siden - helt pludselig og totalt uventet også for omgivelserne har fået tæppet trukket væk under mig og skal forlade haven.
    Ikke nok med at jeg nu pludselig skal leve alene, så mister jeg også min højt elskede og i krisetider fuldstændig uundværlige have.

    Haven som vi endda fik lavet en arkitektegnet plan over for små 2 år siden og som vi var rigtig godt igang med en total omlægning af.

    Men det er da også helt rigtig at der på et tidspunkt nok viser sig en ny udvej til at kunne rode med planter indrette og arrangere.
    Men det er bare så umådelig svært at se lige nu midt i al kaos, fortvivlese, desperation, panikanfald . . . . over hvad der skal blive af en selv, hunden og altså også alle de elskede planter/haveting.

    Men heldigvis er jeg begavet med nogle helt fantastiske havevenner der rækker hænderne ud. Både til trøst, samvær og flere øjne til at finde nye muligheder, nu hvor alt inden i mig bare er totalt kaos.
    Nogle stiller endda jord i deres egen have og plads i haveskuret til rådighed, så jeg kan opbevare de planter, redskaber og de ting, som jeg slet ikke kan forestille mig at skille mig af med i noget tid, et år eller to ! Er det ikke bare FANTASTISK ! <3 <3 <3

    Og så vil jeg forsøge at skille mig af med alt det andet, planter/ting og sager ved et haveophørs"udsalg" og måske endda tage på et par plantemarkeder eller 3 her i foråret, hvis energien rækker til det.

    Så - jo jeg er begyndt at se lidt fremad, selv om hullerne stadig er rigtig dybe.

    SvarSlet
  6. Men tænk at overtage sådan en smuk have - Jeg ville nok blive ramt af en vis præstations-angst eller æresfrygt over det. Man kender jo sin egen haves rytme og behov, og det kan jo være meget forskelligt fra have til have, så jeg ville være bange for at overtage sådan en fantastisk have. Selv fristes jeg oftest af "det nøgne lærred", de store tomme haver med mange gamle træer, et sted der nærmest sover tornerose-søvn, og bare venter på at blive vækket til live. Men sådan er vi heldigvis så forskellige. Stort tillykke til de, der køber haven, og stort skulderklap til de tidligere ejere for deres smukke arbejde. Fortsat god dag :-)

    SvarSlet
  7. Du har fuldkommen ret. Vi er lige flyttet fra vores hus og have og ind i en stor dejlig lejlighed. Vi boede i huset i 25 år, og vores børn er vokset op der. Haven er helt sikkert det sværeste at sige farvel til, og dén der giver tåre i øjenkrogene, når man ser billederne igennem.

    SvarSlet
  8. Det må bestemt være svært at rejse fra sådan et skønt sted, men jeg håber de finder et nyt perfekt sted for dem.
    Det er næsten synd dine smukke havebilleder ikke er på salgsopstillingen, vinterhaven er også smuk i sine strengere rammer, men den sprudler ikke liv :)
    KH.
    Marianne

    SvarSlet
  9. Kære Sanne O.Sender de varmeste tanker til dig og ønsker alt godt fremover.
    Jeg skal også flytte, men jeg putter mine stauder i krukker og tager dem med, da de nye lejere kun vil have græsplæne.
    Det må være svært for Jer der har boet længe i hus og have at flytte.
    Venlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  10. Ja jeg flytter ikke frivilligt.
    Min have er mit træningscenter, lykkepille, glæde og hvile og alting..
    Hvor må det være svært at tage en sådan beslutning, og hvis så den er påtvungen af en udefrakommen situation, dèt må være tungt.
    ekstra hilsner til jer der er ramte derude.
    Gunvor

    SvarSlet
  11. Jeg har Engen, haven og blomsten og har læst om haven i Hemmelige haver. Når man tænker på, hvor megen tanke og sjæl der nok er lagt i en have som denne, er det umiddelbart hårdt at skulle se den overgå til en anden ejer, som måske slet ikke er interesseret - eller formår - at videreføre arbejdet. The garden is the gardener. Men nu melder historien selvfølgelig ikke noget om, hvorfor stedet skal sælges. Det kan jo være et højt ønske om at komme til et andet hjem med nye drømme og muligheder.

    SvarSlet