Som et rigtigt eventyr

Forleden viste jeg et indslag fra IPM-messen, hvor fem mænd i bar overkrop blev brugt som blikfang.

 

claus20130124_163608

 

I dag er det ikke nok ’blot’ at lave nogle gode planter, for det er der rigtig mange gartnere, der gør.

 

Nej, det handler om at være synlig, sådan helt bogstaveligt. Og det er Kristian Madsen fra gartneriet PKM i Odense. Danmarks største!

 

claus20130124_163224 claus20130124_163055

 

Under ét lancerer PKM deres planter under navnet Fairytale Flowers. Ideen opstod sidst i det forrige årtusind, og navnet blev lanceret i 2001.

 

claus20130124_183011

 

Samtidig trak Kristian Madsen i HC Andersen-dresset. Helt naturligt, når man som han kommer fra eventyrdigterens fødeby.

 

Jeg tror ikke, at jeg siger noget forkert, når jeg påstår, at Kristian Madsen er Danmarks mest fotograferede gartner. Især i udlandet vækker den hyggelige og smilende fynbo opsigt.

 

claus20130124_163722 claus20130124_163619

 

claus20130124_163048

 

Den primære kultur his PKM er Campanula, klokkeblomst, i mange sorter, og når historien om PKH også kan kaldes et eventyr, skyldes det, at man gennem mange års produktudvikling har skabt nogle meget smukke og holdbare planter.

 

Besøg PKM’s hjemmeside her.

Eget design

Jeg må sige, at jeg ser det som et meget stor privilegium at få lov at udvikle mit helt eget design til Bilkas Havecentre. Selvfølgelig ikke mindst fordi, I har taget så godt imod det.

 

claus20130131_115135 claus20130131_115329

 

Sidste år var det jo rosenbuer, plantestativer, plantereoler og andet, jeg lancerede.

 

claus20130131_115522 claus20130131_115535

 

I år kommer der flere nye ting i samme stil. Fremstillet i kraftigt rustent jern i et design, der passer til det øvrige. For eksempel bordet, som I ser på det øverste foto. En konsol med halvrund plade, 50 cm i diameter, og 72 cm højt.

 

claus20130131_115207 20130131_115240

 

Når jeg har designet det, er det fordi, jeg synes, at det er hyggeligt med små borde i drivhuset, på terrassen og på altanen. Fordelen er, at bordet ikke fylder ret meget, og det er hyggeligt som et lille stilleben.

 

claus20130131_115309

 

Retfærdigvis skal sige, at jeg ikke selv tegner, men kommer med ideerne. Så er det en af vore grafikere – Marianne – der tegner rent.

 

Bordet kommer i handelen i uge 10, og prisen er kr. 699,-

Nu sker det atter noget

Det er klart, at frosten de sidste uger har sat en stopper for aktiviteterne her på matriklen.

 

claus20130130_150655

 

Men nu er sneen væk, og anlægsgartnerne er gået i gang igen. Det ser en smule trøstesløst ud lige nu, men jeg er helt sikker på, at det ender med at blive rigtig godt.

 

claus20130130_150340

 

Nu håber jeg ikke, at vi igen får længerevarende frost. Slipper vi for det, håber og tror jeg på, at vi er færdige om en måneds tid.

 

claus20130130_150518

 

Tror I, at jeg glæder mig?

Nu skal der plantes roser

Jeg har en del roser stående, som nu - hvor det er blevet tøvejr – kan plantes.

 

20120809_115110[4][1]

 

En af de sorter, der står og venter på at komme i jorden, er ’Claus Dalby’-rosen.

 

Det er ikke første gang, jeg viser den, men jeg tror godt, at I kan klare et gensyn. Jeg kan i hvert fald ...

 

20120809_114114_thumb[1][1] 20120809_115007[8][1]

 

Som tidligere skrevet var det en stor glæde for mig, da den verdenskendte rosenforædler Poulsen Roser valgte at ’give’ mig en rose. Der er ingen tvivl om, at det især skyldes, at I var mange bloggere, der havde sendt dem en opfordring.

 

20120809_114417[4][1]

 

At blive foreviget i form af så smuk en rose, er en meget stor ære for mig.

 

Jeg ved, at der har været nogle enkelte barrodsroser til salg her i efteråret, men først til foråret bliver rosen lanceret i den helt store stil, og Bilka har allerede bestilt de fleste.

