Hvor bliver tiden af?

Det spørger jeg mig selv om stort set dagligt. Jeg synes, at tiden flyver af sted, og at jeg kun når halvdelen af det, jeg sætter mig for. Som én skrev som en kommentar til dette emne, da jeg på et tidspunkt bragte det på bane. ’Ja, jeg er også kronisk tidsoptimist’. Herligt udtryk, synes jeg.

 

Jeg prøver også at sige til mig selv, at folk der når alt det, de sætter sig for i løbet af en dag, måske ikke sætter så store krav og mål.

 

Når jeg skriver om dette nu, er det fordi, jeg hele dagen har villet lægge noget på bloggen. Men så var der lige det. Og det og det ...

 

Det handler blandt andet om, at jeg har været væk et par dage, og så er der rigtig mange ting, som jeg skal tage stilling ting, svare på etc. etc.

 

 

Men nu er jeg her altså, og I skal se nogle af de skønne løgvækster, jeg så i Keukenhof i går. De fleste er nyheder.

 

20130416_095703 20130416_095629 20130416_101447

 

Her ser I tulipanerne: ‘Cuban Night’, ‘Affaire’ og ‘Shirley Dubbel’.

 

20130416_102219 20130416_095430 20130416_102754

 

‘White Touch’, ‘Snow Crystal’ og ‘Rosy Bouquet’.

 

20130416_102252 20130416_101103 20130416_101119

 

Og her er det narcisse: ‘Pipers End’, ‘Peridot’ og ‘Avalon’.

 

Kan I lide, hvad I ser?

23 kommentarer:

  1. Ja, mon ikke jeg synes om det. Lige farverne til vores 2 nye bede. Håber disse løg kommer i Bilka, så vi alle kan få nydelsen af dem.

    SvarSlet
  2. Eva Kjær Nielsen17. april 2013 kl. 19.25

    Ja, dem alle.
    Nu handler jeg ikke i Bilka, mon ikke de kommer andre steder.;-)
    Igen har jeg fundet din bog frem, Krukker i min have.Jeg er igang med at planlægge et hvidt tema, glæder mig til bogen " Den hvide have.

    SvarSlet
  3. så mange fine løkvekster..og jeg kjenner duften av pinseliljer helt hit ;) hihi...Sikkert mye flott og spennende og se :)
    Ha en fin kveld :)
    Vibeke:)

    SvarSlet
  4. Kære Claus
    Hvor er de bare smukke - specielt dejlig er "Avalon" - gid, man kunne købe den her i landet :-)
    Kender så udmærket til fænomenet at lave for mange punkter på "dagsordenen" - synes egentlig, det er positivt, for det viser jo en lyst til at give sig i kast med mangt og meget, og det er vel ikke så ringe endda :-)
    Kh Celsiana

    SvarSlet
  5. Kære Claus. De er alle fine, især narcisserne er rigtig smukke. Håber Bilka får dem hjem til efteråret og at de kan lægges i krukker.
    Venlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  6. Hej Claus
    Også jeg synes, det er fine blomster. Den sarte gule "Avalon" er meget smuk.
    hilsen Majken,
    passions-frugt.blogspot.dk

    SvarSlet
  7. Jeg elsker avalon..

    SvarSlet
  8. Kære Claus

    De er alle som en dejlige. Håber jeg kan finde dem i Bilka til efteråret.

    @ Eva Kjær Nielsen: Jeg handlede heller ikke i Bilka, før Claus' varer kom på hylderne. Lad os håbe at indkøberne i Bilka er vakse og bestiller de viste varer hjem.

    SvarSlet
  9. Sikke nogle skønne eksemplarer, der passer lige ind i mine bede!

