Mine maskotter

Som mange af jer vil vide, har jeg hvide duer flyvende rundt i haven, og de er næsten blevet mine maskotter.

 

20130517_081942

 

Når folk går tur i skoven, skal mange lige forbi og se, hvordan det står til med duerne.

 

20130517_082008

 

Jeg synes, de giver en helt udefinerlig stemning; der på en eller anden måde er engelsk.

 

20130517_082202

 

Jeg er så glad for duerne, at jeg også har skaffet mig nogle keramiske nogle af slagsen. Vinteren over har de været i det nye drivhus, men nu er de flyttet ud i det fri.

 

Duerne er lavet af Vibeke Gaard. Læs mere her.

5 kommentarer:

  1. Duerne er så smukke, og giver en Eventyrlig stemning! Da jeg i 70érne gik på kunsthåndværkerskolen, boede jeg sammen med 2 andre studerende, lige op af en smuk kirkegård. Her var ikke nogen kirke, blot et kapel som lå lige hvor to alléer mødtes som i et Dannebrogflag. Langs alléerne voksede store gamle træer, samt hele vejen rundt langs muren. Vi drømte om at stedet var vores have, med græsenge mellem træerne, og med hvide duer og hvide araberheste gående/flyvende frit omkring!
    Skønt at kunne kigge dig over skulderen, og nyde at du har opfyldt den drøm! :-)
    Kh Alice

    SvarSlet
  2. Aj der snød du mig - jeg blev simpelthen så imponeret over billedet med spejl i bassinet, tænkte at du havde opdraget dine maskotter så flot;o)
    Jeg synes simpelthen det må være helt fantastisk med hvide duer svævende over matriklen og har selv drømt om at eftergøre dette også. Dog har jeg en lille grund på knap 1000m2 og tænker at det måske bliver for meget at holde duer her. Så nu leger jeg at ringduerne er mine hvide duer.

    SvarSlet
  3. Kære Cendie. Hjertelig tillykke med dit bryllup i morgen, håber du og din mand får en uforglemmelig dag trods de spiste tulipaner.
    Venlig hilsen Eliane

    Kære Claus. Skønne duer, både levende og af keramik.

    SvarSlet
  4. Det er så smukt med hvide fugle i alt det grønne!
    Kommer igen til at tænke på det lille slot Lise Lund på Møn, hvor ejerne efter sigende kun havde hvide dyr og fugle i parken i 1700-tallet. Glæder mig til at se dem i morgen!

    Vi krydser fingre for godt vejr!

    SvarSlet
  5. Hvor ser de keramiske duer godt ud! De står jo somom de har været der hele tiden, det var lige prikken over i'et til dit spejlbassin :-)

    Det er vidunderligt engelsk med duer frit flyvende i haven :-)


    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet