Og hvordan skal det så forklares? Jo, af og til spekulerer jeg faktisk på at lade være med at være så aktiv på bloggen og måske blot lade den være en hjemmeside, hvor jeg kun poster, hvis jeg har skrevet en ny bog, hvis jeg kommer på tv eller lignende. Og så blot være på Facebook, som er et meget hurtigere og meget mere aktivt medie.
Her får jeg så mange kommentarer og så megen respons, at det vil være meget nemmere for mig blot at være dér. Det handler ganske enkelt om, at jeg må prioritere min tid.
Når jeg får disse tanker, er det fordi, det kan være frustrerende at sidde og se, at flere tusind hver dag besøger denne blog, men at det kun er den gamle garde – de samme 20-25, der kommenterer. Uden jer, ville jeg have lukket ned for længst. Men hvad med alle jer andre? Kom da med et lille pip en gang imellem.
Jeg ved godt, at min fejl er, at jeg ikke har tid til at besøge en masse blogs og lægge kommentarer dér. Blogverdenen består i meget høj grad af rygklapperi, og dette har jeg ikke tid eller lyst til at deltage i.
Som nogen måske har opdaget, har min blogliste været nede, og desværre er der sket det, at alle blogs er blevet slettet. Derfor begynder jeg nu på en frisk. Det er klart, at de af jer, der en gang imellem giver jer til kende her, vil komme på igen. Ellers ikke.
Nu er jeg godt klar over, at der sikkert er nogle, der springer frem som en trold af en æske. Det er nemlig sket de gange, hvor nogle føler, at jeg har været for kritisk. De tager jeg nu helt med sindsro.
Indlæg