 

Rosen bliver døbt på Rosenfestivalen i Bogense lørdag d. 3. august kl. 13.00. Håber at se mange af jer.

Udluftning

Hvis der er noget, der er vigtigt i et drivhus, så er det udluftning. Ellers kommer man til at slås med alskens utøj og sygdomme.

 

20130129_131312

 

Nu er dette også på plads. Seks oplukkelige vinduer i toppen har vi, og de er drevet af små diskrete kædemotorer, der ikke fylder meget.

Lys over land

Det er lidt tid siden, I har set noget til drivhusindretningen. Men nu begynder meget at falde på plads.

 

20130129_131206

 

Med vilje har jeg ikke tidligere fortalt om loftbelysningen, fordi jeg har tænkt, at nogle sikkert ville finde mig lidt ekstravagant. Men det er jeg jo også!

 

20130129_131243 20130129_131213

 

Poul Henningsens Kogle i rustfrit stål – en virkelig designklassiker - ’fandt’ jeg for et stykke tid siden på en auktion, og indtil da var det ukendt for mig, at den var lavet i dette materiale.

 

20130129_131441

 

Jeg holder meget af kombinationen mellem det nye og det gamle – det stringente og det krummelurede.

 

Synes, at Koglen passer fint til huset og dets karakter.

 

Hvad siger I?, giv også gerne jeres mening til kende på min facebook-side.

 

20130129_133545

 

Indtil nu – efter blot omkring to måneder - har godt og vel 2300 ’liket’ min side på fb. Det er jeg rigtig glad for, og jeg siger STORT TAK.

 

I kan ikke blive ven med mig, men ’liker’ I siden, følger I automatisk med I min gøren og laden dér også.

Mere fra messen i Essen!

Det var som nævnt en dejlig oplevelse at være til IPM-messen i Essen, hvor mange bånd blev knyttet.

 

Blandt andet holdt jeg et udbytterigt møde med Floradania Marketing A/S, der arbejder for at udbrede kendskabet til danskproducerede potteplanter.

 

claus20130124_173035 claus20130124_172647

 

Danmark har gennem mange år været kendt for sin produktion af potteplanter af bedste kvalitet, og det var flot at se, hvordan en række gartnerier stillede op og sammen profilerede de danske produkter.

 

Jeg er ikke rigtigt ’potteplante’-menneske, men lovede i løbet af foråret at give mit bud på, hvordan planterne kan sammenstilles til udendørsbeplantninger.

 

Her vil jeg sætte fokus på hvide blomster og gråt løv, fordi det falder sammen med udgivelsen af ’Den hvide have’. Det samarbejde glæder jeg mig til.

 

claus20130124_172702 claus20130124_172558

 

På Floradanias hjemmeside skriver de selv, at de er ” ... et brancheejet marketingsselskab, hvis formål er at fremme afsætningen af danske potteplanter gennem indsamling og formidling af markedsinformation, samt udvikling og implementering af strategiske og kreative markedsføringskoncepter.”

 

Flora Dania havde en smuk stand, og her kunne man se særligt udvalgte planter, der var blevet præmieret på grund af særlige kvaliteter.

 

20130124_172548

 

To af dem, jeg især lagde mærke til, var et par hotensiaer fra Gartneriet 4kløver. En svagt rosa med navnet ’Candyfloss’ og en smuk lilla, der var blevet døbt ’Deep Purple’.

 

Det er stueplanter, som kun under særligt gunstige forhold vil kunne overleve vinteren.

 

20130124_172126

 

Jeg skal helt sikkert have fat i de to og vil så overvintre dem i mit nye drivhus.

 

20130124_172112

 

Besøg Gartneriet 4kløvers hjemmeside her og Floradanias hjemmeside her.

Grillede grøntsager

Som mange af jer vil vide, valgte jeg i marts sidste år at begynde at tabe mig. Og nu har jeg snart sagt farvet til tredive kilo. Og det bedste er, at jeg har gjort det stort set uden afsavn, og at jeg har spist mig mæt hver dag.

 

20130126_162345

 

Den største ’hemmelighed’ er grøntsager, masser af grøntsager! Tilberedt på mange forskellige måder. I supper, salater, wok, gryde og ikke mindst på grill.

