On jule-tour

I de næste uger kører jeg rundt i landet for at tage billeder og sprede julestemning her på bloggen.

 

20131123_142136

 

I går var jeg i Herning og Holstebro, og i morgen sætter jeg kursen mod Sjælland.

 

Især skal jeg gæste en række af de mange blomsterbindere og –dekoratører, som jeg enten kender eller er blevet anbefalet.

 

20131123_141912 20131123_140322

 

20131123_140307 20131123_140302

 

Når jeg i går var i Herning, var det for at besøge Birthe Pedersen fra Birthes Blomster.

 

Jeg må sige, at det var meget inspirerende, og jeg har sjældent mødt en sådan julekreativitet.

 

20131123_140231

 

Smukt og stilfuldt uden at være manieret. Sådan vil jeg beskrive stilen.

 

20131123_141726

 

Som bekendt siger billeder mere end tusind ord, og derfor vil jeg lade jer bedømme.

 

20131123_141835

 

Kommer I til Herning, kan jeg absolut opfordre til at lægge vejen omkring Bryggergade 2. Bare hils fra mig!

 

Besøg hjemmesiden her.

 

Nu vil jeg lige smutte over i drivhuset og selv lave nogle julekreationer, blandt andet en julebuket. Den får I at se senere.

 

20131123_142344

13 kommentarer:

  1. God fornøjelse, der er så mange inspirerende steder, jeg glæder mig til at se billeder.
    Jeg er også på en slags jule-tour for tiden - rundt til de små blomsterbutikker som jeg ved laver inspirerende ting lige efter mit hjerte og de er virkelig lyspunkter i mørket.

    SvarSlet
  2. Kære Claus

    Meget flotte ting du viser frem. Jeg får smil på læben, når jeg ser kendte materialer brugt på en ny måde som her.

    Nu vil jeg gå i haven og redde mine dahliaknolde. Mon ikke det er på høje tid?

    SvarSlet

  3. Kære Claus.
    Virkelig smukke ting og gode idéer. Tak for det og god tur til Sjælland.
    Kærlig hilsen Eliane

    @Nette:
    Tusind tak for dit gode råd om ikke at klikke på de udenlandske link! Må indrømme at jeg har gjort det og takket være Norton har jeg ikke fået virus.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
  4. Kære Claus, du er også velkommen i min butik i det sønderjyske, men det er lidt med butikken som med haven: Den bliver MEGET flottere næste år... ;-) God tur rundt i landet.

    SvarSlet
  5. Kære Claus

    Flotte ting, hvis du skal til Sjælland kan jeg anbefale "De
    Kreative tøser" i Solrød strand , de har som regel en flot juleudstilling, og en dejlig blomsterbutik.

    Hilsen Trine

    SvarSlet
  6. Kære Claus,
    Smukke ting du viser. Også dine egne.
    Kommer du til Odense, kan jeg varmt anbefale dig at besøge Allestedlund i latinerkvarteret ved Brandts Klædefabrik. De er super gode til jul på en både anderledes, rå og tjekket måde :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet
  7. så begejstret elsker de dusch farver de skriger ikke.
    Glæder mig til at se buketten.

    SvarSlet
  8. Kære Claus.

    Så lærte jeg et nyt ord - "manieret". Birthes Blomster har altid noget spændende at byde på. OGSÅ til påske, skulle jeg hilse og sige. Jeg har ofte besøgt den spændende blomsterbinders dejlige butik op til jul. Jeg holder især af de helt enkle ting, hun laver. Og hendes brug af fyrspidser er skøn.

    Hvor er jeg glad for, at du vil formidle spændende julerier her på bloggen, Claus. Det er skønt at have sin egen julereporter, når ens tid er knap. Det er ren juleknas for sjælen....og så feder det ikke engang.

    Mon du spænder Anton og Victor foran din bilslæde på Jule-touren?:o)

    Drømmer allerede om at du vil lave noget tilsvarende til påske? Håber ikke min kommentar er alt for manieret?:o)

    Kærlige hilsner til alle derude i stearinlysenes skær

    SvarSlet
  9. God tur rundt i landet.
    Jeg vil anbefale dig, at besøge Lars Simonsen fra Hadsten Blomster.
    En kreativ blomsterhandler, som inspirerer os meget.
    Har oplevet ham i Hadsten Havekreds med temaer over årets juledekorationer.

    Dine små juletræer og kurven med kogler fra ugens Bilka avis, var ikke at finde i Bilka i Tilst, Århus idag.

    Mange hilsner
    Jette



    SvarSlet
  10. Hej Claus. Hvis du vil have en god oplevelse i den komne weekend, vil jeg anbefale dig at køre til julemarked hos Fru Møllers i bjergager v/ Odder. Vi er ca. 30 dygtige og kreative kunsthåndværkere. Sidste år havde vi ca. 3000 glade og købelystne besøgende i den sorte lade. jeg står selv mellem mos og kogler, håber at se dig. med venlig hilsen Louise

    SvarSlet
  11. Tak for tips til steder, jeg bør besøge. Desværre er jeg ved at være fuldt booked op.

    SvarSlet
  12. Kære Julereporter!

    Jeg er sikker på det vil blive både sjovt og inspirerende at se. Billederne herover lover allerede godt :-)

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet
  13. Kære Claus og ´Birthe´s Blomster´.
    Hvor er der mange søde og fine ting.
    Er særligt begejstret for fadet med kogler og husløg, enkelt men aldeles dekorativt. Smukt.
    Knus Iris.

    SvarSlet