I dag vender lyset tilbage …

Og helt symbolsk skinner solen i dag her i Risskov. Det er dejligt at vide, at vi nu går mod lysere tider.

 

claus20131222_095415

 

Jeg priser mig lykkelig for at leve i et land med skiftende årstider, og mit motto er: ’Der er altid noget at glæde sig til’.

 

claus20131222_095549 claus20131222_100126

 

Er det ikke som om, at der allerede har været lidt forår i luften de seneste dage? Fuglene her i det østjyske er nemlig begyndt at synge.

 

claus20131222_095756 claus20131222_095820

 

Denne ’lille’ opstilling fotograferede jeg her til morgen som en fejring af lysest tilbagekomst.

 

claus20131222_100112 claus20131222_100019

 

Nogle vil måske indvende, at det er svært at komme ind i skabet, og mit stilleben var også mest til ære for ’fotografen’. Det er allerede nu splittet for alle vinde, fordi jeg er ved at binde buketter af de skønne blomster.

 

claus20131222_100326 claus20131222_101239

 

Er sikker på, at jeres opmærksomme blikke vil falde på de smukke flettede stjerner.

 

claus20131222_100415 claus20131222_095838

 

Stjernerne har jeg fra det skønne firma Stjernestunder. Dem kommer I til at se meget mere til – i de skønneste farver – i min nye julebog. Der er så mange forskellige modeller. F.eks. er stjernerne her industrilakerede.

 

Besøg Stjernestunders hjemmeside her.

16 kommentarer:

  1. Kære Claus

    Meget smukt,skønne blomster, og stjernerne er så fine

    Hilsen Trine

    SvarSlet
  2. Godt det var til ære for fotografen! Blomsterhandleren som har fast avtale med deg har en guldkantet avtale hvis du ikke er en god forhandler slik at de selger med tap. Hvitt er fint i en mørk årstid. De hvite stjernene er søte og faktisk ikke så vanskelig å lage selv. God jul!

    SvarSlet
  3. Kære Claus.
    Bedårende stilleben. Henrivende.
    Glæder mig til at se dine færdige buketter, som jeg håber du viser her på bloggen.
    Skønne skønne juleroser. Mine ligger som store æg i en rede. De lader vente på sig.
    Har lige besøgt stjernestunders hj.side. Synes de små hvide deco kurve er søde. Sådanne kunne jeg godt lige sstå og mangle!!
    Det styrtregner men pyt, Else-Marie Andersens Adventskrans og de mange Dalby-alikedekorationer med levende lys, luner og gør hjemmet hyggeligt, alt imens mørket falder på. Du har ret. Hver årstid har sin charme, sine glæder.
    Med kærlige ønsker om en rigtig glædelig Jul til dig og alle bloggens kommentatorer. Knus. Iris.

    SvarSlet
  4. Fantastisk, er lige hvad din bog bliver! Tænk jeg skulle lige til at sige, at jeg sidder og laver de samme stjerner.... Men uden lak ;-) Jeg syntes det er en rigtig fin ide med hyacinter i en sovseskål.
    God 4 advent !
    K.Gro

    SvarSlet
  5. Hej Claus

    Det ser jo fantastisk ud, du er jo mesteren
    Hilsen og god jul
    jmn

    SvarSlet
  6. Everything looks just beautiful. New Follower.
    Jody

    SvarSlet
  7. Hej Claus, din opstilling ser så delikat ud, du har en del fine,hvide vaser. Jeg planter også hyacinter I saucekander. Det er dejligt med årstiderne, efter næsten 9 år I Australien med mange oplevelser,især naturoplevelser, glæder jeg mig meget over årstidernes skiften. Vi kom tilbage til DK om efteråret. Aldrig har vi oplevet de smukke fterårsfarver så intens. Det blev til mange ture I skoven, hvor snakken gik så godt angående ny bolig, nyt arbejde og videre uddannelse til vores store børn.

    SvarSlet
  8. Glædelig jul til dig og dine kære. Kh Hanne.

    SvarSlet
  9. Quelles jolies décorations, j'adore ces couleurs.

    SvarSlet
  10. Kære Claus.