 

20130126_162532

 

Og så har jeg holdt mig fra stort set alt hvidt/lyst såsom sukker, fint mel, hvid pasta og hvide ris. I stedet har jeg spist groft. Det smager også meget bedre.

 

20130126_162730

 

I går læste jeg i Politiken, at børnefamilier i dag spiser mere slik end grøntsager. Det er ganske enkelt rystende.

 

20130126_182744

 

Indrømmet; Jeg har tidligere spist store mængder slik, kager og desserter samt andet sødt og fedt, men også mange grøntsager. Nu er alt det usunde droppet.

 

20130126_183403

 

Jeg synes, at grillede grøntsager er noget det lækreste, man kan spise, og her griller vi ikke kun om sommeren, men også ved vintertide. I køkkenets åbne ildsted.

 

20130126_191936

 

Jeg har nemlig en smart grillrist, der kan hæves og sænkes, som det fremgår af billederne her. For ikke at brænde fingrene, håndteres rristen ved hjælp af to håndtag.

 

20130126_193652

 

Denne anordning fandt jeg efter nogen netsøgning i Frankrig. Når jeg søgte på engelsk, ’landede’ jeg hele tiden i USA. Så måtte Frankrig være landet, tænkte jeg, og oversatte via Google.

 

Jeg fandt ordene Grilloir cheminée: Så var der bingo. Se bare her.

 

I den kommende uge opsætter vi et mindre køkken i det nye drivhus, så vi nemt kan have gæster der.  Så vil jeg bruge grillanordningen derovre også. For vi har jo åben pejs.

 

20130126_193710 20130126_193725

 

Og hvilke grøntsager er det så, der er gode at grille, vil nogle sikkert gerne vide. Jo, her er nogle oplagte: Aubergine, courgette, fennikel, løg, peberfrugt, julesalat, asparges (når der er sæson) og, og, og ...

 

Dryppes med god olivenlie, drysses med salt, peber kværnes over, og der serveres groft brød til.

Jeg har altså ’noget’ med glasklokker

Hvad med jer? Ved ikke rigtigt, hvad det er, der fascinerer mig. Måske handler det om, at klokkerne et lidt drivhusagtige.

 

20130123_182448 20130123_182551

 

De høje klokker her så jeg på plantemessen i Essen. Synes, at den høje slanke form er smuk.

 

Der er selvfølgelig tænkt på, at blomsterne skal kunne ånde. Derfor er der hul både i toppen og nede ved bunden.

 

20130123_182518 20130123_182504

 

Her er klokkerne brugt til orkideer, men blot en enkelt nyudsprungen gren eller blomst ville da også være eksklusiv. Hvad synes I om disse klokker?

Julesalat?

Når man ser på det øverste billede her, kunne man godt tro, at jeg dyrker julesalat. Men det er altså ikke det, det handler om.

 

20130126_160921

 

Nej, det er hyacinter, der bogstaveligt talt er kommet frem i lyset. De har nemlig stået under dække et par måneder, ligesom når man dækker løg i glas med hætter.

 

Julesalat dyrkes på samme måde, så der ikke kommer lys til. Det gør, at de bliver helt blege.

 

Hvad hyacinterne angår handler det om, at de skal have mørke for at blomstre optimalt. Man kan købe såkaldt præparerede løg, der ikke skal ’mørkebehandles’. Problemet er blot, at jeg først spurgte efter dem i november, og da sagde avleren, at præpareringen nu var uvirksom. Skulle den virke, handlede det om at sætte løgene noget før.

 

20130126_160910 20130126_160914

 

Men hvorfor driver du overhovedet hyacintløg, når man kan købe fremdrevne løg i potter til en meget billig penge, vil nogen sikkert spørge. Jo, det handler om, at man bruger anden- eller tredjeklasses løg til drivning, og her er mængden af klokker på stænglen sparsomme. Vent nu bare til mine løg kommer i blomst; så skal I bare se løjer!

 

[080425_349_lisager%255B8%255D.jpg]

 

En anden grund til, at jeg selv driver, er, at jeg da helt selv kan bestemme farven. En af mine absolutte darlings er den måneskinsgule ’City of Haarlem’, og den har jeg endnu aldrig set i handelen som drevet. Men snart har jeg dem altså i blomst.

 

Jeg skal nok vise jer hyacinterne igen om en god uges tid, så vil daglyset betyde, at de begynder at blive sundt grønne.