    SvarSlet
  10. Fantastiske narcisser :) og gad vide om den lidt mørkere kant på tulipanerne trækker ned igennem kronbladene når tulipanen bliver ældre?
    Det må være vidunderligt at gå imellem de mange blomster. Tak fordi du fandt lidt tid.
    kh.
    Marianne

    SvarSlet
  11. uhm lækkerier, de er bare skønne, forhåbentlig kommer de i "almindelig handel og vandel".
    Kronisk tidsoptimist det er da et pragtfuldt udtryk,,, det er vi vist flere der er, for uha bare jeg når en trediedel af det jeg gerne vil må jeg stille mig tilfreds.
    foråes hilsner Gunvor

    SvarSlet
  12. Snow crystal er fantastisk. Man får helt lyst til at røre ved den. Den ser så fin og blød ud..

    Har nydt det dejlige lune vejr i haven med bagen i vejret.... Endelig forår :-)

    Vh Berit fra Sydfyn

    SvarSlet
  13. Vakkert! Jeg gleder meg til pastellfarger fordi jeg trenger noe til å skape dybde i mine hvite bed/krukker. Jeg vil ikke ha søtt og rosa, men hvit, lime og muligens chream, offwhite, lys blå står høyt på min ønskeliste. Ellers gror det bra i mine krukker for tiden og de første sommerplante innkjøp er gjort. Men jeg får ikke tak i frøstjerne som du har vist flere ganger på dine sider.

    SvarSlet
  14. Hej Claus,
    Godt at du er vel hjemme igen. Det var lige før, at vi havde savnet dig! Håber at du nu har hovedet propfyldt af gode indtryk og lækre blomsteroplevelser. Jeg synes især at 'Pipers End' er uimodståelig - på en ganske diskret måde. Det kan man indimellem godt have brug for ...
    Kh Mathias

    SvarSlet
  15. De sarte lysegule :)
    Det er helt i orden at ville nå mere end man når, bare det er en positiv drivkraft, man trives med, altså fint nok bare man ikke bebrejder sig selv konstant det man ikke når, især kan man risikere at skuffe mange, men mon du ikke er god til at prioritere, det tror jeg.

    Susanne, Nivå

    SvarSlet
  16. Ja du kan tro jeg kan lide hvad jeg ser :-)Jeg har ellers holdt mig fra frynsede tulipaner, men denne er skøn!. Der er noget med farven :-)Men men men, alle dem med sarte farver og jo også skønne. Jeg forestiller mig at, det bliver svært at vælge til efteråret! :-D

    SvarSlet
  17. Skønne billeder. Du forstår da også lige at finde det allerbedste. Mine 600 pinseliljer, som jeg satte i efteråret er på vej op nu. Men jeg kan da se, at jeg også må igang med løglæggeriet i efteråret 2013.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  18. Avalon er virkelig smuk. Helt klart en favorit.
    Jeg har også besluttet mig for at koncentrere mig lidt mere om narcisser og knap så meget om tulipaner. Avalon ville være en god start. Smuk smuk smuk.

    //Maria

    SvarSlet
  19. Ja, jeg kan bestemt lide hvad jeg ser, de er smukke allesammen og jeg kunne sagtens passe dem ind i mine bede til efteråret;)
    Nu ved vi jo at du ikke ligger på den lade side og jeg er ikke i tvivl om at du sætter dig store mål dagligt.
    Kronisk tidsoptimist det kender jeg godt, men jeg kunne sagtens blive bedre til at udnytte min fritid, jeg har desværre en svaghed for at bruge alt for meget tid ved computeren.

    SvarSlet
  20. Jeg kan rigtig godt lide "Rosy Bouquet", men den ser ikke rosa ud på min skærm.
    Narcisserne er helt vidunderlige.


    Er delave tulipaner mon bedre til at modstå blæst og rusk? De virker kraftigere i deres stængler, men jeg har kun begrænset erfaring med dem.

    Hvor er du bare heldig med sådan en tulipanrejse til Holland :-)
    - Tak fordi du deler det med os andre!

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet
  21. Ja, de er da for skønne allesammen. Mange hilsner fra Trine

    SvarSlet
  22. Ja, de er da for skønne allesammen. Mange hilsner fra Trine

    SvarSlet