En duft af efterår

Jeg elsker den let krydrede duft af chrysanthemum. Det er virkelig en duft af efterår.

 

 

 

Buketten her er arrangeret i en urtepotteskjuler. Chrysanthemum i forskellige brændte farver i selskab med sankthansurt.

I morgen er det efterår …

… i hvert fald på kalenderen! Og mange trænger måske til lidt fornyelse i krukkerne.

 

 

De sidste par dage har jeg da også været i gang med at plante til og fotografere til forårets nye krukkebog.

 

 

 

Her blev jeg inspireret af en vedbend med mørkerøde stængler, som jeg fandt på Grønttorvet, sidst jeg var i København.

 

 

Jeg gik ud fra de røde stængler og bladenes grå, grønne og hvide toner og sammensatte planterne ud fra dette.

 

 

Som det fremgår, behøver der ikke altid at være blomster.

Pragtskær

De smukke pragtskær, Liatris spicata, lever virkelig op til deres danske navn.

 

 

Med deres oprette spir skaber de variation i både bed og krukker, og i sidstnævnte gør de sig rigtig godt.

 

 

Det er en knoldvækst, og pragtskær fås også som hvide.

Rødt er råt!

Det er som om, den røde farve er dømt ude af det gode selskab, og det synes jeg, virkelig er synd.

 

 

Den røde kan i den grad ’noget’ for eksempel sammen med mørkt løv, og når det gælder krukkehaven, kan man blot flytte rundt, indtil den ønskede effekt er opnået.

 

 

 

Selv om den nu er ’Den hvide have’, det gælder, tager jeg stadig billeder til forårets udgivelse – ’I potter og krukker’.

 

 

Jeg finder bestandigt på nye farvesammensætninger, der liiige skal afprøves. Jeg kan slet ikke lade være med at lege!

En af Sveriges kendteste haver

Er man svensk og interesserer sig for nyere havehistorie, er det sikkert, at man ved, hvem Ulla Molin (1909-1997) er. Også i danske fagkredse er hendes navn kendt.

 

 

 

 

I 1932 begyndte Ulla Molin som journalist på tidskiftet Hem i Sverige (senere: Villa och hem i Sverige) og fra 1944 til 1966 var hun redaktør. Ulla Molin skrev om boligen samt haver, havekultur og landskabsarkitektur, og hun var en stor ynder af dansk havekunst.

 

 

I 1978 flyttede Ulla Molin sammen med sin mand til Höganäs til et hus med en grund på omkring 800 kvadratmeter. Her skabte hun haven, hvor man stadig kan se hendes principper. Haven er nu fredet, og når jeg omtaler den i dag, er det fordi, jeg netop har layoutet et afsnit om Ulla Molins have til ’Den hvide have’. Her er det helt naturligt at omtale Ulla Molin, fordi hun i høj grad anvendte sølvfarvet løv.

 

 

Ulla Molin var nemlig en stor ynder af planter med smukt løv og plantede dem i store partier. Græsplæner var hun modstander af, idet hun mente, at de var for arbejdskrævende. En af hendes kongstanker var nemlig, at en have skulle være rimelig nem at passe, men hun har også udtalt, at man ikke kan skabe en pasningsfri have, for så forsvinder hele glæden. For Ulla Molin handlede det både om æstetik og funktion, og hun var meget optaget af, at haven og boligen skulle hænge; at de skulle være et hele.

 

 

De nuværende ejere, Christina Ekman-Ljungström og Hans Ljungström, overtog stedet 2007. De sætter en stor ære i at videreføre Ulla Molins tanker og principper, om man må sige, at de gør det flot.

Lækkert løv

I dag har jeg været rigtig flittig. Jeg er i fuld gang med layouten af ’Den hvide have’.

 

 

Et stort afsnit, som jeg netop har færdiggjort, handler om broget og sølvfarvet løv, der kan bruges til at binde alle de hvide blomster sammen.

 

 

 

 

I weekenden er jeg helt alene hjemme, og jeg glæder mig i den grad til at arbejde videre på bogen, som jeg ved, at der er mange, der venter på.

 

 

Som nævnt udkommer bogen til Bogforum, der finder sted i Bella Center fra d. 8. til den 10. november.

 

Måske ses vi?