Løglægning og nedklipning

Selv om mine tanker lige nu kredser om julen og de programmer, jeg er i gang med, er det klart, at der også er meget at gøre i haven. Her har jeg heldigvis mine dygtige gartnere, og de er myreflittige.

 

20131023_145943

 

Rigtigt mange forårsløg er allerede lagt, og stauder er klippet ned, for ellers er det ikke til at komme til.

Jeg tror, at gartnerne i denne uge får lagt de sidste løg, og så gælder det ellers optagning af vores mange dahliaknolde.

 

20131023_145918

 

Alt dette ordner gartnerne, mens jeg juler videre. I kan roligt være helt rolige; jeg åbner først op for det store juleshow den 23. november!

 

20131023_145931

5 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Hvor ser der fint og ryddeligt ud i din have. Jeg burde også have klippet stauderne ned inden løgsætning, for hvor ville det have lettet arbejdet, men det kan jo nås endnu for overskuelighedens skyld og så lidt flere løg :)
    Jeg har dog stadig blomstrende stauder og holder også af frøstande - roserne er heller ikke gået i vinterhi endnu :)
    Jeg er spændt på, hvor meget storm vi får og ikke mindst hvor megen ravage, den afstedkommer.
    Det regner skomagerdrenge, og jeg kan ikke vente til jul med Den hvide Have, så den må bestilles!
    Kh Celsiana

    SvarSlet
  2. Dejlig ekstra gave at få på min fødselsdag d. 23. nov. Claus :-) Det bli'r så hyggeligt er jeg sikker på.

    Vintertidshilsener fra
    Helle Aagaard, Sydfyn

    SvarSlet
  3. Ny læser på siden :)
    Har for første gang fået en have og da vi har bygget selv, er det et helt ren "lærred" der nu skal plantes på. Vi har intet udover græs og hæk rundt om. Så som første gangs haveejer, vil jeg gerne spørge dig om, hvilke løg er det fx man kan plante nu?
    Kh. Susan.

    SvarSlet
  4. Claus, du forstår at dosere og lokke på den helt rigtige måde. Ansporet af dit juletema er jeg gået i gang med Pickles til jul som værtinde gaver...

    @ Susan: De fleste forårsløg skal lægges groft sagt mellem sent august og november - før frosten kommer. Det er vist bare med at komme i gang :-) Når du så har fået sat hvad du skal i år, så tag et smut forbi boghandleren/biblioteket og få fat i Claus' umanerligt gode bog til førstegangshaveejere: "Den levende have". Den er smækfyldt med inspiration og stof til mange dejlige havedrømme.

    Bedste hilsener
    Lisbeth K

    SvarSlet
  5. Tusind tak for rådet. Vil se om jeg ikke kan finde bogen snarest, så har jeg lidt at læse i min barsel :)
    KH. Susan

    SvarSlet