Sidste sommer havde jeg besøg af en lille pige, der kom, tog min hånd og sagde: ’Ved du hvad Claus? Du har en plante med pels på!’
Jeg var ikke helt med på, hvilken hun mente, men tænkte, at det måske var lammeøre, Stachys byzantina.
Men nej, det var en noget mere langhåret plante, pigen havde fået øje på, nemlig sølvsalvie, Salvia argentea.
![]() | ![]() |
Det er en smuk, smuk salvie, som jeg især dyrker på grund af løvet. Men den får også smukke hvide blomster.
Desværre er den ikke ret hårdfør, men kan sås fra frø.
Jeg har også foranlediget, at Bilka får den i sortimentet næste forår.
Som I kan se, har jeg også her skabt et af mine utallige point de vuer.
Kære Claus
SvarSletSom sædvanligt dejlige billeder og inspirerende indlæg fra din hånd. Jeg vil glæde mig til, at Bilka får denne salvie på programmet, for den er lækker både at se på og røre ved.
Hej Claus,
SvarSletjeg ville også blive glad for sølvsalvien :-)
Hvor elegant, som soluret lige rammer gartnerdrengen i ..solar plexus..
Mvh
SuK
Hvor er den flot. Jeg kendte den ikke.
SvarSletHer i huset har børnene også altid refereret til Lammeøre som "den med pelsen".
:-) Lisbeth K
Kære Claus.
SvarSletPelsplanten er virkelig smuk. Jeg går og overvejer et bed i grå nuancer. Foreløbig har jeg to uldpil og en bynke at gøre godt med.
Apropos det grå guld. Jeg skulle hilse dig og dine læsere mange gange fra cykelmyggen og blogkommentatoren Inga, som jeg lige har vinket farvel til. Hun og en veninde cykler øen rundt og ser SÅ rå og seje ud i deres professionelle cykel-outfit.
På et tidspunkt på vej til os, blev de overhalet af en ung østjyde. Mens han overhalede dem, råbte han triumferende: "Jeg kommer fra Silkeborg og er vant til bakker!"........og væk var han.
Imidlertid begyndte vestenvinden igen for alvor at tage til, og snart endte det jo med, at "Team Inga" overhalede den friske, nu storpustende og drypsvedende ungersvend, alt imens Inga råbte: "Vi kommer fra Vestjylland og er vant til sådan en smule blæst!" :o)
De kærligste hilsner fra Team Ingas frokost-pitstop
Kære Eliane.
SvarSletJeg har tøjret stort set alle planter fast, så jeg håber ikke du bliver skuffet, når du kommer til åben have hos os:o) Glæder os til at se dig. Husk at give dig til kende. Det er altid så rart at få sat ansigt på et velkendt navn.
Her i 11. time har vi også fået "Liljedamen fra Thy" til at komme og udstille og sælge nogle af sine pragtfulde og duftende liljer til vort Åben Have arrangement.
På snarligt glædeligt gensyn og de kærligste hilsner fra Klisterkanalen
Sjov historie,og en plante som jeg aldrig har set før.
SvarSletHilsen Trine
Jeg kender heller ikke denne plante - men spændende er den absolut.
SvarSletEn hilsen til "Team Inga" - og Tante Grøn - en dejlig historie, som man kan gå og småhyggegrine af.
Jeg er ellers lidt stolt - jeg kan på et punkt godt hamle op med Tante Grøn (har for nylig læst bogen og dens billeder igen) - mine tallerkensmækkerblade bliver også grovædt af kålsommerfuglens larver.
Kjærligst Hannemor
Hej Claus
SvarSletJeg har netop fået fat i disse langpelsede Salvier i år efter jeg en gang så dem i din have!
I vinter fandt jeg frø på nettet og såede dem i foråret. De spirer godt og er nemme at have med at gøre. Super at mange flere får glæde af disse lækre bløde ører.
Jeg har med succes overvintret salvien i frostfrit drivhus 3-5 grader og kunne i foråret dele planten. Desværre er alle snegle meget begejstrede for bamseblomsten som den hedder hos os.
SvarSlet