    Tusind tak for de smukke billeder af din Vintersolhvers-fejring. Dit stilleben er drømmeagtigt og eventyrligt. De rene, hvide farver gør godt langt ind i sjælen. Jeg elsker hvide farver til jul.

    Ja, endelig endelig vinder lyset atter over mørket. Jeg har set frem til denne skelsættende dato, som for mig er meget betydningsfuld. Som den sol- og lyskrævende plante, jeg er, visner jeg lidt ned i den tunge mørke. Derfor er dagen idag næsten hellig for mig. Fra nu af følger jeg hver dag med i, hvor meget dagen er tiltaget. Hvert minut tæller. Allerede et godt stykke inde i januar, er dagslængden allerede tiltaget med ti vidunderlige minutter.

    Jeg vil dog også nødigt leve i et land, der ikke har 4 årstider. Tænk ikke at kunne mærke årstidernes skiften. Fornemmelsen af "årshjulet" og dets cykliske forløb er en stor gave, for et naturmenneske som mig.

    Her fejres dagen også med levende lys her, der og allevegne.

    Vintersolhversknus og kærlige tanker til jer derude

    SvarSlet
  11. PS: Stjernestunder får rigtig mange stjerner af mig. Smukt univers.

    SvarSlet
  12. Åååh Claus

    Der er nu en gang "noget" som slår strengene an inden i mig, når de hvide/grønne farver dominerer. Jeg ved godt, at jeg har hang til det lyserøde, men jeg falder også i svime over så mange andre farver, når blot det er sammensat på den "rigtige" måde. Det hvide og grønne er for mig dog næsten højtideligt. Jeg kan på de varmeste anbefale din bog Den hvide have. Hvis man tror, at hvidt er kedeligt, kan man godt tro om igen. Og det med en vis fart.

    SvarSlet
  13. Jeg kom straks til at tænke på min hvide have, da jeg så dine dejlige billeder af hvid julestemning. Hvor er det dejligt at lyset nu vender tilbage.
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
  14. Kære Claus.
    Du har ganske ret.
    Der er altid noget at glæde sig til.
    Hver gang at jeg har været væk og skal ind på bloggen, ja så er der altid noget at glæde sig til.
    Mit eget moto er. Just do it.
    Det er dog et motto som jeg pænt har lånt af Nike,men det bliver det jo ikke ringere af.
    Et motto som passer perfekt til mig. Ja just do it. . . .
    Hvor er jeg vild med din ide om at fejre at lyset vender tilbage.
    Sikken en fest du har lavet.
    Hvis ikke at jeg hade selv kontrol kunne jeg blive helt vild og råbe ,det vil jeg også have.
    Vil ha, vil ha , vil ha.
    Jeg er faktisk selv så heldig at jeg hver gang jeg er på mit kontor så skindet solen.
    Det er en vidunderlig gave for det er tit gråt når jeg tager hjemmefra og lige pludselig er solen der.
    Så jeg har aldrig problemer med den mørke tid, hvis ikke sol på kontoret , så lyser de klareste stjerner som i et eventyr.
    Kender en kær frue som kan have tendens til vinter tristhed.
    Kan bare ikke forstå det for hun er jo selveste solen selv.
    Måske hun skulle få job på mit kontor, kaffe og solskins i lange baner.
    Tilbage til virkeligheden. . Den dag hvor jeg er så heldig at få eget hus igen , så skal jeg altså ønske mig en pejs i køkkenet , ingen brændeovne men en rigtig åben pejs, sådan en der sløser med brændte og som ikke er spor effektiv .
    Du har et af de lækreste køkkener jeg endnu har set.
    Tænk at sidde der helt alene en stille julemorgen med ild i pejsen ,stearinlys ,duften af ristet brød hjemmesko og så gå hen og mærke om ens kære nisse har lagt noget i strømpen.


    Forresten så er jeg en af dem der sagtens kunne leve med ikke at kunne komme ind i skabet på grund af stilleben. Ingen problem " just do it"
    Tak for skønt indlæg som får fantasien til at gå
    Kærlig hilsen paw.


    SvarSlet
  15. Søde Paw,

    Kaffe, solskin og nattestjerner ombord på kontoret lyder himmelsk:o) Jeg elsker alle tre ting. Captain to crew.....captain to crew......I love you.

    Knus og kram

    SvarSlet