Landsforræderi?

Nogle vil måske opfatte mig som landsforræder, når jeg endnu en gang må fremhæve svenskernes dygtighed.

 

 

De har i udpræget grad forstået det med form og struktur. Noget, der mangler i mange danske haver.

 

De forløbne dage er der nogle, som har skrevet her på bloggen, at svenskerne jo også har store haver.

 

Men lad mig lige bemærke, at denne blot er på små seks hundrede.

 

 

En haves størrelse har intet – absolut intet – at gøre med, om en have er god eller ej. Tvært imod er det meget sværere at skabe en unik have på en stor grund.

 

 

Her i det sydlige Sverige er der så mange sublime haver, at jeg aldrig tidligere har oplevet noget så koncentreret.

 

 

Denne helt igennem grafisk smukke og stringente have, der ligger i Lund, er skabt af Katarina Johansson og hendes mand Henrik.

 

 

Når jeg får lov til at besøge, fotografere og skrive om sådan en have, bliver jeg rigtig glad. Og jeg er da yderst taknemmelig for, at jeg endnu ikke har afsluttet mit bogprojekt – Den hvide have – for Katarinas og Henriks have skal selvfølgelig med i bogen.

 

 

I min søgen efter de bedste svenske haver har flere mailet til mig og tipset mig om denne. Tak for det …

 

 

Jeg kendte også haven  fra Katarinas inspirerende blog.