Mit bekendtskab med kartebolle, Dipsacus, hører ikke til de langvarige. Faktisk har jeg kun haft den i haven i et par år. Men fra nu af er den fast på mit repertoire.
Dels holder jeg af skiftet fra grøn til violet, og dels kan jeg godt lide det tidsellignende udseende. Og endelig er kartebolle med til at skabe højde i bedene. Af og til må de af samme grund støttes.
Ja – jeg ved godt, at kartebolle kan være en heftig selvsåer, men det kan man jo selv regulere ved at fjerne frøstandene. Men på den anden side er det også hyggeligt, når fuglene om vinteren forgriber sig på dem.
![]() | ![]() |
Der er mange dilemmaer …
Kære Claus,
SvarSletselvom du gang på gang har belært os om rettidig omhu, så må jeg med skam melde, at jeg IKKE havde sørget for at få bundet mine karteboller op, og nu griner vestenvinden ondt af mine stakkels karteboller, der har antaget en temmelig dårlig og akavet holdning.
Det er muligt at fjord-biologer og surfere i Cold Hawaii holder af stærk kuling, men mine blomster og jeg gør IKKE.
Må ud og tøjre flere planter......
Forblæste hilsner
Tillad mig lige at sende et knus retur til Jammerbugten. Hav en dejlig dag i Anne Justs fantastiske have.
SvarSletBlæseblues-hilsner og knus
Ku' man ikke bare lade frøstandene stå til fugles vinterføde og så rive småplanter op om foråret, hvis man synes, at der er for mange?
SvarSletHappy Wildlife Gardening
Jytte
www.danishknitdesign.com
Kære Claus
SvarSletDu er en stor frister. Kartebolle og Crinum - 2 ting jeg ikke vidste jeg ikke kunne leve uden, indtil for et øjeblik siden.
Tillad mig også en hilsen til Kære tante Grøn
Dine kommentarer er fantastiske - tak for det - jeg ser den underdrejede kartebolle for mig. Har ellers længe frydet mig over fjord-biologernes trængsler og modvind, men nu kan de hovere lidt igen. Puh hvor det blæser også her i Aalborg.
Sjovt for jeg har tit set på Kartebolle, når jeg har handlet frø. Jeg må indrømme, at den er meget interessant;-) - Men nu har jeg en del frø til næste år der skal sås og så har jeg bestilt lidt godt til haven hos Staudefeen.
SvarSletK.Gro
O, så ljuvlig. Must try to get hold of this!
SvarSletHälsningar Pia
De er også smukke i buketter. Men de skal fjernes med det samme de spire...for uha en pælerod.
SvarSletKh
Marianne
Kære blæsevejrsramte i Ålborg.
SvarSletTusind tak for din søde og hjertevarmende hilsen. Vestenvinden puster stadig sin gustne ånde ind over Klisterkanalen, men lad os håbe, at sommeren kun holder en lille pause.
Ja, Claus er en rigtig blomsterlokker:o) Men jeg elsker at blive fristet, forført og introduceret til nye lækre vækster:o) Også selvom planterne for det meste er uopnåelige.
Med sommerhalvårets første trang til tændte stearinlys og i blæseblueshumør, sender jeg de kærligste hilsner og tanker til alle
Kære Claus.
SvarSletDer var engang......da jeg havde en gammel have langt ude på landet.
I den groede kartebolle og de såede sig aldrig så meget, at de blev en plage.
Til gengæld var det et fantastisk syn, når flokke af stillits med de røde "næser", om vinteren slog sig ned og spiste af frøene.
Kærlig hilsen Eliane
Kære Tante Grøn.
Jeg håber ikke, hele haven har lagt sig på knæ for den fæle Vestenvind, for vi glæder os meget til at se Jeres have.
Kærlig hilsen EliAne
Kartebolle er virkelig en dejlig dekorativ blomst. I England ser man den meget indendørs i de fine gamle huse (som man jo også lige stikker hovedet ind i, når nu man er der, for at se haven. Særligt Tudorhusene bruger dem).
SvarSletDe er fantastiske i dekorationer til jul så det er da bare med at få dem ind haven. (Bare jeg dog selv havde en have til dem...!).
Kh. Lisbeth K