… handler det om at skabe lys inden døre. Som nævnt flere gange er jeg i gang med at tage billeder til min nye julebog. Måske bliver motivet her brugt til et nytårsafsnit.
![]() | ![]() |
Den sidste uges tid har jeg surfet rundt på netshops for at finde regi til bogen. Meget julepynt kan nu erhverves til en spotpris.
Når jeg nu klikker omkring, lader jeg mig også friste af andre gode tilbud. F.eks. de tre hyacintglas her, dem erhvervede jeg til kr. 50,- for alle tre glas hos Nordhjem.
Jeg er sikker på, at I også bider mærke i den fine lyskæde. Den hedder Cocoons og er fremstillet af ægte silkepupper, der er indfarvede. Den er fra Vasanthi.
Kære Claus Dalby
SvarSletDet er en fin opstilling, du har begået i din vindueskarm.Lys er ikke til at undvære i denne mørke tid. Skønt, at du lige lægger henvisninger til diverse kunstnere og firmaer ud her på bloggen.
Fortsat god 2. juledag.
De bedste hilsener
Kirsten Miran
Kære Claus.
SvarSletDu har gjort det igen. Et pletskud. Smuk smuk opstilling og hyacintglassene er simpelthen et røverkøb, de er bare lækre.
Din lille søde blå ´Poppet-pige´ er hun af Engelsk oprindelse? Har selv nogle vinter ´Poppets´ fra Yorkshire, som jeg skatter højt.
Tænk at silkepupperne er ægte, er det ikke fantastiskt at et lillebitte dyr kan kreere noget så enestående. Eminent at bruge dem til lyskæde.
Her har dagen været mild og solen har været fremme. Utroligt som vejret kan arte sig over selv korte afstande.
Filosofiske og kærlige hilsner, Iris.
Kære Iris -
Sletden lille pige er købt på et nordsjællandsk julemarked for nogle år siden.
Hej Claus
SvarSletTak fordi du har delt ud af dine juleideer både inde og ude. Det har været en fornøjelse at følge dine udsendelser med masser af inspiration. Det har været rart med bloggen med detaljer fra udsendelserne og lækkert at du skriver forhandler på (ellers får du også bare en masse spørgsmål her) Bloggen er er lækker at bladre rundt i.
Venlig hilsen
Annette Ploug
Ja, det er helt sikkert godt med ekstra lys i denne mørke tid. Men nu kan vi jo se frem til, at dagene bliver længere igen - herligt, så kan vi havedrømme igen og lægge planer - håber ikke, at vinteren igen i år forlænges i marts måned. Men man kan jo godt have sine bange anelser, eftersom vi nærmest har efterår nu - og stadig har vinteren til gode. Mine løgplanter er i hvert tilfælde ved at stikke op over jorden allerede.
SvarSletNB - Jeg er meget glad for denne blå farve og har altid været det.
Kjærligst Hannemor
Det er en fantastisk smuk lyskæde - og superflotte hyacintglas. Rent røverkøb.
SvarSletJeg forstår det simpelthen ikke... Hvordan får du dine hyacint til at stå så flot rank i glassene? Mine vælter altid, og det resulterer i et meget "vildt" udtryk som jeg ikke er interesseret i. Hvad skal jeg gøre anderledes?
SvarSletTak for en super inspirerende blog.
Hilsen Kristine
Kære Kristine - mine hyacinter har stået koldt - i drivhuset - inden de kom ind i havestuen. Når de kommer ind i varmen, bliver de hurtigt lange.
SletBliver de for ranglede, kan du skære dem af og bruge dem i en buket. I vand er de ganske holdbare.
Tusind tak for tippet, det vil jeg prøve en anden gang :)
SvarSletKristine
Hej Claus .
SvarSletJeg synes personligt det ville være dejligt hvis du ville dele dine ynglingsbutikker med os -god ide :-)
Mvh Hanne Kjær-Andersen .