Dobbelt pragt!

Jeg er nok ikke den eneste, der synes, at dagpragtstjerne, Silene dioica, er en skøn plante. Men ...

 

Man skal godt nok være ude med saksen, inden den kaster frø. Ellers har man den over hele haven året efter!

 

20130613_170738

 

Nu har jeg imidlertid fået en ny skøn dagpragtstjerne. Den er dobbelt og steril, og derfor er der ingen problemer med selvsåning her.

 

20130613_170808

 

’Firefly’ er sortsnavnet, og jeg har plantet adskillige eksemplarer sammen med mine Rose de Rescht, som springer ud om få dage. Det bliver et fint match.

7 kommentarer:

  1. Hej Claus
    Det er en super smuk plante. Jeg har den også i min lille have. Købte en hos staudestedet her i foråret og den har vokset sig pænt stor allerede. Navnet "Firefly" passer perfekt til den, sådan som den lyser op i bedet. Kan kun anbefale den :-)
    Kh frk Smilla

    SvarSlet
  2. Firefly hamler godt op med den pink nuance i Rose de Rescht - flot!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  3. Jo den er pragtfuld! og virkelig flot sammen med Rose De Rescht :-)
    K.Gro

    SvarSlet
  4. Jeg har den den almindelige, dagpragtstjerne - jeg ved ikke hvorfor, men hos mig breder den sig overhovedet ikke. Jeg købte den hos Camilla Plum og det var Tante Grøn, der påpegede mit 'mod' ved at indføre den i haven efter hun så den på et billede på min blog. Jeg ved ikke helt om jeg skal være glad eller ked af det, for jeg ville gerne have lidt flere, gad vide om jeg kan dele den. Og efter Tantens bog er jeg nu, naturligvis, på jagt efter den hvide aften søster :)

    Pragthilsener Anne Mette K

    SvarSlet
  5. Kære Claus

    Det ser ud til at være en vidunderlig plante. Delikat farve. Jeg er ved at indføre den farlige dagpragtstjerne i min have, men jeg satser på, at lykken står den kække bi. Indtil videre tager jeg det knusende roligt, for jeg havde også hørt, at lægebaldrian spredte sig i haven, men den jeg erhvervede fra en vis Tante i nord, er tilsyneladende pist forsvundet i år. Nu kan det godt være, at den pludseligt dukker op. Og både lugefinger og cirkelhakke er opfundet.

    Silene fimbriata som jeg har set i stor mængde i både din og Tante Grøns have, er da også en attråværdig yndighed. Hvorfor ser man ikke den oftere mon?

    SvarSlet
  6. Den er sød og dejlig grøftekantsagtig:-) Jeg har lige købt 'Firefly' på plantemarkedet i Geografisk have 5. juni og jeg nyder den heftige farve. Jeg har opdaget at der er mange Silener der er værd at stifte bekendtskab med og har forsøgt at så flere af dem i år.

    SvarSlet
  7. Her i haven hedder den dobbelte dagpagtstjerne "Ruths plante" efter damen jeg fik den af,Jeg er nu ikke sikker på det er den samme som "firefly" men søde er de. Men jeg syntes den er lidt lunefuld med blomstringen. De enkle for lov at komme i vildkanterne og blir holdt i ave af plæneklipperen. Inspireret af tante Grøn er jeg godtnok ved at liste den ind i ordnede bede, så må vi se hvordan den tèr sig.
    Det var godt med den regn for ja "skipperskræk" var ved at blive godt udviklet.
    god weekend Gunvor

    SvarSlet