Jeg glæder mig dagligt …

… over juleroserne, der blomstrer i mine plantekasser uden for køkkenvinduet ved siden af indgangsdøren.

 

20131221_165731

 

De har aldrig været flottere end i år, og det skyldes helt sikkert, at det har været så mildt.

 

20131221_165811 20131221_165843

 

I kasserne er der også plantet vedbend, og imellem juleroserne har jeg stukket mistelten. Endelig er der garneret med en lyskæde.

 

Juleroserne bliver selvfølgelig plantet ud i haven, når de takker af her.

11 kommentarer:

  1. Kære Claus.

    Det ser så smukt ud, men har du selv drevet dem frem i dit væksthus eller købt dem?

    Rigtig glædelig jul og tak for alt juleriet her i december.

    Jette Kr. Hyllinge.

    SvarSlet
  2. Det er helt utroligt med de juleroser. Da min søn havde fødselsdag midt i oktober, blomstrede et par af de dobbelte lyserøde, jeg havde plantet hos ham ved Horsens. Jeg fik dem i sin tid fra et engelsk firma, ikke meget større end stiklinger, og efter at de var vokset lidt til i et års tid i potter her hos mig, blev de altså plantet ud i haven hos ham. Mine egne derimod er bare en hel masse blade - imellem hvilke der dog var en flot bordeauxfarvet sidste forår.
    Nu skal jeg pakke færdig, så jeg kan komme af sted på juleferie i morgen.
    Derfor ønskes du, Claus, og alle Jer derude
    en rigtig Glædelig Jul
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  3. Du ligger altså lunt i svinget, selv om du siger du har købt dem juleroserne. Jeg har været ude hver dag her i december og kikke efter mine, der er først nu i dag en lille stilk med knop synlig på vej.
    Påskeklokkerne sover trygt endnu,men der er jo osse læænge til påske.
    god adventsweekend Gunvor

    SvarSlet
  4. Mine juleroser er heller ikke i blomst endnu. - Men smukke er de :-)

    SvarSlet
  5. Kære Gunvor - de var altså i knop, da jeg købte den. Så jeg har snydt! Kh Claus

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    De er så enkle og fine. Ganske vidunderlige. Sidste års små juleroser kastede jeg også ned i haven, og de begyndte at blomstre allerede for en måneds tid siden. Jeg har nu ikke gravet dem op og taget dem ind i år, men har købt nye. I går aftes så jeg "Home Alone" (tradition her i huset) for guderne må vide hvilken gang, og bemærkede denne gang de skønne HVIDE juleroser, som pyntede inden for i familiens hus. Og den film er efterhånden temmelig gammel. Hvordan kan det gå for sig mon?

    SvarSlet
  7. Kære Claus
    Juleroserne er for mig nogle af de rigtig smukke juleblomster, og lige nu står de og knejser med deres sarte hvide blomster ved indgangspartiet.
    Kh
    Ellen

    SvarSlet
  8. S art og fint
    M eget poetisk
    U dtryksfuldt og delikat
    K ræs for øjnene
    T op ti sammensætning

    I love it <3 <3 <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg som troede at K var for "kræs for kendere"!

      Slet